Økologer står fast på nej til GMO

GMO skal stadig være persona non grata i økologien. Det fastslår Økologisk Landsforenings (ØL) formand, Per Kølster, efter at Det Etiske Råd har opfordret til en ny debat om teknologien.

"Økologi er og skal forblive forbrugernes eneste mulighed for frit at kunne vælge mad uden gensplejsning," siger Per Kølster.

Det Etiske Råd skriver ellers i en ny udtalelse, at: 'Nye typer GMO'er kan potentielt spille en positiv rolle for arbejdet med flere af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling', og rådet kalder det "etisk problematisk" at afvise GMO-sorter, hvis de kan løse væsentlige problemer. 

Rådet ser positivt på Crispr-teknologien, hvor man ikke blander planters genmateriale sammen, men i stedet slår et eller flere gener i planten i stykker, og argumenterer for, at Crispr ikke bør reguleres efter de samme regler som GMO, hvilket EU-Domstolen ellers har besluttet.

"Crispr er vores mulighed for at udvikle robuste planter, som skal bruge mindre gødning og færre kemikalier," siger formanden for Det Etiske Råd, Anne-Marie Gerdes, til ing.dk.

Selvom ØL bakker op om verdensmålene og en mere bæredygtig produktion, mener foreningen ikke, at GMO er det rette værktøj at bruge i produktionen af økologiske fødevarer.

"Det bygger på et forsigtighedsprincip, som er nødvendigt, især når der er så lidt uafhængige forskning i, hvad GMO betyder for vores sundhed og naturen. Nye bioteknologiske metoder, som ikke involverer gensplejsning, er foreningen ikke imod, men foreningen stiller krav om transparens—så landmænd og forbrugere ved, hvilke metoder bruges," siger Per Kølster.

Rådet vil have en ny debat

Det Etiske Råds udtalelse kommer, fordi rådet mener, at der er behov for en fornyet debat om GMO'er og en lempelse af godkendelsessystemet i EU.

Rådet henviser bl.a. til rapporter fra EU-Kommissionen og National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine, som viser, at der ikke er videnskabelig evidens for, at GMO i sig selv er mere risikabel at anvende, end konventionelle forædlingsteknikker.

Klimaforandringerne bruges som et eksempel, hvor GMO - ifølge rådet - kan yde et positivt bidrag, hvis teknikken kan gøre planter mere 'effektive' og 'højtydende' og gøre dem i stand til at binde mere CO₂ i jordlaget. Rådet medgiver dog, at risikovurderingerne er baseret på dyrkning af ganske få typer GMO'er, og at der ikke er nogen garanti for, at man ikke vil finde risici i andre typer af GMO. 

'Man kan godt forestille sig, at der på et tidspunkt vil udvikles GMO’er med andre træk, som er risikable', lyder det i udtalelsen.

Rådet nævner også problemet med GMO-afgrøder, der er gjort resistente over for ukrudtsmidler, hvilket betyder, at midlerne bliver overforbrugt, samt at visse GMO-afgrøder er patenterede, hvilket har medført, at landmænd ikke kan tage såsæd fra til næste års såning, men er tvunget til at købe dem hos frøfirmaet. Rådet påpeger, at det snarere er problemer forbundet med forholdene omkring GMO og ikke selve teknologien.

At planternes udvikling foregår hos få storproducenter, er noget af det, som Per Kølster er imod.

"I økologien arbejder vi for at skabe stor biologisk mangfoldighed. Det gælder også i og med vores kulturplanter. Vi er af den opfattelse, at genetisk mangfoldighed er en mere effektiv metode til at skabe robuste afgrøder, der også kan modstå de risici, som er forbundet med klimaforandringerne. Vi ønsker også at fremme metoder i fremstillingen af kulturplanterne, som landmændene selv kan medvirke i og potentielt sikre, at deres kulturplanter egner sig endnu bedre til de lokale forhold. Gensplejsningen bidrager mere til at centralisere og standardisere end til at decentralisere planteforædlingen."

Et rådsmedlem er imod

Et enkelt af Det Etiske Råds 16 medlemmer har dog ikke stemt for udtalelsen. Herdis Hansen er imod, da hun ser genteknologi som et eksempel på menneskets ønske om at beherske naturen.

"Krydsning sker også i naturen, men det er imod mit natursyn at genredigere planter. Så min modstand går både på mutationer skabt med Crispr og med stråler eller kemikalier. Jeg synes slet ikke, mennesket skal blande sig i naturen på den måde," forklarer Herdis Hansen til ing.dk.

I notatet uddybes det, at Herdis Hansen desuden frygter, at en lempelse vil føre til en overfladisk risikovurdering, der ikke er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet eller respekterer EU-borgernes store modstand mod genmodificerede fødevarer.