Danmark mangler en plan for træerne i landbruget

Af: Maja Eline Petersen, konsulent i biodiversitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Træer lagrer kulstof, forhindrer erosion, optager overskudsvand, giver ly og læ for dyr og kan tilmed bidrage med foder og næringsrige konsumafgrøder såsom bær, frugter, nødder.

Derfor ser man også en stigende interesse blandt økologiske landmænd i at plante træer i markfladen, hvor skovlandbruget så småt begynder at vinde indpas, og hvis det kommer til at ske i større skala, får vi en masse træer i landskabet.

Og det er på sin vis godt på mange områder, men lige nu drives det frem ad individuel vilje, og ifølge professor i landskabsforvaltning ved Københavns Universitet Henrik Vejre er der ingen større plan med træerne, og hvordan landskabet skal tage sig ud i fremtiden.

»Der er god plads til træer ude i det åbne land, og jeg går ind for det,« proklamerede Henrik Vejre, da han deltog i en paneldebat på det nylige naturmøde i Hirtshals.

»Men afsættet til det her er, at vi har en plan for vores åbne land, og det har vi jo ikke. Når man kigger ud over Danmark, så er det vi ser, et resultat af den individuelle vilje, ambition og lyst hos den enkelte lodsejer. Vi har ikke en plan for, hvad der skal ske på den enkelte landbrugsejendom, og det tror jeg heller ikke, vi får. Jeg tror ikke, at det bliver sådan, at vi planlægger, at lige her skal der plantes så og så meget læhegn, og her skal der være skovlandbrug,« fortsatte han.

ikke altid hensigtsmæssigt

Bent Rasmussen, biolog med speciale i landbrugsnatur hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, medvirkede også i paneldebatten.

Han nævnte adskillige fordele ved at plante flere træer i landskabet, men han har også eksempler på tilfælde, hvor træplantningen ikke har haft den gavnlige effekt, som har været hensigten.

»Jeg er ikke umiddelbart imod træer, men i nogle tilfælde har plantningen af træer været uhensigtsmæssig,« svarede Bent Rasmussen, da vært og ordstyrer Anders Lund Madsen spurgte, om han var for eller imod træer.

Tilplantet med skovfyr

Som eksempel viste Bent Rasmussen et fotografi fra sin hjemstavn på Djursland, hvor et tilskud til plantning af træer havde medført, at en stor del af overdrevsarealet var blevet tilplantet med skovfyr.

»I det her tilfælde har træer været med til at dække nogle af de her lysåbne overdrevslandskaber på en uhensigtsmæssig måde,« forklarede han og fortsatte:

»Træer og permanente landskabselementer kan have en stor værdi i det åbne land. Det, der skal til, for, at der er noget liv ude i vores produktionslandskab, er to ting: permanente landskabselementer, der får lov til at stå urørt, og dyrkningsflader, der også bliver drevet på en måde, så de understøtter liv. Arterne, der er tilknyttet landbrugslandskabet, har brug for varme, skjul, læ og ly fra vind og vejr og føde fra eksempelvis blomstrende træer og buske. Her har træer i landskabet en stor værdi som ressource for livet i agerlandet. Sammen med en økologisk drift, hvor der er ukrudt og sædskifter, der indeholder noget blomstrende, kan det skabe gode forhold. Dét, er det åbne landskab, jeg gerne vil se.«

Ifølge Bent Rasmussen er der én ting, der har styret udviklingen af landbrugslandskabet de seneste 30 år, og det er landbrugsstøtten.

»Jo større mark du har, jo mere har du fået i støtte. Det vil sige, at jo flere af de her permanente ting, der er blevet fjernet, jo mere har landmanden fået i støtte, og det har været med til at fjerne mosaikken i landbrugslandskabet,« sagde han.

Til gavn for landmanden

Flere træer og større mangfoldighed i dyrkningssystemerne var tydeligt vigtigt for panelets yngste deltager Sara Overgaard Jensen.

Hun er uddannet økologisk landmand, er aktiv permakulturist og underviser og har netop købt et landsted, hvor hun vil starte et skovlandbrug op. Til publikum viste hun et keyline-design, hvor træerne er plantet efter landskabets udformning.

»I Danmark er vi vant til, at der er firkantede marker, og derfor er det meganemt at plante træer i lige linjer. Det er også sådan, at læhegn er etableret. Et keyline-design er smart, fordi det er vandets vej i landskabet, man tilgodeser her. Det er et system, der kommer fra tørkeramte områder som Australien. Man tænker ikke, at tørke er et problem i Danmark, men allerede nu i år, har vi problemer med tørke. Sidste år og forrige år havde landmændene også problemer med tørke, og samtidig kom der voldsomme mængder vand på andre tidspunkter. Det gode ved træer er, at de kan frigive vand i tørkeperioder og holde på det i våde perioder.

Hvem skal drive omstillingen?

Henrik Vejre udfordrede sine meddeltagere til at svare på, hvor omstillingen skal komme fra, hvis vi skal have et landbrug med træer, som er integreret i dyrkningssystemer i større skala.

Det gav Bent Rasmussen et bud på:

»Jeg tror, at noget af det, der skal bevæge os, er, at man tør lave det fulde regnestykke for konsekvenser-ne, af det vi gør. Det, der styrer prisen nu, er størrelsen på kornposen, eller hvor meget kød der kommer ud af produktionen. Men hvis vi begynder at regne effekterne for biodiversiteten, klimaet, udvaskningen og hele landdistriktsudviklingen, så tror jeg, vi nærmer os et produktionssystem, som er meget anderledes, end det vi har nu, hvor regnestykket er alt for simpelt.«

Projekt ROBUST er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødeva-reministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug. Projektet er ejet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og løber i perioden 2020-2024.