Tv-vært vil have os til at lade plæneklipperen stå

"Nej se! Der er en vandsalamander!"

Katrine Turner er oppe at køre. Hun peger ivrigt ned på padden med fire ben, der svømmer under vandspejlet i forårssolen.

Godt nok ved hun, at der er lille vandsalamander i et vådområde nær Haveforeningen Hjelm-haverne ved Aabenraa. Hun har dog endnu ikke set én i dammen, hun anlagde i sin egen kolonihave i 2019. Ikke før lige nu.

"Jeg kunne ikke have bestilt et bedre syn til dette øjeblik. Det tager tid for et lille dyr at finde frem til nye vandhuller, men at vandsalamanderen er her i haven nu, er en kæmpe succes. Det viser mig, at det nytter noget at lave et naturtiltag som den her sø. Jeg bliver glad! You made my day," griner Katrine Turner henvendt til vandsalamanderen.

Katrine Turner kender du måske fra DR’s serie 'Vilde haver – gør det selv'. Her giver hun som vært og naturhaveekspert råd om alt fra insektvenlige blomsterbede til at lave vandhuller, der ifølge naturhavenørden med biologibaggrund er ”helt afgørende for alt liv”.

At Katrine Turner står her ved dammen og fejrer en lille succes for det vilde liv i haven, er bestemt ikke tilfældigt. Lidt før er hun blevet spurgt: "Hvilket tiltag batter mest, hvis man vil have mere liv i sin have?" Og så styrede hun direkte hen til vandhullet, hun har anlagt. Dammen på cirka fire meters længde er anlagt med en lavvandszone med 15-20 centimeter vand. Her er bunden dækket af ”de ellers udskældte” granitskærver.

På grund af deres mørke nuancer er de perfekte til at suge solvarme til sig og varme vandet op. Det er de varmekrævende salamandere vilde med.

Gangstier i stedet for græsplæne

Søen er blot et af flere naturtiltag, Katrine Turner har lavet, siden hun overtog kolonihaven i 2019. Antallet af projekter til gavn for det vilde liv er gradvist spiret. Bede med hjemmeartende planter, kvasbunker, kvashegn, frøhuller, henfaldende brændestabler og fuglebade. Af den oprindelige store græsplæne, er der stort set kun gangstier tilbage. Natur-nytænkningen af haven har både givet Katrine Turner modstand og medvind fra andre.

I kolonihaveforeningen er der mange konkrete eksempler på helt anden haveæstetik. Granitskærver, toptrimmede græsplæner, ukrudtsfrie fliserækker, eksotiske planter fra havecenteret og et totalt fravær af organisk materiale, der får lov til at henfalde – blade og grene er for længst kørt på genbrugspladsen.

"Nogle af naboerne reagerer på, at min have er for vild. Måske har de en angst for det ukontrollerede. Eksempelvis, at der spreder sig ukrudt, som kan give ekstra arbejde i andre haver. Jeg kan godt forstå den frygt," erkender Katrine Turner, der flere gange har holdt 'Åben have' for at formidle sin naturnære haveæstetik til havefolkene.

Hun har blandt andet fortalt, at en naturhave bestemt ikke betyder, at man bare skal lade stå til og lade ukrudt, som vilde planter også kaldes, overtage hele matriklen. Tværtom. En naturhave er et bevidst, æstetisk behagelig og ikke mindst et naturvenligt valg, som faktisk kræver omtanke, planlægning og viden.

Ikke desto mindre bryder den tilgang med traditionalisterne i haveforeningen Virkelyst, der har en klar idé om, at haverne skal holdes ”pænt”: Kortklippet græs, bede uden ukrudt og veltrimmede hække.

Vi har prioriteret det ordentlige

Som medforfatter til bogen 'Naturhaven – Den mangfoldige have' har Katrine Turner argumenteret for, at den danske havestil længe har sat orden og pænhed højere end nogen anden dyd. En naturhave udfordrer traditionel haveæstetik og tilbyder på samme tid levesteder for vilde dyr og planter. 'Et ånderum for biodiversiteten i en ellers trængt verden', som det står i bogens forord.

"Mange er blevet rigtig gode til at rydde op, og det gælder jo langtfra kun her i foreningen. Vores ordenssans ligger dybt i os," siger Katrine Turner og træder uden om en sten på græsplænen.

Den skal få græsset til at gå ud. Så kan hun i stedet give plads til at så bivenlige blomsterfrø og lade dem gro op. Ordenssansen skinner også igennem langs de danske vejsider, der bliver slået.

I ejerforeninger med kæmpestore græstæpper, som tætklippes hver uge. I skove renset for dødt ved i skovbunden. Ved nybyggerier, hvor alt eksisterende grønt brutalt ryddes væk.

"Ordenssansen er noget, der stikker dybere end bare vores haver. Som mennesker har vi haft succes med at kontrollere naturen, og at bruge den til noget gavnligt for os. Derfor handler modstanden også om, at den vilde natur er noget ukendt. Det er også derfor, jeg har inviteret naboerne ind til 'Åben have' for at forklare, hvorfor det trængte, vilde liv har brug en ny tilgang – og for at dele min begejstring for naturhaverne," siger hun.

Ud over at have medvirket i DR’s naturhaveserie arbejder Katrine Turner med bynatur og landskabsdesign i virksomheden Vildskab. Det er et konsulentfirma, der ”arbejder for mere natur tættere på, i haver, parker, fællesarealer og i vores bevidsthed”.

Blandt opgaverne er alt fra samarbejde med virksomheder og kommuner til at indgå i borgerdrevede lokalprojekter, biodiversitetsstrategier, forsyningsselskaber osv. Hun driver Vildskab sammen med Lilli Gruwier, der også er biolog, og i løbet af 2021 blev flere konsulenter ansat til at formidle mere vild natur i haver, parker med videre.

Vildskab gav liv

Katrine Turners vej ind i at formidle naturnær haveæstetik er et miks af tilfældigheder og en periode med heftig rejseaktivitet. Da hun læste biologi på Aarhus Universitet, anskaffede hun sig i 2013 en kolonihave i Aarhus-forstaden Viby.

"Jeg troede egentlig, at jeg skulle være selvforsynende med en stor nyttehave. Men i det første forår var jeg på studierejse mere end seks måneder uden for Danmark, og nyttehaven viste sig hurtigt at give for meget arbejde. Haven blev bare vildere og vildere."

Sammen med Lilli Gruwier og Lars Brøndum, medforfatterne til naturhavebogen, kunne hun se, hvad fraværet af lugejern og nærværet af vildskab gjorde for livet i Viby-haven. Der dukkede sommerfugle op, som Katrine Turner aldrig havde set før, der kom flere arter af fugle, og ny planter spirede op i den tidligere tætklippede græsplæne.

"Det var helt tilfældigt, at jeg fik den oplevelse – og så ender det med at være noget af det mest skelsættende i mit liv," siger Katrine Turner, der arbejdede sammen med de to andre forfattere på bogen over en lang periode, mens hun skrev sin ph.d i biologi om naturens værdi for det danske samfund. Naturhavebogen udkom i 2017, og siden er salget af den faktisk bare steget mere og mere år for år, og bogen har nu rundet de 2.000 eksemplarer. Det er Katrine Turner positivt overrasket over, da der jo trods alt er tale om ”den vildeste nichehavebog".

I løbet af sommeren 2020, søens første sæson, tog en masse nye beboere godt imod det nye levested. Vandkalve, rygsvømmere, butsnudede frøer og farvestrålende pragtvandnymfer flokkedes om søen. Andre tiltag som kvashegn, brændestabler og de hjemmehørende træer, hun har plantet, har også lokket flere biarter og småfugle som rødstjert og gærdesmutte til stedet.

"Det er virkelig gængse dyrearter, men dem mangler der også plads til – selv almindelige arter er nu havnet på rødlisten over dyr, der er truede i Danmark. Det er selvfølgelig fedt at se noget sjældent som en lille konvalbille, men de almindelige arter er også fede," siger Katrine Turner.

Den større mangfoldighed i hendes have er også et eksempel på, hvordan hun gerne vil være med til at gøre op med ideen om, at naturen er noget, der er derude i reservater og naturparker. Langt væk fra os.

"Naturen er også det, der er helt tæt på. Lige uden for døren; ude i byens grønne områder, hjemme i haven, ja, selv i blomsterkassen på altanen kan vi finde og gøre plads til naturen – hvis bare vi vil."

