Forening kræver, at Arla trækker påståede CO₂-neutrale varer tilbage

Arla er et af mange danske selskaber, som promoverer sine produkter som CO₂-neutrale. Men ifølge Politiken er løfterne ofte baseret på usikre og meget komplicerede beregninger, som Forbrugerombudsmanden mener, at forbrugerne har vanskeligt ved at gennemskue.

Under overskriften: 'Er 'grøn' mælk en hvid løgn?', har dagbladet været i kontakt med en række kilder, der mener, at det er for vanskeligt for forbrugerne at gennemskue de klimaberegninger, som ligger bag, når eksempelvis Arla proklamerer, at de økologiske produkter i Arla Øko-serien er blevet CO₂-neutrale gennem køb af såkaldte klimakreditter.

I en større kampagne, som Arla søsatte i sidste uge, forklarer selskabet, at det har investeret i forskellige skovprojekter i Brasilien, Østafrika og Indonesien, hvor træerne binder lige så meget CO₂, som det har kostet at fremstille mejeriprodukterne.

Kritikken af projekterne går blandt andet på, at størstedelen af CO₂-besparelsen ikke kommer fra plantning af nye træer, men fra at beskytte eksisterende skov, og Alain Karsenty, miljøøkonom og forskningschef for organisationen Cirad under den franske regering, mener, at det er vanskeligt at dokumentere effekten af de mange forskellige klimaprojekter.

"Det er egentlig vanvittigt at sætte sin lid til så hypotetiske scenarier, når man skal løse et så alvorligt problem," siger Karsenty til Politiken, mens politikere i begge sider af Folketingssalen over for avisen efterlyser mere ensartede regler for klimaanprisninger, så forbrugerne ikke risikerer at bliver vildledt.

Margarine Foreningen, som er brancheforening for producenter og importører af margarine på det danske marked, er så utilfreds med budskaberne i Arlas kampagne, at foreningen i en klage til Fødevarestyrelsen anmoder om, at myndighederne omgående nedlægge forbud mod mejerikoncernens igangværende kampagne.

Foreningen mener desuden, at myndighederne bør forlange, at Arla tilbagekalder de produkter, der er mærket som CO₂-neutrale, da budskaberne på emballagen vildleder kunderne.

Arla afviser kritikken

Arlas CSR-direktør, Kristian Østerling Eriknauer, mener dog ikke, at selskabets vildleder kunderne, og han forsvarer skovprojekterne.

"Vi benytter markedets højeste standard for certificeringer, Verified Carbon Standard, og vi anerkender ikke, at de klimaskovprojekter, vi har investeret i, skulle være baseret på usikre skøn. Ifølge uafhængige eksperter, som vi har rådført os med, tilbyder Verified Carbon Standard en robust certificering, som håndterer beregninger af klimafordele ved skovbeskyttelsesprojekter ordentligt og transparent," skriver Eriknauer i en mail til Politiken.

Også Økologisk Landsforening melder sig i koret over kritikere, der mener, at det er problematisk at anprise klimakompenserede fødevarer som CO₂-neutrale, oplyser Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

"Det er udelukkende positivt, når danske virksomheder tager ansvar for at finansiere klimaprojekter i Danmark eller rundt om i verdenen, men det bør bruges til at profilere virksomheden og ikke til at anprise produkter," siger Sybille Kyed.

Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, foreslår at lave en fælles standard, som forbrugerne kan have tillid til, og et flertal af Folketingets partier mener, at regeringen bør styrke Forbrugerombudsmanden, så der kan laves en fælles standard.

Men hvis det er udtryk for et egentligt klimamærke, er det heller ikke økologernes livret, da det vil kræve komplicerede opgørelser over klimaaftrykket og nye udgifter til kontrol.

"Der er ikke behov for nye mærkningsordninger. Det er unødigt kompliceret. Det, der gør en forskel, er at vælge mere grønt, mindre kød, mere sæson og reduceret madspild," siger Sybille Kyed. 

Hun efterlyser en løsning, hvor virksomhederne også får et incitament til at klimainvestere i projekter, der ikke direkte kan relateres til virksomhedens produkter, men uden at det skal anprises på produkterne.

"Det må være en del af virksomhedsprofilen og dens CSR-strategi, som skal komme virksomheden til gode, og så skal vi sætte alt ind på at flytte forbrugeradfærden fremfor at stimulere til at købe aflad, så forbrugerne kan opretholde en ikke bæredygtig adfærd. De mest belastende produkter bør være de dyreste. Prisen er adfærdsregulerende, og vi bør bruge markedskræfterne til at trække den grønne omstilling," siger hun.