Annonce

Annonce

Lea Wermelin går i Klevads Mose

Miljøminister Lea Wermelin kickstartede konkurrencen om at blive landets vildeste kommune i februar 2021. Dengang meldte 92 kommuner sig ind i dysten. Nu er de sidste seks kommuner kommet med på holdet. Foto: PR

Vild kamp om at blive landets vildeste kommune

Samtlige 98 kommuner har nu meldt sig ind i kampen om at blive ”Danmarks vildeste kommune”.

Dansk natur har brug for mere plads, og 92 kommuner har i et år forvandlet golde græsørkener og grusgrave til vilde bede og naturreservater til fordel for den vilde natur - i håbet om at vinde titlen som Danmarks vildeste kommune.

Nu har de 92 kommuner fået flere konkurrenter, efter at også Ærø, Læsø, Samsø, Vallensbæk, Frederiksberg og Gladsaxe har meldt sig ind i kampen om at gøre noget godt for biodiversiteten. Dermed har de sidste seks kommuner udnyttet at miljøminister Lea Wermelin (S) gav dem en ny chance for at tilmelde sig den vilde klub ovenpå kommunalvalget, så alle landets 98 kommuner nu arbejder for øget biodiversitet og mere natur.

”En ny bevægelse bevæger sig ind over Danmark – og med den følger vild natur! Naturen er i krise, og vi skal sætte ind, hvor vi kan. Derfor er det fantastisk, at alle landets kommuner nu er med. Det viser, at den lokale opbakning til en vildere natur er stor i hele landet. Vi kan alle gøre noget, og tilsammen kan vi gøre en hel masse. Mit ønske med konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune har været at få den vilde natur på dagsordenen alle steder. Og det må siges at være lykkedes nu,” siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Fra køer og lossepladser til lokale ildsjæle

I løbet af konkurrencens første år er det på sociale medier spiret frem med borgergrupper, der deler tips og tricks om biodiversitet og orienterer hinanden om, hvordan deres kommuner klarer sig i dysten om at blive Danmarks vildeste kommune.

Græsset er groet, og flere er blevet bevidste om vores fælles ansvar for at gøre noget for den danske biodiversitet. Kommunernes vilde projekter spænder vidt. Fra forvandlede lossepladser og grusgrave til kogræsserlaug, virksomhedssamarbejder og naturundervisning i børnehaver. Alle de vilde projekter er med til at skabe bedre vilkår for biodiversiteten og mere plads til dyrelivet.

Som en del af konkurrencen har alle kommunerne oprettet en hjemmeside, hvor man kan læse mere om de mange projekter, der er sat i søen, og blive inspireret til at skabe mere vild natur.

Alle vil være med

En af de seks nye kommuner, som vil arbejde for en vildere natur, er Samsø Kommune

”Naturen har stor betydning for både turisme, landbrug og det daglige ø-liv på Samsø. I 2020 skabte vi en biodiversitetspulje, som vakte stor interesse ved borgerforeninger og landbruget. Så vi står allerede klar i starthullerne til konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune. Frem for alt er Samsø omringet af et hav, som rummer et kæmpepotentiale for fornyet dyr- og planteliv,” siger borgmester fra Samsø Kommune Marcel Meijer (S).

Kort om konkurrencen

  • Biodiversiteten er i tilbagegang i hele verden. Arter uddør hurtigere end nogensinde før: 1 mio. dyre- og plantearter er i fare for at uddø. På den baggrund har miljøminister Lea Wermelin kickstartet en konkurrence om at blive ’Danmarks Vildeste kommune’.

  • Konkurrencen løber frem til udgangen af 2022.

  • Dommerpanelet består af Miljøminister Lea Wermelin og biolog Morten DD Hansen, der skal kåre vinderkommunen med det mest fantastiske biodiversitetsprojekt.

  • Et filmhold følger konkurrencen, og optagelserne vil blive sendt i 2023 som anden sæson af ”Gi’ os naturen tilbage” på DR. Mere end 500.000 seere fulgte med i første sæson, der blev sendt i efteråret 2020.

Flere artikler fra samme sektion

Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers

Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

27-11-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning

Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere

At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.

26-11-2024 9 minutter Ulandsarbejde,   Klima,   Udland

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.