Annonce
Annonce
Affald er en ressource, og næringsstofferne skal så vidt muligt føres tilbage til landbrugsjorden og genbruges til ny fødevareproduktion. Foto: Karen Munk Nielsen
Affald er fremtidens fosforkilde
Landbruget skal i stor stil genbruge fosfor fra rest- og affaldsprodukter. Forskere sætter i en ny rapport tal på gødningsværdien af bl.a. komposteret have- og husholdningsaffald.
Restprodukter som have-parkaffald, komposteret husholdningsaffald, slam fra renseanlæg, kød- og benmel, grøde og afpuds samt forskelligt industri-affald indeholder fosfor, som kan erstatte den fosfor, der hvert år tilføres landbrugsjorden med handelsgødning.
Det er en nødvendig vej at gå, for fosfor-minerne forventes at være tømt om 30-100 år.
Selv om økologiske landmænd ikke umiddelbart står og mangler fosfor, eftersom der gennem årene er lagret temmelig meget fosfor i jorden, er det alligevel vigtigt at have øje for værdien af at lukke kredsløbene og få næringsstofferne tilbage til landbrugsjorden.
Hvis restprodukter skal erstatte fosforgødningerne, skal de i højere grad kunne deklareres.
Landmænd skal vide, hvor meget fosfor de indeholder, og hvilken virkning de kan forvente af dem i afgrøderne. Det er baggrunden for en ny rapport fra DCA, Aarhus Universitet, med titlen 'Gødningsværdi af fosfor i restprodukter'.
Slam er største P-kilde
Langt den største kilde til fosfor findes i spildevandsslam, som ikke må anvendes på økologisk jord.
En mindre del kan opsamles i form af struvit, der bl.a. er en udfældning af fosfor fra spildevandet. Kød- og benmel er en anden kilde til fosfor.
Det er tilladt i økologisk jordbrug, men anvendes i praksis stort set ikke pga. branchekrav. 95 pct. af dansk kød- og benmel eksporteres derfor pt. til gødningsproduktion i udlandet.
Endelig er der fosfor i en række restprodukter fra industrien, i fiskeensilage og -affald, samt i kildesorteret husholdningsaffald (KOD) og have-parkkompost.
I de to sidstnævnte er der ifølge rapporten omkring 1.200 ton P tilsammen, og begge restprodukter er brugbare efter de økologiske regler. Have-parkaffald bruges allerede i nogen grad af økologiske planteavlere som jordforbedringsmiddel. Det gælder endnu ikke KOD.
Gødningsværdi
Restprodukters relative P-gødningsværdi sammenlignet med handelsgødningen Tripel-superfosfat
- Tripel-superfosfat, 100 pct.
- Struvit, 90-111 pct.
- Halm/træaske, 54-71 pct.
- Slam, 12-69 pct.
- Kød-benmel, 17-37
- Kompost, KOD og have-park, 21-31 pct.
"Men krav til kommunerne om indsamling og recirkulering vil få bunkerne af KOD til at vokse de kommende år, og vi skal handle nu, hvis økologer skal have adgang til det, og det eksempelvis ikke blot skal ende sammen med slam i rådnetankene på rensningsanlæggene," siger Anton Rasmussen, konsulent og projektleder i Økologisk Landsforening.
Han koordinerer projektet 'Recirkulering – fra affald til økologisk gødning', hvor Økologisk Landsforening sammen med SEGES undersøger gødningsværdien af KOD og opstiller forretningsmodeller for anvendelsen i det økologiske jordbrug.
"Vi har fokus på kredsløbet fra by til land, så næringsstofferne gavner den økologiske planteproduktion og specielt i områder, hvor adgangen til husdyrgødning er begrænset. På den måde får vi den største effekt af recirkuleringen både økonomisk og miljømæssigt," forklarer Anton Rasmussen.
Svingende gødningsværdi
Ud over at analysere de forskellige restprodukter for fosfor og anvise analysemetoder, beskriver rapporten potte- og markforsøg, der viser P-virkningen af restprodukterne. Struvit har meget høj gødningsværdi på niveau med handelsgødnings-P. Spildevandsslam og aske har lavere gødningsværdi, og køkken- og havekompost har blot 21-31 procent virkning.
Disse tal kan dog i praksis være anderledes under økologiske forhold, hvor gødningsniveauerne reelt er lavere end normen.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.