Annonce

Annonce

Radikale Venstre kræver færre husdyr

Radikale Venstre vil ikke acceptere regeringens landbrugsudspil i sin nuværende form.

28. april 2021
Læsetid: 2 minutter
Zenia Stampe står ved en talerstol

Radikales landbrugsordfører, Zenia Stampe, vil have en helt ny kurs for dansk landbrug, hvor der er lagt større vægt på planter. Arkivfoto: Radikale Venstre

Samme dag som regeringen har fremlagt sit landbrugsudspil, har Radikale Venstre meddelt fødevareminister Rasmus Prehn (S), at størstedelen af den planlagte reduktion slet ikke bør regnes med.

Det oplyser partiets landbrugsordfører, Zenia Stampe, på Twitter.

Regeringen har fundet reduktioner for 7,1 mio. ton, hvoraf ca. 5 mio. ton afhænger af, at man får udviklet den rette teknologi. Og det er netop denne reduktion, som Radikale Venstre afviser at regne med, hvis partiet skal bakke op om udspillet.

"Jeg har her til morgen meddelt fødevareministeren, at vi kun kan medregne “tekniske potentialer”, hvis de bliver suppleret af bindende reduktionsmål," skriver Zenia Stampe og tilføjer, at partiet også ønsker en reduceret husdyrproduktion:

"Og så vil vi have en helt ny kurs for dansk landbrug: Færre dyr og flere planter. Det er uomgængeligt for at løse klimakrisen."

På sin Facebook-profil uddyber hun sin og partiets holdning til udspillet.

"Man løser ikke klimakrisen ved at producere kød en lille smule mere klimaeffektivt. Man løser klimakrisen ved at udvikle alternativer, der udleder markant mindre CO2 og optager markant mindre plads. Verden har brug for et helt nyt fødevaresystem- og forbrug. Hvis ikke vi i Danmark er med til at skabe den forandring, så er vi en del af problemet. Så er vi hverken et grønt førerland eller et førende landbrugsland længere," skriver hun bl.a.

En reduceret animalsk produktion ikke en del af regeringens udspil, fordi regeringen frygter, at det vil koste arbejdspladser, samtidig med at produktionen blot vil flytte til udlandet, hvor klimaudledningen måske er større per kg produceret kød.

"Når vi er lidt forbeholdne over at skulle sige, vi 'skruer bare ned for kødproduktionen', er det, fordi alt tyder på, at der fremover vil være en stigende efterspørgsel på kød," sagde Rasmus Prehn på pressemødet, da udspillet blev præsenteret.

Her understregede han dog samtidig, at det vil være godt, hvis flere vælger at spise plantebaseret og skære ned på forbruget af animalske produkter.

Flere artikler fra samme sektion

Økologien får et rygstød i ny politisk aftale

En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.

12-04-2025 6 minutter Politik,   Tilskud,   Grøn trepart

Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider

Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.

11-04-2025 3 minutter Pesticider

Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.

07-04-2025 3 minutter Pesticider