Annonce
Annonce
”Pedersens Fravalgte” består af skæve agurker og deforme tomater og peberfrugter, som Føtex, Bilka og Netto sælger til lavere priser for at minimere madspildet. PR-foto: Salling Group
Salling Groups butikker giver en ekstra chance til de grimmeste grøntsager
Alfred Pedersen & Søn lancerer i samarbejde med Salling Group et nyt brand med fokus på reduktion af madspild, med skæve og deforme tomater, agurker og peberfrugter.
Kunder i Bilka, Føtex og Netto får nu mulighed for at bidrage til at nedbringe madspildet ved at købe danske grøntsager, som er en anelse deforme eller har små skader, som ikke betyder noget for smagen.
Sammen med det fynske væksthusgartneri Alfred Pedersen & Søn lancerer Salling Group i uge 22 både brandet ”Pedersens Udvalgte”, der er af allerhøjeste kvalitet, og ”Pedersens Fravalgte” med et fokus på at undgå madspild.
På den måde er det kun et fåtal af de høstede grøntsager, som ikke ender i Salling Groups butikker.
"For os er høj kvalitet essentielt, når vi sammensætter vores udvalg af danske grøntsager, og netop høj kvalitet er dybt forankret hos Alfred Pedersen & Søn. Vi har igennem flere år haft fornøjelsen af at kunne tilbyde vores kunder danske tomater og agurker i topklasse fra Alfred Pedersen og Søn, og vi glæder os til at tilbyde kunderne vores nye serier, som favner både kvalitet og et skarpt fokus på madspild, siger Stephan Bruhn, der er indkøbsdirektør for Frugt & Grønt i Salling Group i en pressemeddelelse.
Skæve grøntsager til nedsat pris
Væktshusgartneriet Alfred Pedersen & Søn, der er beliggende ved Bellinge udenfor Odense, producerer både økologiske og konventionelle grøntsager til Salling Groups butikker hele året rundt. Det nye brand ”Pedersens Fravalgte” sælges til nedsat pris, således mest muligt fra væksthusgartneriet bliver brugt rundt om i de danske køkkener. Ved at sænke prisen er håbet, at kunderne bliver motiveret til at bekæmpe madspild gennem deres indkøb uden, at de går på kompromis med den gode smag.
"Sammen med Salling Group deler vi ambitionen om at reducere madspild. På kort tid er det lykkedes os at nedbringe vores spild markant, og vi er på nuværende tidspunkt godt på vej mod at halvere vores madspild frem mod 2030," siger Mads Pedersen, direktør hos Alfred Pedersen & Søn.
En vigtig brik på vejen mod det nye mål er Alfred Pedersen & Søns samarbejde med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, hvis stifter Selina Juul, deler de samme tanker og ønsker om mindre madspild.
"Kampen mod madspild er et langt, sejt træk, der skal ses på tværs af hele fødevarebranchen. Heldigvis er fødevarebranchen blevet dygtige til at fokusere på at undgå madspild de seneste år. Og forbrugerne har faktisk også de helt rigtige intentioner," siger Selina Juul.
Stop Spild Af Mads tidligere undersøgelse viste, at over halvdelen af danskerne foretrækker at købe et fødevareprodukt, som bidrager til mindre madspild.
"Derfor er intelligent produktudnyttelse, som Alfred Pedersen & Søn og Salling Group viser her, nødvendige og inspirerende for såvel forbrugerne som producenter," siger Selina Juul.
Hun oplever en stærk bevægelse i retning af at nedbringe madspildet hos aktørerne i dagligvarebranchen:
"Danmarks største rodfrugtproducent Danroots sælger i dag grimme gulerødder, Orskov Foods på Fyn laver æblemost af nedfaldsæbler fra private haver og Them Andelsmejeri afsætter "grimme" oste i skæve størrelser gennem Rema 1000. Der er mange eksempler på leverandører, som formår at nedbringe spildet på den her måde - og vi bliver løbende kontaktet af flere, som ønsker at reducere deres madspild. Tiderne er skiftet, og nu kommer de til os," siger Selina Juul til Dagligvarehandlen.dk.
Flere artikler fra samme sektion
Føtex Kokkedal genåbner butik med skærpet sundhedsprofil
Efter en gennemgribende ombygning genåbningen Føtex i Kokkedal i dag og giver samtidig et bud på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at guide kunderne til at tage det ernæringsrigtige valg.
De økologiske chokolader ligger i toppen af ny Tænk-test
Fem af de seks bedste chokolader er økologiske i Forbrugerrådets Tænks nye test af mørk chokolade, og testen viser ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet eller certificeringer.
Økologi styrker dit grønne regnskab
I en ny analyse fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konkluderes det, at økologi kan bidrage i enten ”høj grad” eller ”delvist” med værdiskabelse i ESG-rapporteringen inden for 7 af 10 områder.