Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten

En rød ATV tøffer gennem tågen over marken på en mission, der kan være helt afgørende for årets ærtehøst.

Marken tilhører Nordic Seed i Dyngby ved Odder, og her tester man altid markerne, før det besluttes at så ærter. Bitter erfaring har vist, at jordprøver kan være helt afgørende for høsten.

”På et tidspunkt havde vi en mark, der ikke blev testet, og der høstede vi under et ton per ha. Nu ved vi jo ikke, hvad potentialet havde været, men normalt høster vi omkring 55-65 tønder, så vi har nok haft et udbyttetab på 60–70 pct.,” siger Jens Knudsen, der er ærteforædler hos Nordic Seed.

På marken er ATV’ens fører, driftsleder Michael Hovmand-Hansen, og fra maskinen demonstrerer han en procedure, han har udviklet, som betyder, at han med en spids spade kan udtage jordprøver hurtigt og effektivt uden at skulle stå af maskinen.

”Jeg udtager 10 liter jord på markniveau - typisk ikke mere end 5-10 ha per prøve. Så bruger jeg spaden her og tager mellem 10 og 20 stik for at fylde spanden med jord fra de forskellige steder rundt på marken. Hele prøven, der er blandet op her, får efter en test i laboratoriet en score mellem nul og 100. Er den over 60, er den ikke anvendelig som ærtemark,” siger han.

Som leverandør af ærtesorter råder Jens Knudsen kunderne til altid at teste marken, før man sår.

”Det øjeblik, man snakker med sin konsulent og begynder at lave markplan med ærter, skal man jo nok få testet sin jord, hvis man har haft ærter før og har en mistanke om, at der kan være et eller andet. Og måske gøre det, inden man køber frøene,” siger han med et glimt i øjet.

Han tilføjer:

”Ærterodråd er klart den værste og mest destruktive sygdom for ærterne. Fordi sygdommen er så alvorlig, og fordi den holder sig så længe i jorden, kan man lige så godt være på forkant og få testet sin mark, hvis man regner med at have ærter i sædskiftet mange år fremover. Prøv at kigge mere end et år frem i tiden, for det resultat, du får, holder i hvert fald i tre–fire år,” forklarer han.

Statistikken viser et lille fald i det samlede ærteareal i Danmark, men til gengæld også at en større del af ærterne bliver solgt til konsum, og de dyrkes ofte af økologer.

Efterspørgslen på nye ærtesorter egnet til konsum har de senere år fået Innovationscenter for Økologisk Landbrug til at lave dyrkningstest af flere sorter og forsøg med forskellige måder at dyrke ærterne på – bl.a. ved samdyrkning af afgrøder som ærter og havre.

Chefkonsulent Inger Bertelsen fortæller, at ærter kan have en række rodsygdomme, men at den absolutte ’showstopper’ er ærterodråd.

”Problemet er ofte, at når landmanden vil forsøge sig med ærter, kender man ikke markernes historik mange år tilbage, og derfor er det meget vigtigt, at man får testet marken, før man så ærterne, så man ikke starter med at få en dårlig oplevelse med dyrkningen,” siger Inger Bertelsen og tilføjer, at patogenerne kan overleve i jorden i helt op til 20 år.

”Men selv hvis marken viser sig at være egnet, er det meget vigtigt, at man overholder mindst fem år i sædskiftet mellem ærtedyrkning - det gælder også i forhold til andre bælgfrugter som for eksempel hestebønner og linser,” siger hun.

Hestebønner angribes ikke af ærterodråd, men af rodbrandsvampen pyhtopthora, som også kan angribe ærter. Den tester man ofte jorden for ved samme lejlighed.

Begge test kan man bl.a. få lavet hos Ekoplan i Hobro eller på et svensk laboratorium.  

En simpel test

Hos Nordic Seed tester man jorden i egne drivhuse og laboratorier, og proceduren er egentlig ret simpel, forklarer Lisanne Kjær Wieland, der er leder af Frølaboratoriet.

”Når jordprøverne er taget i marken, får vi dem herind, og så tager vi hver enkelt spand med en jordprøve i, ælter det lidt, findeler det og tager sten og sådan noget fra. Så fylder vi potterne halvt op med jord, og sår 10 ærter i hver potte og putter jord ovenpå. Så bliver de sat til at spire, og de her har groet i fem uger og spiret,” fortæller hun, mens hun i et stort drivhus samler urtepotter med ærter sammen til undersøgelse.

Nogle af potterne med ærter er referencer sået i ren spagnum, som er garanteret fri for de sporer, der fremkalder ærterodråd.

I et vaskerum skyller hun i første omgang jorden fra, og det bliver hurtigt tydeligt, at ærterødderne fra planterne sået i spagnum er fine og hvide, mens nogle af planterne fra markerne er voldsomt angrebet af ærterodsråd.

”Den, der har vokset i spagnum, har en rigtig fin og hvid basis med fine lyse og kraftige rødder. Sammenlignet med den brune, der ligesom er blevet tynd og skrøbelig, og den har ikke nær så mange rødder som den anden. Der er meget forskel, så marken er stadig syg,” konkluderer hun.

Den mark er altså foreløbig dømt ude for ærtedyrkning hos Nordic Seed.

”Den tror jeg ikke, vi vil dyrke ærter på i min livstid. Men vi kan se, at den har klinget godt af, for vi har brugt den som reference hvert år,” siger Jens Knudsen.

”Problemet er, at ærterodråd danner hvilesporer, der kan holde sig både 10 og 15 år i jorden. Det sygner selvfølgelig hen, men man vil i en lang periode have et potentiale i jorden, som lynhurtigt kan opformeres, hvis der kommer ærter igen. Derfor er der ingen grund til at tage en prøve året efter. Man kan i hvert fald godt vente tre–fire år med at teste igen, hvis der et højt smittetryk i marken,” forklarer han.

Hos Nordic Seed mærker Jens Knudsen en stigende interesse for ærter – især blandt virksomhedskunder.

”Vi kan se, at der de seneste par år også i landsforsøg har været en stigende interesse for at få afprøvet ærter fra forskellige virksomheder. Det ser jeg som et klart udtryk for, at de også fornemmer en stigende interesse i deres kundekreds,” vurderer han.

Derfor opfordrer han også potentielle ærtedyrkere til at få lavet test af jorden, så de undgår sygdommen.

”Vi må da håbe, at der ikke er for mange dårlige oplevelser, men jeg synes, at der er nogle muligheder, redskaber og jordtest til at undgå dem,” sige han.

Så måske ser fremtiden lys ud for det lille runde frø, der muligvis står over for en renæssance i økologien.

”Anvendelsen af ærter er jo bredt ud. Tidligere har vi dyrket ærter primært til foder, men der er en stigende interesse for at bruge dem industrielt til fødevarer, og vi har i Danmark et firma, der gerne vil lave sådan noget, og som kun vil have økologiske varer. Jeg tror på, at med den omtale, der er, og den velvilje, der er politisk og i pressen, så sidder vi og venter på ketchupeffekten.”

Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.