Annonce

Annonce

illustration, der viser Crispr-metoden

ØL arbejder ikke for en tilladelse af Crispr, og foreningen arbejder aktivt imod de former for Crispr, hvor der indsættes dna, fordi det er gensplejsning/GMO. Foto: Colourbox

ØL præciserer sin holdning til Crispr

En artikel om ØL's holdning til Crispr har affødt flere spørgsmål. Foreningen uddyber her sin holdning til teknologien.

Den 14. oktober publicerede Okologisk.nu en artikel om, at Økologisk Landsforening (ØL) er åben for at skelne mellem Crispr-teknologien og GMO.

Artiklen har affødt flere spørgsmål, og ØL gør det i den forbindelse klart, at foreningen er imod anvendelse af gensplejsning/GMO, hvilket Crispr også kan bruges til.

"Vi har været en ledende drivkraft i at holde GMO ude af økologi i hele EU. ØL arbejder ikke for tilladelse af Crispr, og vi arbejder aktivt imod de former for Crispr, hvor der indsættes dna, fordi det er gensplejsning/GMO. Endvidere arbejder vi for, at alle helt generelt har adgang til information om, hvilke forædlingsteknologier der er anvendt til at skabe det plantemateriale, som man kan købe og så ud på sine marker, så den enkelte selv kan tage stilling til, hvad vedkommende dyrker på sine marker, også selvom det ikke betragtes som GMO. Den information er der ikke adgang til i dag," forklarer fødevare- og landbrugspolitisk chef i ØL Sybille Kyed.

"Crispr handler om, hvilke planteforædlingsmetoder der er acceptable. Økologisk Landsforening har givet udtryk for, at det er vanskeligt at se forskellen på at skabe en mutation vha. kemisk påvirkning og bestråling, som vi nu har anvendt i mange år, og at skabe en mulig mutation ved at anvende enzymer i form af Crispr. Crispr kan anvendes til at skabe et brud på dna-strengen. Når planten reparerer bruddet, kan der opstå en mutation. Når vi ikke styrer reparationen eller indsætter dna, så er der tale om en enzymatisk mutagenese - også kaldet SDN1," uddyber Sybille Kyed og tilføjer: 

"Det mange forskere i planteforædling drømmer om, og det, der skrives om, når talen falder på Crispr, det er at gå skridtet videre, dvs. at styre reparationen eller indsætte dna. Men bruger man Crispr i den proces, så er der ikke tvivl, om, at der selvfølgelig er tale om en forædlingsmetode, der skal reguleres som GMO, og som ikke kan anvendes i økologi. Så benævnes det heller ikke længere SDN1."

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed