Annonce
Annonce
Køkkenprofessionelle kan i august tanke ny viden og inspiration om bæredygtig omlægningen til økologi, når Comwell-hotelkædens hoteller danner rammen om en stribe events, hvor deltagerne kan få input til fremtidens gastronomiske sprog. Foto: Claus Petersen
Landsdækkende stafet i velsmag for professionelle køkkener
Økologisk Landsforening og Kost & Ernæringsforbundet arrangerer en økologisk inspirationsrejse for professionelle køkkener, der afvikles som en landsdækkende stafet.
Hvordan kan de professionelle køkkener omstille sig til fremtid med voksende ambitionerne om at servere mere bæredygtig, økologisk mad? Svarene på det spørgsmål bliver serveret på en stafet, som indledes i Aalborg d. 17. august og slutter i København d. 31. august med tre mellemlandinger undervejs.
Målet med de fem dagsarrangementer er at inspirere alle køkkenprofessionelle til at skabe velsmag med mere grønt, mere økologi og flere lokale råvarer, hedder det i omtalen fra Økologisk Landsforening, hvor hele foodserviceteamet glæder sig til endelig igen at kunne møde alle branchens aktører uden mundbind.
Den bæredygtige omstilling åbner for et helt nyt gastronomisk sprog og for en ny, spændende økologisk dagsorden i de professionelle køkkener. Hvordan sproget skal udvikles, smagen skal udfordres og kreativiteten skal udfolde sig, kan køkkenprofessionelle i hele Danmark få meget mere input til under netværksstafetten i sidste halvdel af august, oplyser Torben Blok, som er markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.
Stafet med fem etaper
Comwells hoteller, som har Det Økologiske Spisemærke i bronze, er samarbejdspartner på arrangementerne, og kædens lokale hoteller i de fem værtsbyer danner rammen om arrangementerne, hvor deres kokke og hotelchefer fortæller om, hvordan en af landets største hotelkæder bruger økologi og bæredygtighed i hverdagen.
Her går det løs:
17/8: Comwell Hvide Hus, Aalborg
19/8: Comwell Aarhus
24/8: Comwell Kolding
26/8: Comwell Køge Strand
31/8: Comwell Copenhagen Portside
Arrangementet er henvendt til køkkenprofessionelle i både den private og offentlige sektor. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
”Vi samler en perlerække af spændende oplægsholdere og lokale producenter, som vil inspirere med deres ideer til, hvordan man som professionel kommer videre med den bæredygtige og økologiske omstilling både på tallerkenen og i tankesættet,” siger Torben Blok.
Ned gennem hele landet står kok, restaurantejer og TV-vært, Adam Aamann i front for en dialog med deltagelse af bl.a. repræsentanter fra Kost & Ernæringsforbundet om, hvordan de køkkenprofessionelle kan være med til at skubbe yderligere til den bæredygtige omstilling.
Undervejs inviterer madkunstner Mette Martinussen og kok Liselotte Gregers Andersen fra KEN Storkøkken på både frokost og kagebord, hvor økologiske bælgfrugter spiller en hovedrolle. Ved hvert stafetstop vil deltagerne desuden kunne møde lokale økologiske ildsjæle, der brænder for det grønne og bæredygtige køkken.
Bæredygtig inspirationstime
Som et break midt under de fem inspirationsdage afholder Økologisk Landsforening en økologisk inspirationstime. Den giver lokale fødevareproducenter mulighed for at fortælle beslutningstagere, indkøbere og meningsdannere fra foodservicebranchen om, hvordan de arbejder med bæredygtighed – både i virksomhedsperspektiv og i forhold til deres produkter.
Malene Jensen fra Økologisk Landsforening er tovholder på den del af arrangementet, og hun oplyser, at det stadig er muligt for producenter af økologiske varer at tilmelde sig arrangementet.
"Vi håber, at vi vil møde mange nye bæredygtige løsninger, som vi ikke har set før," siger Malene Jensen, som oplyser at tilmeldingerne til allerede er i fuld gang og tilmeldingen sker efter først til mølle-princippet.
Flere artikler fra samme sektion
Nordjysk sommerland vil have øko-fritter i gryden, men det har været svært at finde nok
Fårup Sommerlands seks sæsonåbne spisesteder har nu Det Økologiske Spisemærke, men det har været en udfordring at få nok økologiske pommes frites. I 2025-sæsonen tager parken næste skridt og udfordrer markedet for is.
Kokke i offensiv for økologiske bælgfrugter
For tredje år i træk har en gruppe kokke bidraget til den grønne omlægning ved at udvikle nye retter med klimavenlige bælgfrugter som en vigtig ingrediens.
Rapport: Stor risiko for, at der følger pesticidrester med i julemenuen
Næsten alle konventionelle klementiner samt halvdelen af appelsiner og rødvin indeholdt pesticidrester, da DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen tog prøver til den nyeste pesticidrapport. Økologien viser sig igen som det sikreste valg, hvis man vil undgå pesticidrester.