Annonce
Annonce
Mejeriernes foodservice-salg er på vej tilbage
Hverken Arla eller Naturmælks salgs til foodservice-sektoren er tilbage på niveauet fra før pandemien, men ifølge Mejeri.dk går salget den rigtige vej.
Nelly Frees Riggelsen t.h. glæder sig til, at hun og hele teamet fra Naturmælk snart igen kan komme i aktion bag disken ved store arrangementer som her på Roskilde Festivalen 2018, så foodservicesalget vender tilbage til normalen. Arkivfoto: Jakob Brandt
Turisterne er stadig ikke vendt tilbage i samme antal, som før corona-krisen lammede store dele af afsætningen af mejeriprodukter til restauranter og kantiner. Men ifølge Mejeri.dk er der optimisme at spore hos både Arla og Naturmælk.
”Siden midt i april er det gået fremad, og nu ser alt noget bedre ud, end det har gjort i lang tid. Det er glædeligt, men der er stadig et stykke vej til det vanlige niveau,” siger Naturmælks salgschef Nelly Frees Riggelsen.
De fleste mejerier fik en økonomisk lussing, da coronalukningen af samfundet i store dele af 2020 og første halvdel af i år lammede store dele af foodservice-sektoren. Særligt hårdt ramt blev Naturmælk, da det sønderjyske øko-mejeri afsætter op mod 25 pct. af sin produktion til kunder i foodservicebranchen.
”Vores salg til foodservice blev halveret fra den ene dag til den anden, da Danmark blev lukket i marts 2020. I løbet af sommeren kom en pæn del af salget tilbage, men det forsvandt igen, da der efter jul på ny blev lukket,” siger Naturmælks salgschef Nelly Frees Riggelsen til mejeribranchens fagmedie.
I takt med den seneste tids genåbning af restauranter, kantiner og institutioner begynder der dog at tegne sig et lysere billede og ifølge Nelly Frees Riggelsen er Naturmælks indeks i foodservice nu cirka 85 i forhold til sommeren 2019 før pandemien.
Skal tallet længere op, kræver det, at der kommer flere turister til Danmark, lyder meldingen fra både Arla og Naturmælk.
”Det gælder både sommerhusområderne såvel som storbyerne for at få løftet salget til alt fra caféer og spisesteder til Michelin-restauranter. Og så skal alt generelt normaliseres i Danmark og vores omverden. Det bidrager de seneste lempelser af mange restriktioner heldigvis til,” siger Nelly Frees Riggelsen til Mejeri.dk.
Arla er nået lidt længere
Hos Arala Foods er salget til foodservice vokset støt siden den store genåbning i begyndelsen af juni fortæller Camilla Blicher, leder af selskabets foodserviceafdeling i Danmark til mediet.
”Desværre lider nogle af vores kundegrupper, bl.a. lufthavnene, dog stadig, ligesom mange offentlige og private kantiner først genåbner efter sommerferien. Men nu er vi på indeks 90 i forhold til 2019 og forventer at gå ud af 2021 på det niveau. Det vil være et godt resultat alt taget i betragtning,” siger Camilla Blicher.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.