Annonce
Annonce
ØL's formand, Per Kølster, fremlagde foreningens nye målsætning i 2030, da der blev afholdt generalforsamling i marts. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Regeringen afviser ny målsætning for økologien
ØL's målsætning om 30 pct. økologi i 2030 er "urealistisk", mener Det Konservative Folkeparti. Liberal Alliance ønsker, at markedskræfterne - ikke politikerne - afgør målet.
Ingen af de tre regeringspartier ønsker at vedtage en målsætning om, at økologiandelen i både dansk landbrug og fødevareforbruget skal være 30 pct. i 2030. Det viser en rundspørge til partierne foretaget af Økologisk Landsforening (ØL), der har stillet fem spørgsmål til dem om deres økologipolitik.
Målsætningen blev meldt ud af ØL på årets generalforsamling, idet den gamle målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020 blev nået.
Nu går foreningen efter en ny målsætning, der hedder, at det økologiske areal skal udgøre 30 pct. af landbrugsarealet, og at fødevareforbrugets øko-andel skal være 30 pct. i 2030, og i den forbindelse har foreningen spurgt, om kandidaterne vil arbejde for at vedtage målsætningen politisk.
"Jeg vil gerne arbejde for mere økologi. Siden 2016 har vi omlagt, hvad der svarer til 150 fodboldbaner om dagen til økologisk landbrug, og vi har afsat masser af støttemidler til økologi. Men landbruget og ikke mindst efterspørgslen skal kunne følge med, og jeg tror, at 30 pct. i 2030 er urealistisk," svarer Mette Abildgaard, der er klima- og miljøordfører for Det Konservative Folkeparti.
Liberal Alliances landbrugsordfører, Carsten Bach, mener, at efterspørgslen på økologi skal drive markedet frem for politiske målsætninger, mens Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, mener, at der skal arbejdes med at omlægge "så meget som muligt" til økologi, men afviser at bakke op om målsætningen.
Heller ikke Kristendemokraterne ønsker at vedtage ØL's mål. Partiet svarer som det eneste nej til alle fem spørgsmål stillet af ØL.
Ifølge ØL's politiske direktør, Paul Holmbeck, er målsætninger vigtige, så branchen har noget at pejle efter.
"Konkrete og ambitiøse mål er med til at mobilisere alle de kræfter—hos vores landmænd, virksomheder, organisationer, forskning, rådgivning og myndigheder—der kan drive udviklingen frem, både i marken og i markedet. Det er vores erfaring igennem 30 år. Og jeg kan ikke huske et mål for økologi, som vi har sat uden at nå det. Om det er arealudvidelse, markedsudvikling eller politisk. Men vi skal have mål at sigte efter," siger han.
Oppositionen ønsker målsætning
Til gengæld bakker samtlige oppositionspartier samt Klaus Riskær Pedersen og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti op om at gøre det til en politisk målsætning. Alternativet går endda længere og vil arbejde for en 100 pct. omlægning i 2040.
"Vi ønsker et landbrug uden brug af farlig kemi til gavn for vores fødevarer, vores drikkevand og biodiversiteten," svarer partiets fødevareordfører, Christian Poll.
I modsætning til Mette Abildgaard mener Dansk Folkepartis fødevareordfører, Lise Bech, at målsætningen er realistisk.
I det hele taget er oppositionspartierne enige på området, idet både Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF svarer ja til alle fem spørgsmål, der ud over økologiandelen omhandler flere midler til markedsfremme, økologiforskning og mere økologi i offentlige køkkener.
Hverken Nye Borgerlige eller Stram Kurs har svaret på ØL's henvendelse.
De fem spørgsmål til partierne lød:
Vil du arbejde for vedtagelse af Økologisk Landsforenings forslag til en ny målsætning for økologisk areal og markedsudvikling, svarende til 30 pct. af landbrugsarealet og 30 pct. af det danske fødevareindkøb i 2030?
Vil du arbejde for en økologisk Vækst- og Innovationspakke på minimum 60 mio. kr. årligt, således at indsatsen for økologisk markedsudvikling, forbrugeroplysning, uddannelse og innovation igen tilnærmer sig tidligere niveauer?
Vil du arbejde for genetablering af en national målsætning om 60 pct. økologi i de offentlige køkkener?
Vil du arbejde for genetablering af puljen til støtte af den uddannelsesindsats i offentlige køkkener, der har fremmet omlægning til økologi og til sundere og klimavenlige måltider med mere grønt, mindre kød og mindre spild?
Vil du arbejde for en årlig bevilling til økologiforskning på minimum 40 mio. kr., for at styrke de danske økologers konkurrencedygtighed og skabe ny viden og nye løsninger i økologi for klimaet, dyrevelfærden og miljøet?
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.