Annonce

Annonce

Ole Andresen går med sit kvæg på en mark

Ole Andresen, der holder naturplejende stude og kvier i den nordligste ende af Nationalpark Vadehavet, deltager i pilotprojektet, som undersøger forskellen på klimabelastningen fra forskellige typer kødproduktion. Foto: PR

Analyse viser mærkbar klimareduktion, når køer græsser

Oksekød er en af de mest klimabelastende proteinkilder, men hvis man alligevel spiser det, viser et stigende antal undersøgelser, at man kan mindske klimaaftrykket ved at vælge oksekød fra kvæg, der er blevet græsfodret.

Endnu en undersøgelse om græssende køer peger på, at de er mindre klimabelastende end konventionelt opdrættet kvæg.

Studier fra både Holland og Danmark har inden for de seneste år nået samme konklusion, men mængden af studier er stadig så lille, at der fortsat forskes i emnet. Den nye undersøgelse er en kvalitativ analyse i et pilotprojekt, der bygger på tal fra 10 forskellige danske kødproducerende landbrug, både konventionelle og økologiske, og den viser, at en omlægning til græsningsbaseret opdræt af kvæg kan reducere CO2e-udledningen med op til 80 pct. i forhold til konventionel produktion af kødkvæg.

Traditionelle produktionsformer, der er afhængige af intensiv dyrkning og tunge maskiner, er en af hovedårsagerne til landbrugets samlede klimaaftryk, mens græsningsbaseret kvægdrift kræver færre ressourcer og resulterer i en mindre metan-emission, idet kvæget primært ernæres af naturligt græs.

Når marker ikke længere skal dyrkes intensivt for at producere foder, svinder behovet for tunge maskiner, pesticider og gødning, hvilket igen betyder en lavere CO2e-udledning. Desuden fører den græsbaserede kost til reduceret metanudledning fra kvægets fordøjelse, og i modsætning til traditionelle afgrøder pløjes en græsningseng ikke årligt, hvilket fremmer jordens kulstofoptagelse og -lagring.

KF Miljø

KF Miljø er et analyse- og rådgivningshus med fokus på grøn omstilling af især landbrugssektoren i Danmark, hvor det rådgiver over 1.400 danske kunder indenfor landbrug, entreprenører, fødevarevirksomheder, banker og kommuner m.v., med at navigere i den grønne dagsorden.

I 2022 blev den adskilt i to rådgivningsvirksomheder og en datadel, der hedder Landbrugsdata.

KF Miljøs og Landbrugsdatas datagrundlag bygger på data fra over 3.500 landbrugsvirksomheder og flere end 1.000 danske og EU-godkendte klimatiltag. De indsamlede data er eksternt valideret.

Landbrugsdata og KF Miljø er uafhængige, men ikke uvildige.

Kilde: KF Miljø

”Endelig får vi tal på, at kød vitterligt ikke bare er kød. Når man sourcer kød fra nøje udvalgte, superambitiøse gårde, som vi gør, så giver det selvfølgelig ikke mening, at deres kød skulle have samme klimaaftryk som konventionelt kød. Vores dyr går ude, de bidrager til biodiversitet, tramper CO2 ned i svært tilgængelige vådområder, græsser naturligt og en masse andre gode ting, som påvirker aftrykket positivt. Jeg håber virkelig, at en analyse som den her kan være med til at skubbe til debatten om, at ’kød ikke bare er kød’ og ét tal i en database. Dyrene godt kan indtage en positiv rolle, når de kommer i kyndige hænder som Oles her,” forklarer Simon Prause, der er direktør og medejer af Spis Min Gris, der sælger økologisk, dansk kød til kantiner, restauranter og virksomheder - samt almindelige forbrugere via Nemlig.com.

Også fordele for biodiversiteten

Ole, som Simon Prause refererer til, er Ole Andresen, der holder naturplejende stude og kvier i den nordligste ende af Nationalpark Vadehavet, hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt. Han er en af de landmænd, der indgår i pilotprojektet.

”Jeg er glad for, at vi med pilotprojektet her kan belyse forskellene i forskellige driftstypers udledning. Landbruget har de seneste år fjernet sig mere og mere fra naturens orden og er blevet ’innoveret’ så meget, at vi tror, at hvis vi bare hælder noget kemi i køerne, så får vi styr på CO2 og klima. Men det er en enøjet tilgang, som hverken giver det fulde billede eller mening, ” siger Ole Andresen, som er blevet undersøgt i forbindelse med analysen.

Oksekød er stadig en relativt klimatung proteinkilde, men det tyder altså på, at klimaaftrykket kan reduceres, hvis kvæget har fået lov til at græsse.

Med forbehold for at andre studier på området kan have indregnet andre faktorer i fødevarernes klimaaftryk end dette pilotprojekt, og det derfor ikke nødvendigvis kan sammenlignes 1:1, har tofu en udledning på knap 20 kg CO2e per kg og bælgfrugter en udledning på ni kg CO2e - altså hhv. to tredjedele og én tredjedel af udledningen fra det græsfodrede kød.

Tabellen herunder illustrerer den øgede forskel i udledningerne, hvis man sammenligner med dansk konventionelt og udenlandsk oksekød, som har en udledning mange gange højere; eksempelvis udleder udenlandsk oksekød 15 gange så mange drivhusgasser som bælgfrugter.

Læs mere om klimaberegningerne og de mange andre positive effekter af afgræsning på nationalparkvadehavet.dk
Læs mere om klimaberegningerne og de mange andre positive effekter af afgræsning på nationalparkvadehavet.dk

Ud over CO2e-besparelser skaber den græsningsbaserede produktion også fordele for naturen, idet græssende kvæg bidrager til biodiversiteten ved at opretholde naturlige økosystemer, hvilket skaber bedre levesteder for jordrugende fugle og insekter, som er afhængige af kokasser som fødekilde.

”Det er tydeligt, at debatten omkring landbruget bygger på forældede standardtal og beregnede estimater på forsimplede forudsætninger, og diskussionen er på mange måder lige så unuanceret for oksekød, som hvis man anså alle biler som værende store benzinslugere fra 1960’erne. Analyseresultaterne viser, at dansk økologisk oksekød fra græsningsbaseret kvægdrift nærmere skal ses som den moderne el-bil ift. oksekødsproduktion”, siger Karen Feddersen, CEO og indehaver af analyse- og rådgivningshuset KF Miljø Aps, der sammen med Nationalpark Vadehavet står bag beregningen.

Beregningen er foretaget med hjælp fra Klimarådets model fra 2016, ESGreenTool og internationale tal fra bl.a. CS Global ESG Research fra Credit Suisse fra 2021, som alle viser , at den græsningsbaserede produktionsform ikke blot er på niveau med, men på de største områder udleder mindre CO2e end konventionelle opdræt. Resultaterne står i kontrast til den gentagne kritik af, at økologisk kødproduktion har en højere udledning sammenlignet med den konventionelle.

Udenlandske studier peger på en lavere udledning fra køer på græs sammenlignet med køer fodret med frisk græs på stald på op til 35 pct. om foråret, og samlet set op til 22 pct. set over hele afgræsningssæsonen. Herhjemme har forsøg fra Seges bekræftet konklusionen om, at græssende kvæg udleder mindre metan.

Flere artikler fra samme sektion

Truslen fra fugleinfluenza medfører ny indelukning af økologisk fjerkræ

Forekomsten af højpatogen fugleinfluenza fundet i gråænder og pibeænder skudt under jagt betyder, at Fødevarestyrelsen nu hæver trusselsniveauet og udsteder indelukningskrav for fjerkræ gældende fra 19. december.

18-12-2024 3 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Hvepse, der bekæmper skadedyr, og plantebaseret gødning: Her er 10 øko-projekter, som starter i 2025

Efter nytår går 10 økologiske forskningsprojekter i gang. For eksempel vil et af dem undersøge hvepsens rolle som skadedyrsbekæmper, et andet vil forbedre foderet til grise, mens et tredje vil udvikle nye kornsorter med høj bagekvalitet. Se mere om de 10 projekter her.

10-12-2024 7 minutter Forskning,   Grise,   Planteavl,   Nyttedyr,   Næringsstoffer

Det er klokkeklart bedre for kyllingers velfærd at vokse langsommere, fastslår forskning

De industrielle turbokyllinger har typisk svært ved at gå, de er mere inaktive, flere dør pludseligt, de får hyppigere svidningsskader, og avlsdyrene sultes i højere grad, viser en ny litteraturgennemgang af forskere ved Aarhus Universitet.

10-12-2024 4 minutter Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd,   Forskning