Efteruddannelse af 350 lærere i madkundskab bør kunne bane vej for mere økologi

Fra næste skoleår får 350 lærere mulighed for at tage en ny efteruddannelse i madkundskab, der klæder dem bedre på til at undervise i madlavning. Det sker som led i projektet Mad Aktion, som er udviklet af Madkulturen og professionshøjskolerne i Danmark, med støtte fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation.

Den nye efteruddannelse kan ifølge Mona Carøe, cheføkonoma på Regionshospitalet Randers, blive et vigtigt skridt i retning mod at sikre fremtidens unge en bedre forståelse for, hvorfor det er vigtigt at lave mad af økologiske råvarer.

”Det er de unge, som vi skal have fat i, og det er fantastisk, at der nu bliver afsat penge til at opkvalificere lærerne. Jeg håber, at det vil bane vej for en styrket undervisning i, hvordan bæredygtighed, økologi og klima går hånd i hånd,” siger den kronjyske cheføkonoma, som selv står i spidsen for et hospitalskøkken, hvor over 90 pct. af råvarerne i maden gennem mange år har været økologiske.

Hun er samtidig forperson for Udvalget for professionelle køkkener i Økologisk Landsforening, som via flere projekter arbejder for at øge andelen af økologi i landets professionelle køkkener.

Efterlyser dansk skolemad

”Næste step kunne blive, at der bliver indført skolemad på landets skoler”, siger Mona Carøe, der betragter det som en oplagt mulighed for at styrke maddannelsen hos eleverne, at de på et bestemt klassetrin får medansvar for at lave mad til resten af skolens elever.

”Hvis vi giver børnene et bedre råvarekendskab og lærer dem om fordelene ved at lave mad fra bunden og glæden ved at mødes om et fælles måltid mad, så tror jeg, at det vil bidrage til at øge salget af økologiske fødevarer," siger Mona Carøe.

Sammen med Økologisk Landsforening har hun gennem flere år været fortaler for, at der også bør ske en faglig oprustning af lærestaben på de skoler, som uddanner køkkenpersonalet. Ifølge Mona Carøe er der især behov for at ruste skolerne endnu bedre til at lede eleverne ind på den grønnere og mere klimavenlige kostkurs, som det er nødvendigt at følge for at reducere madens klimaudledning. 

Hjælp til at træffe gode madvalg

Behovet for en ny efteruddannelse i madkundskab fremgår tydeligt af en undersøgelse, Madkulturen lavede i foråret 2022. Den viser, at kun seks ud af ti madkundskabslærere er uddannet i faget som linjefag, mens kun godt en tredjedel har været på efteruddannelse. Og det smitter af på undervisningen, hedder det i en pressemeddelelse om Mad Aktion fra Madkulturen.

”Madkundskab har stor betydning for vores dannelse som mennesker og vores evne til at træffe gode madvalg. Det mener et stort flertal af os, og det afspejler sig også i nogle ambitiøse mål for faget. På den anden side oplever alt for mange lærere, at de har svært ved at leve op til de høje forventninger,” siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

Meget mere end frikadellesløjd

I undersøgelsen viser det sig blandt andet ved, at otte ud af ti madkundskabslærere efterlyser efteruddannelse, mens fire ud af ti mener, at det i sig selv vil løfte kvaliteten af deres undervisning.

Efterspørgslen efter mere uddannelse kommer ikke bag på lektor Majbritt Pless, der underviser i lærerne i madkundskab på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole:

”Ligesom andre fag udvikler madkundskab sig – i takt med madens rolle i vores kultur og samfund. Madkundskab er ikke længere bare et hyggeligt afbræk i skoledagen, hvor man skal lære at bage boller eller stege en frikadelle. Der følger en masse refleksioner og aktive valg med, og det kræver noget særligt at få klædt eleverne på til det,” siger hun. 

Kurs mod kritisk begrundede madvalg

Den nye efteruddannelse bliver udviklet som aktionslæring, hvor undervisningen på professionshøjskolerne går hånd i hånd med afprøvning hjemme på skolerne og praksisdage, hvor eleverne får besøg af lokale landmænd, gastronomer og producenter, og det tillægger lektor i madkundskab ved Københavns Professionshøjskole, Helle Brønnum Carlsen, stor betydning:

”Madkundskab er på mange måder et af skolens vigtigste fag. Fordi det berører os alle sammen – hele livet. Ingen kan undsige at spise og forbruge – med stor betydning for vores samfund. Derfor skal vi give lærerne i madkundskab meget bedre forudsætninger for at koble elevernes praksis i køkkenet til kritisk begrundede madvalg”, siger hun.