Corona ændrer rutinerne på økologisk hospitalskøkken

De første covid-19-patienter er allerede indlagt på Regionshospitalet i Randers. Derfor er hovedfokus i hospitalskøkkenet i Randers lige nu at undgå, at køkkenpersonalet bliver smittet, så der er hænder nok, når der bliver rigtig travlt, og det forventer man at der gør, fortæller Mona Carøe, cheføkonoma på Regionshospitalet i Randers.

Samtidig med forberedelserne til at der kommer flere patienter, skal køkkenet leve op til et minimumskrav om 90 pct. økologi for at beholde sit guld-spisemærke, som det i 2016 modtog, som det første hospitalskøkken i Danmark.

”Vi har ikke hørt noget fra vores leverandører om, at der skulle være problemer med at levere økologiske varer. Jeg kan ikke forestille mig, at der bliver et problem, også fordi der jo er mange af vores kolleger i branchen, som desværre lukker ned for tiden,” siger Mona Carøe.

Selvom økologien stadig er i højsædet i køkkenet, så er fokus lige nu på at undgå smittespredning både rundt på hospitalet, men også til køkkenpersonalet.

Det betyder, at alle, som ikke arbejder i køkkenet, er forment adgang, og så sørger køkkenpersonalet for at holde afstand til hinanden. Det gør de ved at undgå at stå for tæt i køkkenet og ved at holde pause i tre hold, så de heller ikke er for mange samlet her.  

”Og så vasker og spritter vi hænder hele tiden og så igen,” siger Mona Carøe.

Når der kommer madvogne tilbage fra isolationsstuer for covid-19-patienter, bliver de taget imod af køkkenpersonale med handsker og bliver vasket og desinficeret grundigt, så de hverken bærer smitte i køkkenet eller til andre dele af hospitalet.

”Der er god stemning blandt personalet, som gør deres yderste for, at det skal lykkes. Men de ved også, at det er alvor, så jeg oplever, at de tager det meget seriøst, og også følger vores opfordring om ikke at være sammen med andre, end dem de bor sammen med, i deres fritid,” fortæller Mona Carøe.

Det er afgørende for, om køkkenet kan følge med, når der bliver rigtig travlt, at personalet ikke bliver syge, men Mona Carøe er optimistisk.

”Vi har jo aldrig stået i den her situation før, men jeg er ikke nervøs for, om vi kan lave mad nok til patienterne - vi skal nok klare den, det er jeg sikker på. Men der kan blive behov for, at vi laver mad som er hurtigere for os at lave og for hospitalspersonalet at servere,” siger Mona Carøe.

Lige nu producerer køkkenet mad som normalt til patienterne og laver varm mad til frokost, men når der bliver travlt, bliver løsningen at lave kolde anretninger, så hospitalspersonalet ikke skal bruge tid på at servere varm mad. Det kan for eksempel være smørrebrød, tunsalat eller pastasalat, og så er der fortsat fokus på at supplere med proteindrikke, så de patienter, der har behov for det, får nok næring.

Hospitalets kantine, som normalt er åben for pårørende og for hospitalets medarbejdere, er ligesom mange af landets øvrige kantiner lukket, fordi pårørende er forment adgang til hospitalet og medarbejderne får serveret maden ude på afdelingerne.