Annonce

Annonce

Gæster på Madens Folkemøde i 2019

Madens Folkemøde kalder på alle, som har en holdning til de fødevarer, som vi producerer og spiser i Danmark. Foto: Christian Lykking

Madens Folkemøde vender tilbage i 2021

Fra 1. december er det muligt at tilmelde sig Madens Folkemøde, som 11. og 12. juni næste år danner rammen for dialogen om fremtidens mad.

Hvis du vil være en del af programmet, når de smukke omgivelser på Engestofte Gods på Lolland i 2021 for anden gang danner rammen om Madens Folkemøde, kan du allerede fra tirsdag 1. december komme med dit bud på debatter og aktiviteter, og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, opfordrer økologerne til at møde talstærkt frem og bidrage aktivt i Folkemødet.

"Maden er endestationen for alt det, vi er optaget af, og på Folkemødet foregår der rigtig meget på alle leder og kanter, som mange kan have stort udbytte af," siger Per Kølster.

Han er medlem af bestyrelsen for Foreningen Madens Folkemøde, og han håber, at corona-restriktionerne i forsommeren er lettet så meget, at økologer fra hele landet for mulighed for at sætte kurs mod det lollandske gods i juni, hvor der bliver masser af boder, debat og madsnak på mange niveauer.

Mærker stor opbakning

Mens 2020-udgaven af Madens Folkemøde blev aflyst på grund af corona-pandemien, er det ambitionen at holde mødet 11. og 12. juni i 2021, hvor arrangørerne håber, at sommervarmen øger chancerne for at kunne samle branchen og forbrugerne i et gennemtænkt og corona-tilpasset set-up.

Uanset størrelsen og formatet på næste års folkemøde, så kommer vi til at sætte scene for den vigtige samtale om vores mad og fødevaresystemer.

— Mette Touborg, fmd. for Foreningen Madens Folkemøde

Missionen går i øjeblikket ud på at justere rammerne for Folkemødet, så de vigtige debatter og aktiviteter kan afholdes, og de kigger blandt andet på tiltag som mere plads, faste siddepladser, zoneopdeling, flere udendørs aktiviteter og begrænsninger i antal publikum og arrangementer.

Selvom det bliver et anderledes folkemøde, ser formand for Foreningen Madens Folkemøde, Mette Touborg, frem til at tage temperaturen på aktuelle emner i maddebatten.

”Vi er i tæt dialog med arrangører og samarbejdspartnere, hvor vi mærker en stor opbakning til Madens Folkemøde 2021. Det er vigtigt for os. Der er brug for, at vi får genstartet samtalen om, hvor vi skal hen som mad-land. Uanset størrelsen og formatet på næste års folkemøde, så kommer vi til at sætte scene for den vigtige samtale om vores mad og fødevaresystemer,” siger Mette Touborg.

Nordea-fonden støtter Folkemødet

I efteråret uddelte Nordea-fonden 1,5 mio. kr. til Madens Folkemøde, så foreningen de kommende tre år kan styrke og udvikle fællesskabet og oplevelserne med mad og råvarer som omdrejningspunkt.

”Madens Folkemøde sætter spot på de stærke fællesskaber, vi kan fremme gennem mad og måltider. Særligt for de unge kan det også skabe interesse for uddannelse inden for fødevareområdet,” siger Henrik Lehman Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Bidraget skal samtidig forankre Madens Folkemøde nationalt og understøtte arbejdet med at tiltrække gæster, udstillere og debatarrangører fra hele landet.

”Vi er utrolig glade for det lokale engagement fra Lolland og Falster. Det giver Madens Folkemøde et stærkt fundament. Med bidraget fra Nordea-fonden vil vi arbejde for at gøre Madens Folkemøde til en national begivenhed. Målet er at tiltrække flere producenter, branchefolk og madinteresserede gæster vest for Storebælt. Madens Folkemøde er nemlig - ligesom maden - for alle,” siger Mette Touborg. 

Madens Folkemøde 2021

Madens Folkemøde er et årligt folkemøde, der samler jordbrugere, producenter, kokke, foodservice, medie- og madfolk, politikere og borgere for at tage temperaturen på aktuelle emner i maddebatten

Madens Folkemøde afholdes næste gang den 11. og 12. juni 2021 på Engestofte Gods på Lolland.

Programmet består af faglige, sanselige og involverende aktiviteter fordelt på fire kategorier:

  • Debatter og samtaler om mad og fødevarer.
  • Workshops og aktiviteter med madhåndværket i fokus.
  • Aktiviteter for børn og unge.
  • Et marked med fødevareproducenter fra hele Danmark.

Nonprofit organisationen Food Organisation of Denmark fungerer som sekretariat for Foreningen Madens Folkemøde, og står for at organisere og afvikle folkemødet.

  • Der åbnes for tilmeldinger til programmet den 1. december. Programmet offentliggøres den 8. maj.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion