De fleste danskere afviser at skære ned på kødet

Danskerne er mere kødglade end den gennemsnitlige europæer. Det viser en ny stor undersøgelse af forbruget af kød og plantebaserede fødevarer i 10 europæiske lande, som Københavns Universitet har stået i spidsen for. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser, at selvom 37 pct. af danskerne hævder at have skåret ned på kødet det seneste år, er det under gennemsnittet for de øvrige europæere, hvor knap 46 pct. svarer, at de spiser mindre kød end for et år siden. Dermed har 63 pct. af danskerne fastholdt deres forbrug, hvilket placerer os på en sidsteplads i undersøgelsen, når det kommer til at reducere kødindtaget. Seks pct. svarer endda, at de har øget forbruget i forhold til for et år siden.

Derudover svarer 67 pct. af danskerne, at de har tænkt sig at spise samme mængde kød eller mere i fremtiden. Omvendt har 33 pct. af danskerne en intention om at skære ned på forbruget, hvilket også er under gennemsnittet for de andre europæiske lande, hvor 40 pct. svarer, at de vil skære ned.

Det høje kødforbrug er et problem for klimaindsatsen, idet animalske produkter udgør 82 pct. af drivhusgasudledningen fra europæernes kost. Forskning viser, at et større forbrug af plantebaseret kød kan reducere udledningen med op mod 90 pct.

"Vores kødforbrug kan gøre en stor forskel i den klimakrise, vi står i. Derfor er det opløftende at se, at en ret stor andel af befolkningen i Europa spiser mindre kød end tidligere. Samtidig er det dog bemærkelsesværdigt, at Danmark som normalt er så progressivt og trendsættende et land, her ligger bagerst i feltet. Jeg havde forventet lidt mere af Danmark," siger lektor Armando Perez-Cueto fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, der har ledet undersøgelsen, som er den første af sin slags.

I undersøgelsen kan Armando Perez-Cueto se, at der blandt danskerne er mange myter om plantebaseret kost, og de er en barriere for at få mere grønt på tallerkenen.

"For det første skal vi punktere de myter, der florerer. Eksempelvis mener halvdelen af danskerne, at vi ernæringsmæssigt ikke kan undvære kød, selvom der er forskningsmæssig evidens for det modsatte. For det andet hersker der en madkultur, der siger, at plantebaseret mad ikke smager af nok, og at et komplet måltid indeholder kød. Det mener 45 pct. af danskerne. Selvom det kun er 100 år siden, at danskerne primært levede af plantekost, har narrativet om, hvad der er rigtigt at spise, vokset sig stærkt," siger han.

For dyrt og svært at tilberede

Desuden mener en tredjedel af danskerne, at plantebaseret mad er for dyrt, at de ikke ved, hvordan de skal tilberede det, at de mangler information om det, og at de ikke synes det ser appetitligt nok ud.

"Disse ting både kan og bør der gøres noget ved. Og det bør være en opgave for hele samfundet - myndigheder, forskere, organisationer m.fl. sammen at skubbe befolkningen i retning af mere klimavenlige madvaner. For en grøn omstilling af samfundet kan ikke ske uden en grøn omstilling af vores madforbrug," lyder det fra Armando Perez-Cueto, som dog også ser positivt på, at omkring halvdelen af alle respondenter i undersøgelsen aldrig har smagt plantebaseret kød, plantemælk, tofu, quinoa eller lignende vegetabilske produkter.

"Så der er et enormt vækstpotentiale i markedet for plantebaseret mad og solid grobund for at udvikle flere og bedre produkter," siger han.

Her er danskerne til gengæld også blandt dem, der er mest villige til at prøve kød- og osteerstatninger, såfremt det er blevet nemt at finde i supermarkederne, og smagen samt teksturen minder om den animalske variant.

I undersøgelsen svarer de europæiske forbrugere også på, hvilke typer plantebaserede varer, de gerne ville kunne købe i butikkerne. Især er der efterspørgsel på plantebaseret fjerkræ i form af kyllingebryst og plantebaseret fisk i form af fiskepinde, røget laks og fiskeburgere. Hos de danske forbrugere er der særligt et ønske om større udbud af plantebaseret hakkekød og steak.

Undersøgelsen er lavet i partnerskab med organisationen ProVeg International og Ghent Universitet som en del af Smart Protein-projektet.