En fattigere verden uden det vilde

Katrine Turner mener ganske enkelt, at vi kommer til at leve i en fattigere verden, hvis vi helt mister vores relation til naturen.

"En mere mangfoldig natur er en vigtig bestanddel i det samfund, vi lever i, også inde i byen, hvor de fleste af os bor i dag."

Til trods for en del skeptiske naboer i Haveforeningen Virkelyst oplever Katrine Turner i høj grad, at flere og flere gerne vil vildskaben. Ikke mindst i hendes virksomhed Vildskab. Tidens tendenser med at tænke bæredygtigt afspejles selvfølgelig også i havemoden. Flere og flere bliver bevidste om, at den striglede have/park ikke gavner det naturlige dyreliv. Den erkendelsesrejse kobler Katrine Turner med det, hun kalder en tretrinsraket.

"Den intense tørke i 2018 flyttede på folk. Mange oplevede, at de planter, de havde købt til haven, visnede bort – mens mange vilde planter overlevede. At selv græsset visnede bort, gjorde virkelig indtryk, tror jeg."

Pres på kommune

I 2019 fulgte et blomstervæld uden lige, landskabet var farvet som aldrig før. Og i 2020 kom corona-tiden, der ifølge Katrine Turner har fået danskernes have- og naturinteressere til at spire endnu mere. Et af de konkrete pejlemærker på en øget naturinteresse ser Katrine Turner i Miljøministeriets konkurrence Danmarks vildeste kommune. Den løber frem til 2022, og ikke færre end 92 kommuner har valgt at deltage. Hun peger på, at Skanderborg Kommune var blandt dem, der ikke havde tilmeldt sig konkurrencen til at begynde med. Men så rejste borgerne en shitstorm, og så kom Skanderborg Kommune altså med alligevel.

"Den slags pres nedefra siger mig, at det er et sted, hvor danskernes synes, at de kan gøre noget. Næst efter klimakrisen, kommer biodiversitetskrisen – og de to kriser hænger sammen. Rigtig meget i klimakrisen handler om, at vi har taget vores natur væk. For eksempel mange af vores skove på globalt plan," siger Katrine Turner, der også har arbejdet som konsulent i skovlandbrug i Tanzania.

"Når det kommer til klimaforandringerne, er det typisk sådan, at jo mere diverst et landbrug i Østafrika eller en have i Danmark er, desto mere stabile systemer er de."

I sin havevandring er hun nået til et sydvendt bed med hjemmehørende planter som blåhat, kattehale, knopurt, trevlekrone og røllike. Bedet er anlagt med råjorden fra søen uden alt for mange frø. Den type jord er god til at anlægge et bed med hjemmehørende arter, da de ofte har det hårdt i konkurrencen med græs, mælkebøtter og tidsler. Under sine 'Åben have'-rundture er det et af de naturinitiativer, der har udløst mange spørgsmål fra de deltagende naboer.

Katrine Turner har bestemt oplevet en stigende interesse for de naturvenlige tiltag i haveforeningen. Der er masser af opbakning – ikke mindst fra bestyrelsen.

"Nogle af mine naboer har også hentet hjemmehørende planter, jeg havde til overs fra at lave tv-programmerne, som de har plantet ud i deres have. For nogle er en enkelt kvadratmeter med et vildt element en kæmpe overvindelse. Men det er fint for mig. Det er altid godt at starte stille og roligt ud."

Katrine Turner peger også på, at vi som havefolk ofte har (for) meget virketrang, og at en naturhave derfor også handler om evnen til at læne sig tilbage. For eksempel kan vi starte ud med at undlade at slå en zone af græsplænen med mange kløverplanter, der så kan få lov at blomstre.

"Det kan virke meget kontraintuitivt ikke at slå græs en gang om ugen, men måske kun to gange i løbet af sommeren. Ganske vist er tidsparameteret nok ikke der, man vinder argumentet, men et karseklippet græstæppe er en monokultur. Det vil være langt bedre, hvis græsset er langt nogle steder, og kort andre steder. Jo flere forskelligheder, desto flere nicher. Og jo flere nicher, desto flere muligheder for mere liv."