Analyse: Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer

Der er et kæmpe uudnyttet eksportpotentiale i Danmarks produktion af plantebaserede fødevarer. Det fremgår af en ny analyse fra Teknologisk Institut, som peger på, at branchens udvikling mod en større produktion og eksport af plantebaserede fødevarer til de europæiske nærmarkeder både skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice. 

”Vi står med et historisk godt udgangspunkt med dygtige iværksættere, stærke forskningsmiljøer og politisk opbakning. Nu skal vi forene teknologi, marked, forbrugerpræferencer og risikovillig kapital, så de gode idéer ikke strander på vejen fra laboratorium til indkøbskurv. Virksomheder, der kan tilpasse deres produkter, så de rammer forbrugerne på tværs af lande, kommer til at vinde det europæiske marked,” siger Lars Hinrichsen, forretningsdirektør på Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Set i det lys giver det god mening at Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening gennem flere år har arbejdet aktivt for at øge eksporten af plantebaserede fødevarer via ”DACH-projektet”, der har fokus på at styrke den danske eksport af grøntsager og bælgfrugter til DACH-landene: Tyskland, Østrig og Schweiz. 

For at promovere plantebaserede specialafgrøder, korn og bælgfrugter fra Danmark, havde DACH-projektet i år inviteret en gruppe danske økologer til at deltage på Biofach-messen i Nürnberg, som er verdens største økologiscene.

Samtidig var der et stort antal danske producenter af plantebaserede alternativer til kød blandt de danske udstillere på den internationale messe, hvor der ifølge Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening, blev skabt en stribe spændende kontakter til potentielle kunder i DACH-landene.

Han vurderer, at Danmark er gode muligheder for at øge eksporten, og det understøttes af analysen ”Plantebaserede Fødevarer: Fra teknologi til tallerken” fra Teknologisk Institut.

Den peger på, at Danmark på få år har opnået en international topplacering inden for nye plantebaserede fødevarer. Dansk forskning inden for plantebaserede fødevarer er således nr. 1 i verden målt på antal videnskabelige peer-reviewed publikationer pr. indbygger. Samtidig er Danmark nr. 3 i verden målt på patenter pr. indbygger, og landets politikere øjner en god forretning.

En af de stærkeste eksportmuligheder

Regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer peger på et markant vækstpotentiale for sektoren, både i forhold til klima og sundhed, men også som en af Danmarks stærkeste eksportmuligheder inden for fødevareområdet.

De teknologiske udfordringer med produktion af nye plantebaserede fødevarer er ifølge analysen i vid udstrækning løst, og produktionen er klar til produktion i større skala. Alligevel kæmper mange virksomheder med at opnå kommerciel succes og gøre plantebaserede fødevarer til en naturlig del af forbrugernes hverdag. 

Det gælder bl.a. Organic Plant Protein og Matr Foods som begge er aktive i udlandet. I Analysen peger Teknologisk Institut på tre sammenhængende greb, der kan omsætte den danske styrkeposition til vækst: forbrugeraccept, eksport og en styrket, markedsnær infrastruktur. Især det internationale fokus er afgørende, skriver Teknologisk Institut.

”Den danske fødevarebranche har gennem årtier opbygget stærke erfaringer med effektiv logistik og global markedsadgang. Samtidig er viden om høj, vedvarende kvalitet en dansk spidskompetence, som de plantebaserede producenter kan trække på,” siger Lars Hinrichsen, forretningsdirektør på Teknologisk Institut.

Han kritiserer de danske producenter for i for høj grad at udvikle deres plantebaserede produkter til det danske marked.

”Det er en udfordring, fordi forbrugerpræferencer, madkultur, distributionsformer og fødevaresikkerhedsstandarder varierer markant mellem lande. Eksportmarkederne skal forme produktudviklingen fra et tidligt stadie,” siger Lars Hinrichsen.

Forbrugerne driver væksten 

Hvis den plantebaserede sektor skal vokse, skal vi også ifølge analysen forstå de vaner og den madkultur, der styrer forbrugernes valg.

- Fokus skal desuden flyttes fra teknik til sensorisk kvalitet. De plantebaserede produkter skal smage så godt, at de bliver det foretrukne valg, uden at forbrugerne føler, at de går på kompromis. Produkterne skal også leve op til hverdagens krav om pris, emballage og convenience. Kun på den måde får de lyst til at købe produktet igen og igen siger Mette Damborg Hansen, sektionsleder på Teknologisk Institut.

Behov for testfaciliteter og kapital
Plantebaserede fødevarer har også en central plads i regeringsgrundlaget for den nye regering. For at indfri de politiske ambitioner er adgang til at afprøve nye, innovative løsninger på markedet nødvendigt. Danmark står stærkt på forskning og teknologi, men faciliteter og udstyr skal følge med virksomhedernes udvikling.

Men nyt produktionsudstyr kræver massive investeringer, påpeger analysen. Derfor skal virksomhederne have bedre adgang til dataanalyse, pilotanlæg, testkøkkener og forbrugertests, så de kan afprøve og teste, inden de selv investerer. Det hænger sammen med en anden barriere, som de plantebaserede virksomheder oplever: mangel på risikovillig kapital.