Dansk frugt og grønt er under voldsomt pres

Stik mod anbefalingerne i de officielle kostråd spiller frugt og grønt kun en birolle i madkulturen i Danmark, mens kødet som regel indtager rampelyset. Vi spiser langt fra de anbefalede seks om dagen – og for hver fire grøntsager på tallerkenen er der i gennemsnit kun én, som er produceret herhjemme, viser en ny analyserapport fra Madkulturen, der belyser de mange udfordringer, dansk frugt og grønt står overfor fra jord til bord.

Et stort flertal af forbrugerne foretrækker ellers at købe dansk frem for importeret grønt. Samtidig synes ni ud af ti, at det er vigtigt, at vi dyrker grønt i Danmark, fordi det indeholder færre pesticider, har en lavere klimabelastning fra transport, skaber arbejdspladser og sikrer forsyningen af mad, hvis importen en dag skulle svigte.

Alligevel er de danske råvarer langt fra sikret en plads i indkøbskurven, hvilket skyldes både vaner og pris. Godt nok er to tredjedele af forbrugerne klar til at betale lidt mere for danske varer, men det er ikke altid nok.

”Når vi står i grøntafdelingen, tænker vi ikke nær så meget på de gode grunde, der er til at vælge dansk grønt. Her bliver prisen vigtigere, og den er typisk noget højere for de danske råvarer. Samtidig har vi vænnet os til et stabilt udvalg, så vi følger vanen med at købe ind til de samme retter året rundt - uden at skæve til grøntsagernes sæson herhjemme,” fortæller Judith Kyst, som er direktør i Madkulturen.

Hun har derfor taget initiativ til at samle 31 centrale aktører fra hele værdikæden i tænketanken, Madtanken. De mødes for første gang i dag, 11. marts, for at drøfte den fælles udfordring og mulige løsninger. Blandt deltagerne er Rasmus Prehn, adm. direktør i Økologisk Landsforening.

Forbrugerne kan ikke løse det alene

Sammen med de øvrige medlemmer skal han være med til at diskutere de væsentlige årsager til den lave andel af dansk frugt og grønt i indkøbskurven, som både skal findes hos detailhandlen og producenterne.

Annoncer for frugt og grønt udgør fx kun en tyvendedel af annoncerne for fødevarer i detailkædernes tilbudsaviser, og i ydersæsonerne udgør dansk grønt kun en lille del af dette, viser rapporten.

”Selv hvis man går specifikt efter dansk grønt, er udvalget ret begrænset om vinteren og foråret. Samtidig er næsten alle frostvarer og convenienceprodukter lavet med udenlandsk grønt. Skal vi have mere dansk grønt på tallerkenen, skal der derfor ske noget i forskellige led i værdikæden”, forklarer Judith Kyst.

Lokale varer er vigtigere end økologi

Ifølge rapporten fra Madkulturen foretrækker 78 pct. af danskerne at købe dansk frugt, når det er muligt. Dermed er præferencen for danske varer mere udtalt end præferencen for fx økologisk frugt og grønt, som gør sig gældende hos 35 pct.

Men økologien bliver udfordret af gode tilbud på konventionelle varer, mener Lars Andresen, teamleder i Lidl:

"Vi vil gerne købe økologi. Men så er der lige et tilbud på konventionelle tomater til en god pris. Og dem tager vi så lige i stedet for. Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Og nogle gange holder standpunktet kun, indtil man går ned i supermarkedet og får øje på et godt tilbud," siger Lars Andresen til rapporten.

I 2023 var frugt og grønt den største økologiske kategori i dansk dagligvarehandel med en omsætning på 5,7 mia. kr. Det svarer ifølge Danmarks Statistik til 37 pct. af omsætningen for alle økologiske varer, og ifølge Dorrit Andersen, direktør i RootConsult er der kun én vej, hvis grøntsagerne skal fylde mere på tallerkenen i fremtiden:

"Jeg synes, at det er meget enkelt faktisk. Jeg ser jo lige præcis grøntsagerne og formentlig også økologiske grøntsager, som fremtidens fødevare. Vi skal jo ikke være veganere alle sammen. Det er slet ikke der, jeg vil hen. Men vi spiser så meget kød i Danmark. Der er jo kun én vej, og det er at skære ned i vores kød. Og der skal grøntsagerne fylde noget mere på tallerkenen. Vi skal følge kostrådene, så vil der være mere plads til gartnere i fremtiden. Og der synes jeg naturligvis, at det skal være danske gartnere," forklarer Dorrit Andersen direktør i RootConsult.

En kæmpe udfordring

Voksende alder blandt producenterne af frugt og grønt udgør sammen med strukturudviklingen i landbruget andre udfordringer, som det danske landbrug er nødt til at tackle, mener Julie Rohde Birk, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole:

"Nu er vi på grænsen til, at 70 pct. af alle landbrugere skal på pension inden for de næste par år. Og hvem er det, der skal købe de landbrug, som er blevet nogle gigantiske enheder nu? Hvis vi ikke går ind og gør et eller andet for at bryde dem op, så de unge mennesker kan komme ind, så er der ikke andre til at købe dem, end de andre store landmænd eller investeringsfonde. Nogle, der har de der mange, mange millioner. De små landbrugere har ikke en chance. De har ikke 50 mio. kr. Det er en kæmpe udfordring," siger Julie Rohde Birk.

Svend Brodersen, direktør på Gram Slot, som driver et af landets største økologiske landbrug, mener at branchen er nødt til selv at finde løsningerne på de nuværende udfordringer:

"I stedet for bare at sige, at det går dårligt, så gælder det om at vise, hvordan man kunne gøre. Og det tror jeg bliver helt afgørende. For det er ikke sådan, at du bare kan tage fra den anden hylde, for der er ikke en anden hylde lige nu," siger Svend Brodersen i rapporten.