Annonce
Annonce
Afklaring nærmer sig efter usikkerhed om aflivning af dyr på marken
KOMMENTAR: Der er udsigt til, at praksis med at aflive dyr på marken, inden de transporteres til slagteri, kan fortsætte.

Fødevarestyrelsen vil, ud over at give mulighed for at udvide slagtehusenes autorisation til at omfatte aflivning på marken, også tilpasse hygiejnebekendtgørelsen. Foto: Irene Brandt
Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening
Siden Fødevarestyrelsen i sommer indskærpede, at det kun er
reelt nødlidende dyr og dyr, der er uvante med at blive håndteret af mennesker,
der kan slagtes efter reglerne for nødslagtning, har der været stor usikkerhed
blandt de landmænd, der alene afliver dyrene på marken, inden de transporteres
til slagteri, fordi de synes, det er det mest skånsomme for dyrene.
Fødevarestyrelsens udmelding er blevet fulgt op med møder med blandt andre Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse for at finde en løsning.
Det vil ikke blive muligt at aflive dyrene inden for nødslagtningsbestemmelserne, men Fødevarestyrelsen har senest i september meddelt, at styrelsen vil arbejde for, at slagtehuse, som modtager dyr, der er aflivet på marken, kan udvide deres autorisation som slagteri, så de kan modtage dyr, der er aflivet og afblødt på marken.
Fødevarestyrelsen forventer, at de nærmere krav til de rutiner, der skal være overholdt, kommer på plads til årsskiftet. Indtil da vil aflivning på marken i praksis kunne fortsætte som tidligere. Det kan dog anbefales, at man indretter sig, så afblødning foregår på et fast underlag med mulighed for at samle blodet op fra dyret. Afblødning skal også som udgangspunkt foregå med dyret ophængt.
Fødevarestyrelsen vil, ud over at give mulighed for at udvide slagtehusenes autorisation til at omfatte aflivning på marken, også tilpasse hygiejnebekendtgørelsen, så den har mere målrettede regler for etablering af små slagterier på gården, som er autoriserede til alle slagtemæssige processer, dvs. aflivning, afblødning og udtagning af organer mv.
De eksisterende regler sigter på et egentlig slagtehus og matcher derfor ikke forholdene på en gård, hvor dyrene ikke transporteres hen til et slagtehus. Disse regler er lige nu til godkendelse i EU. Det skal gøre det enklere at etablere et slagteri på gården og dermed blive en reel mulighed for producenter, der gerne vil indrette sig med hold af dyr, der ikke skal transporteres til slagteri.
Helt konkret handler det om, at der ikke skal etableres ventefolde og sygefolde, hvis gårdslagteriet alene modtager slagtedyr direkte fra dyrehold uden forudgående transport; at der ikke skal etableres separate faciliteter til vask og desinficering af transportmidler, som følge af at der jo ikke har været nogen forudgående transport; at de tillader at samme område kan anvendes til flere successive aktiviteter, hvis disse aktiviteter er adskilt i tid, og der gøres rent og desinficeres mellem aktiviteterne og endelig, at køleområdet kan bestå af een enhed, hvis tilbageholdte slagtekroppe og organer kan mærkes og opbevares adskilt fra andre slagtekroppe og organer.
Vi i Økologisk Landsforening er glade for, at Fødevarestyrelsen har lagt vægt på hurtigt at få en løsning på plads og håber, at alle dette efterår har kunnet aflive deres dyr på marken, som de plejer. Vi håber også, at Fødevarestyrelsens løsning med, at slagtehuset tilpasser sin autorisation, så det fremgår, at det modtager dyr, der er aflivet på marken, kommer til at fungere.
Min bekymring er, at der er slagtehuse, som ikke tilpasser deres autorisation, og der derfor bliver færre slagtehuse, der tager mod disse dyr. Men lige nu må vi være optimistiske.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.