Annonce

Annonce

Naturplejende køer ses på en græsmark omgivet af træer

Fødevarestyrelsen vil, ud over at give mulighed for at udvide slagtehusenes autorisation til at omfatte aflivning på marken, også tilpasse hygiejnebekendtgørelsen. Foto: Irene Brandt

Afklaring nærmer sig efter usikkerhed om aflivning af dyr på marken

KOMMENTAR: Der er udsigt til, at praksis med at aflive dyr på marken, inden de transporteres til slagteri, kan fortsætte.

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening


Siden Fødevarestyrelsen i sommer indskærpede, at det kun er reelt nødlidende dyr og dyr, der er uvante med at blive håndteret af mennesker, der kan slagtes efter reglerne for nødslagtning, har der været stor usikkerhed blandt de landmænd, der alene afliver dyrene på marken, inden de transporteres til slagteri, fordi de synes, det er det mest skånsomme for dyrene.

Fødevarestyrelsens udmelding er blevet fulgt op med møder med blandt andre Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse for at finde en løsning.

Det vil ikke blive muligt at aflive dyrene inden for nødslagtningsbestemmelserne, men Fødevarestyrelsen har senest i september meddelt, at styrelsen vil arbejde for, at slagtehuse, som modtager dyr, der er aflivet på marken, kan udvide deres autorisation som slagteri, så de kan modtage dyr, der er aflivet og afblødt på marken. 

Fødevarestyrelsen forventer, at de nærmere krav til de rutiner, der skal være overholdt, kommer på plads til årsskiftet. Indtil da vil aflivning på marken i praksis kunne fortsætte som tidligere. Det kan dog anbefales, at man indretter sig, så afblødning foregår på et fast underlag med mulighed for at samle blodet op fra dyret. Afblødning skal også som udgangspunkt foregå med dyret ophængt.

Fødevarestyrelsen vil, ud over at give mulighed for at udvide slagtehusenes autorisation til at omfatte aflivning på marken, også tilpasse hygiejnebekendtgørelsen, så den har mere målrettede regler for etablering af små slagterier på gården, som er autoriserede til alle slagtemæssige processer, dvs. aflivning, afblødning og udtagning af organer mv. 

De eksisterende regler sigter på et egentlig slagtehus og matcher derfor ikke forholdene på en gård, hvor dyrene ikke transporteres hen til et slagtehus. Disse regler er lige nu til godkendelse i EU. Det skal gøre det enklere at etablere et slagteri på gården og dermed blive en reel mulighed for producenter, der gerne vil indrette sig med hold af dyr, der ikke skal transporteres til slagteri.

Helt konkret handler det om, at der ikke skal etableres ventefolde og sygefolde, hvis gårdslagteriet alene modtager slagtedyr direkte fra dyrehold uden forudgående transport; at der ikke skal etableres separate faciliteter til vask og desinficering af transportmidler, som følge af at der jo ikke har været nogen forudgående transport; at de tillader at samme område kan anvendes til flere successive aktiviteter, hvis disse aktiviteter er adskilt i tid, og der gøres rent og desinficeres mellem aktiviteterne og endelig, at køleområdet kan bestå af een enhed, hvis tilbageholdte slagtekroppe og organer kan mærkes og opbevares adskilt fra andre slagtekroppe og organer.

Vi i Økologisk Landsforening er glade for, at Fødevarestyrelsen har lagt vægt på hurtigt at få en løsning på plads og håber, at alle dette efterår har kunnet aflive deres dyr på marken, som de plejer. Vi håber også, at Fødevarestyrelsens løsning med, at slagtehuset tilpasser sin autorisation, så det fremgår, at det modtager dyr, der er aflivet på marken, kommer til at fungere. 

Min bekymring er, at der er slagtehuse, som ikke tilpasser deres autorisation, og der derfor bliver færre slagtehuse, der tager mod disse dyr. Men lige nu må vi være optimistiske.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet