Ronni Lundegaard vil egentlig helst lave plantefars, men det er den formede plantebøf, der hitter

Ronni Lundegaard stod ved kogepladerne og lagde de kugleformede plantedeller ned i en gryde med olie. Ved siden af ham hang et banner, der opremsede de Meny-supermarkeder og Inco-butikker, hvor man som noget helt nyt kan købe hans linsebøffer.

Alle ligger i Storkøbenhavn - han vil først have ordentligt fodfæste i markedet, før han vil forsøge at favne bredere ud i det danske landskab. Det er i Storkøbenhavn, at efterspørgslen på det plantebaserede er klart størst, forklarede han.

Med sit cateringfirma så Ronni Lundegaard et hul i markedet. Omtrent 10 pct. af de spisende gæster spiser enten vegansk eller vegetarisk, og det udfordrer kokkene i de små køkkener, fordi de typisk er uddannede i at lave måltider bygget op om kød.

"Så hvorfor ikke lave en plantefars? Det er en schweizerkniv, for den kan bruges til meget mere end bare bøffer," sagde Ronni Lundegaard, der sidste år valgte at skabe Veganfood.

"Folk savner erstatninger, der kan det samme, som det, de kender, og skal vi rykke flere mod det plantebaserede, er det vigtigt, at det er en succes, første gang de smager det. Så skal det sidde lige i skabet. Jeg synes, at der hidtil har manglet fokus på smagen, for det må altså hverken være for tørt eller smagsløst. Markedet er helt sikkert blevet bedre nu end for fem år siden, så markedet ér i gang. Det vil vi gerne kunne bidrage til," uddybede han.

Ved standen bød en af virksomhedens konsulenter på smagsprøver af linsebøffen, som er baseret på Veganfoods plantefars. Bøffen er deres klart mest populære produkt, selvom Ronni Lundegaard faktisk hellere vil sælge farsen. Den er bedst, fortalte han, og nævnte, at den jo kan bruges til både bøffer og i fx en bolognese eller lasagne, hvorimod bøfferne kun har én anvendelse. Til gengæld er den nem at gå til for personalet i de køkkener, han leverer til.

Prisen forsøger han at holde så langt nede som muligt, og det betyder, at produktet er blevet en hybrid af økologi og konventionelle fødevarer: Kikærterne og linserne er økologiske, men de øvrige ingredienser er konventionelle.

"Det er en meget federe tanke at kunne lave det helt økologisk, men prisen bliver for høj, så jeg har valgt, at det plantebaserede må komme først."

På den anden side af hallen, som knap 4.300 gæster besøgte i løbet af weekenden d. 4.-5. november, fandt man Lini's Bites fra Tyskland.

Da stifteren, Eileen Pesarini, som ung fik konstateret gluten- og laktoseintoleranse, var hun nødt til at genopfinde sin passion for madlavning. Hun begyndte derfor at eksperimentere med snacks uden raffineret sukker, mælk og smør og kunne i 2019 stifte Lini's Bites, der nu har 23 ansatte. Produkterne er økologiske, veganske, glutenfri og uden raffineret sukker. Sødmen kommer fra dadler

"Vi er etablerede i Tyskland og vil gerne ekspandere, så nu er vi her for at se nærmere på det danske marked," fortalte brand manager Pak Hin Lam, som har fået positiv respons fra messens gæster.

"Mange siger, at det er super lækkert, og at de mangler det i Danmark. Man kan altså lave noget lækkert uden kunstige tilsætningsstoffer," fastslog han.

Vil lave sundere hasselnøddecreme

Tæt derpå fandt man Nøddebazaren, som ud over at sælge økologiske nødder vil teste et - måske - kommende produkt, der skal være en sundere version af de gængse hasselnøddecremer som fx Nutella. Formålet på messen var at få feedback fra gæsterne for at finde ud af, om det er noget, man skal gå videre med, og evt. om smagen skal justeres.

Julie Lovin, der er partner og CMO i Nøddebazaren, præsenterede produktet og tog imod responsen fra gæsterne. Den var så positiv, at hun og kollegerne vil videreudvikle produktet, fortæller hun nu efter messen.

"Vores produkt er mindre sødt, end man er vant til, så vi var der for at se, hvordan folk tog imod det, når det var en sundere version, end man er vant til fra eksisterende produkter på markedet. Vi fik bekræftet, at det er noget, vi vil arbejde videre med," siger Julie Lovin.

Næste skridt er at lave to smagsvarianter - den ene bliver samme smag, som var at prøve på messen, mens den anden vil være lidt mere sød. Varianterne skal så gives til udvalgte smagstestere for at få yderligere feedback.

"Vores produkter skal være gode for kroppen; det er økologiske nødder, og det må ikke være alt for sødt. Så vi skal finde ud af, hvordan vi laver et produkt, der taler ind i vores værdier, men som folk også stadig har lyst til at købe," siger hun og fastslår, at de ikke har tænkt sig at gå på kompromis med økologien.

Julie Lovin var en af de 21 frivillige, som forud for messen havde fået testet sin urin for pesticidrester, og hos hende blev der fundet fem typer. I de 48 timer op til testen kunne hun erindre at have spist tre konventionelle fødevarer, og for hende var det med til at understrege, hvor vigtig økologien er.

"Økologisk er usprøjtet, det er vigtigt for biodiversiteten og for os mennesker," siger hun, men tilføjer samtidig at de hos Nøddebazaren gerne vil skridtet videre, så økologien er et minimumskrav:

"Regenerativt landbrug er næste skridt. Selvom økologi er bedre end det konventionelle, er det stadig monokulturelt."

Hun er på det rene med, at principperne betyder, at nødderne har en højere pris, og det kan afskære dem fra en del kunder.

"Vi har valgt at få en lavere avance, hvilket gør det sværere for os at vokse, men vores filosofi har altid været at gøre økologiske nødder tilgængelige for alle. Nogle vælger os fra pga. prisen, men vi mener stadig, at økologien er en nødvendighed. Vi har i forvejen en stor kundebase, som accepterer prisen, fordi den også synes, principperne er nødvendige. Vi skal bare have lidt flere til," siger hun.