Annonce
Annonce
Under sit besøg på Nordic Organic Food Fair gav Thomas Roland, CSR-chef i Coop, udtryk for sin undren over, at Salling Group nu tilsyneladende er blevet tilhænger af en klimamærkning. Foto: Jens Panduro
Coop undrer sig over Salling Groups kovending
Mens Salling Group i sidste uge åbner døren for en klimamærkning, fastholder Coop, at det på kort sigt er urealistisk at lave en klimamærkning, som giver et reelt billede af de enkelte produkters klimabelastning.
En klimamærkning af fødevarer har aldrig har været Coops livret. Men ifølge Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, skyldes det ikke, at dagligvarekoncernen ikke ønsker at medvirke til at dreje forbruget i en mere klimavenlig retning. Snarere tværtimod.
Coop vurderer nemlig, at det ganske enkelt er så komplekst og dyrt at lave nøjagtige beregninger af klimabelastningen på vareniveau, at det i praksis er umuligt at etablere en retvisende mærkning, som kan bidrage til at gøre kundernes indkøb grønnere.
Af samme grund har Coop været kritisk over for tankerne om den klimamærkning, som blev lanceret af den tidligere borgerlige regering i efteråret 2018 som en del af udspillet 'Sammen om en grønnere fremtid'.
Der blev derfor heller ikke grædt mange tårer i Coops hovedkontor i Albertslund, da den daværende klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), i foråret 2019 lagde tanken om en klimamærkning på is.
Det skete efter pres fra en række aktører fra fødevarebranchen og detailhandlen, blandt andre Coop og Salling Group, og dermed forventede Coop, at mærkningstankerene var blevet placeret i bunden af værktøjskassen med klimaredskaber.
Jeg undrer mig meget over Salling Groups kovending. Jeg troede, at vi var enige om, at klimamærkning var en gordisk knude, som var meget vanskelig at løse op, og jeg tør ikke gætte på, hvad der fik dem til at ændre mening.
— Thomas Roland
Derfor kom det bag på Thomas Roland, da Salling Group i sidste uge opfordrede dagligvarebranchen til at gå sammen om at udvikle en fælles klimamærkning.
"Jeg undrer mig meget over Salling Groups kovending. Jeg troede, at vi var enige om, at klimamærkning var en gordisk knude, som var meget vanskelig at løse op, og jeg tør ikke gætte på, hvad der fik dem til at ændre mening," siger Thomas Roland.
Kasper Reggelsen mener ikke, at der er tale om en kovending:
"Vi har egentlig ikke ændret holdning, for vi har konsekvent anerkendt ambitionerne og ønsket om at gøre det nemmere for forbrugerne at købe klimavenlige fødevarer. Tidligere har vi blot haft forbehold for de løsninger, vi er blevet præsenteret for, og vi mener stadig ikke, at vi uden forbehold kan anprise enkelte fødevareprodukter som klimavenlige. For vi skal have en konsensus om formen og beregningerne. Derfor vil vi nu indlede og arbejde aktivt for en fælles klimamærkning – som er reel, velfunderet og baseret på forskning og fælles standarder for klimaaftryk," oplyser Kasper Reggelsen, pressechef hos Salling Group.
Helt konkret har Salling Groups direktør Per Bang peget på en klimamærkningsordning, som i første omgang kunne gå ud på at rangordne varerne i forskellige varekategorier som kød eller morgenmadsprodukter efter deres klimapåvirkning. Den model er Thomas Roland ikke tilhænger af.
Han mener, at det vil give forbrugerne et helt misvisende billede, hvis eksempelvis noget oksekød bliver ratet som mere klimavenligt end andet oksekød. Når det er hele kategorien af kød fra drøvtyggere, som har et højt aftryk.
"Så går proportionerne helt fløjten, når vi nu ved, at grøntsager og plantebaserede produkter er langt bedre for klimaet end stærkt forarbejdede varer og kød," siger Thomas Roland.
Han tror, det bliver utroligt vanskeligt at skabe konsensus om, hvilket aftryk de enkelte varer har, da det afhænger af en stribe lokale forhold, som varierer hen over året, og han forudser et kæmpe slagsmål mellem producenterne om, hvem der har de mest klimavenlige produkter.
Hvis man har politisk ambition om at gøre vores kost mere klimavenlig, bør det første skridt være at fastsætte nogle fælles mål for, hvilke ændringer man ønsker at lave i folks indkøbsvaner, og så må man derefter se på, hvilke redskaber der er nødvendige for at nå derhen," siger han.
Samtidig sår Thomas Roland tvivl om, hvorvidt en mærkningsordning får den forventede effekt. Han minder om, at det har taget 30-40 år at ændre danskernes indkøbsvaner, så de i dag køber 13 pct. økologi.
"Så længe kan vi ikke vente på et skift til et mere klimavenligt forbrug. Der skal nogle helt andre redskaber til, og vi vil gerne spille med for at se, om der er noget, som kan lade sig gøre," siger Thomas Roland.
"Vi ved godt, at det bliver svært, men vi er alle enige om ambitionen om, at vi skal gøre noget ved klimaet, så lad os nu prøve at finde en løsning i fællesskab," siger Kasper Reggelsen.
Flere artikler fra samme sektion
Mejeriforeningen overtager Økodag fra Økologisk Landsforening
Økodag, hvor folk kan se øko-køerne komme på græs, blev stiftet i 2005 og har siden været arrangeret af Økologisk Landsforening. Fra og med næste år står Mejeriforeningen i spidsen for det. Branchen har været splittet, siden Arla meldte sig ud i protest.
Vestpå måtte Mikkel Berggreen se langt efter økologiske råvarer, så nu dyrker han dem selv - og forærer dem væk
"Hvis jeg vil have virkelig gode råvarer, må jeg selv dyrke dem," siger Mikkel Berggreen, som i sin tid tog hjem midt under studenterkørslen for at hyppe kartofler. Gode råvarer er så vigtige for ham, at han giver dele af sin høst gratis væk, så også familien og venner får glæde af den.
Skuffende salg får Arla til at skære i sortimentet af plantedrikke
Siden Arla i foråret 2024 valgte at droppe økologien i planteserien Jörd, er salget faldet yderligere, og selskabet drosler nu ned for det plantebaserede sortiment, som samlet har været et dyrt bekendtskab.