Øko-kritisk studie fra Sverige møder modstand

Klimaaftrykket fra den svenske økologiske produktion af ærter og vinterhvede er hhv. 50 og op mod 70 pct. større end i den konventionelle produktion.

Sådan lyder det fra svenske forskere bag et nyt studie om klimaeffekten fra landbrugets arealforbrug. 

Studiet er blevet videreformidlet af medier verden over, bl.a. USA, England, Indien og Danmark, som en konklusion på, at økologi er markant mere klimabelastende end konventionelt landbrug, men det møder nu kritik fra flere sider.

"Det er forskere med et godt ry, der står bag studiet, og et anderkendt tidsskrift (Nature, red.)," siger Maria Wivstad, der er leder af Centre for Organic Food and Farming ved Sveriges lantbruksuniversitet, i en kommentar på universitetets hjemmeside.

"Det er også et interessant perspektiv at inddrage potentialet for kulstoflagring, både på de arealer, hvor afgrøderne dyrkes og andre områder. På den anden side giver studiet ikke grundlag for at evaluere bidraget og udfordringerne i det økologiske landbrug som helhed. Faktisk er økologisk produktion kun sparsomt nævnt i artiklen," tilføjer Maria Wivstad og påpeger, at økologiske arealer sammenlignet med konventionelt landbrug har højere biodiversitet, en mere frugtbar jord og ingen rester af sprøjtegifte.

"Mit synspunkt er, at økologisk landbrug spiller en vigtig rolle i udviklingen mod en mere bæredygtig fødevareproduktion, men at der er flere faktorer, som kan bidrage til det, og i mange tilfælde både kan og bør produktiviteten og udbyttet i fremtidens økologiske produktion stige," siger hun.

Køber ikke forskernes præmis

I studiet har forskerne benyttet sig af en ny beregningsmodel kaldet Carbon Opportunity Cost, der skal vise, hvor stor en drivhusgasudledning et større arealforbrug medfører. 

Økologien er brugt som et eksempel på en produktion, der grundet et lavere udbytte, kræver et større areal end et konventionelt landbrug. Det øgede arealbehov medfører ifølge forskerne skovrydning, hvilket både udleder CO₂ og mindsker muligheden for at fjerne det fra luften.

"Verdens fødevareproduktion er styret af international handel, så den måde vi i Sverige driver landbrug på, påvirker afskovningen i troperne. Hvis vi skal bruge større arealer på at producere den samme mængde mad, vil det indirekte føre til øget skovrydning andre steder i verden," siger Stefan Wirsenius, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Sveriges økologiske brancheforening, Organic Sweden, køber dog ikke præmissen om, at et lavere udbytte i Sverige fører til, at der skal fældes mere regnskov et andet sted på kloden.

"Markbrug kan ikke automatisk omsættes til klimapåvirkning. Til forskel for det konventionelle landbrug i troperne har Krav (svensk øko-certificering, red.) desuden regler, som tilsiger, at Krav-certificerede afgrøder som soja, sukkerrør, kaffe og kakao ikke må medføre fældning af regnskoven," skriver foreningen på sin hjemmeside.

Den peger desuden på, at produktionen af kunstgødning, der bruges i konventionelt, men ikke økologisk landbrug, er klimatung. 

Ifølge FN's fødevareorgan, FAO, stod netop produktionen af kunstgødning i 2009 for en årlig udledning på 410 gigaton CO₂-ækvivalenter (drivhusgasser omregnet til CO₂'s effekt, red.), svarende til 0,8 pct. af verdens samlede udledning af drivhusgasser.

Økologer arbejder imod skovrydning

Også fra USA lyder der kritik af konklusionen. I et blogindlæg fra The Organic Center - en NGO, der med hjælp fra forskere formidler viden om økologisk landbrug - nævnes det, at studiet ser bort fra nogle af økologiens positive klimabidrag og udviklingen i økologiens udbytter, der øges, i takt med at nye teknikker vinder frem.

"Det er også vigtigt at pointere, at studiet kun omtaler økologi i henhold til udbytter. Det ser ikke på andre vigtige faktorer, der adskiller de to produktionssystemer, især med hensyn til klimaforandringer. For eksempel er en af de store forskelle mellem det økologiske og konventionelle system, at man i økologien ikke tillader brugen af fossilbaseret kunstgødning og de fleste syntetiske pesticider," skriver The Organic Centre.

Det nævner endvidere, at man i USA arbejder på, at indføre en 10-årig karantæneperiode, som betyder, at fældes urørt skov for at gøre plads til landbrug, kan det ikke blive økologisk certificeret de første 10 år.

Ifoam: Medierne misforstår studiet

Den international sammenslutning af økologer, Ifoam Organics International, istemmer sig koret af kritikere, men retter pegefingeren mod mediernes udlægning af studiet frem for selve studiet. Ifoam skriver, at studiet slet ikke er en systematisk sammenligning mellem økologisk eller konventionel produktion, men at det blev brugt som et eksempel af forskerne på at illustrere beregningsmodellen Carbon Opportunity Cost.

Ifoam minder samtidig om, forskernes fokus er på arealstørrelsen betyder, at de forskellige produktionstypers evne til at lagre kulstof overses.  

"Den konkrete kobling mellem studiet og økologisk landbrug kan tilskrives Stefan Wirsenius, en af forfatterne. Den affødte overskrift 'økologisk mad er værre for klimaet' er der ikke belæg for i studiet," skriver Ifoam og nævner, at der eksempelvis kun er medtaget to eksempler på økologisk dyrkning: ærter og vinterhvede i Sverige, og at udbytteforskellen ikke er repræsentativ for udbytteforskellen på globalt plan.

Ifølge Ifoam går knap 1 pct. af verdens samlede landbrugsforskning til økologien, og foreningen vurderer, at udbytteforskellen "uden tvivl" ville blive mindsket, hvis forskningsmidlerne til økologien blev øget.

Hovedpersonen: Spis mere grønt

Forskeren Stefan Wirsenius erkender imidlertid også, at de ikke har beregnet klimaaftrykket for produktionen af kød og mejeriprodukter, men han argumenterer for, at tallene bag ærte- og hvedeproduktion i princippet kan overføres til husdyrproduktionen, fordi den er afhængig af foder.

Han udtaler desuden, at studiet ikke skal ses som en advarsel mod at købe økologi og påpeger, at det i et klimamæssigt perspektiv handler mere om, hvilke fødevarer vi indtager, frem for hvordan de er produceret:

"Valget af madtypen er ofte meget vigtigere. For eksempel er det meget bedre for klimaet at spise økologiske bønner og økologisk kylling end konventionelt oksekød," siger han og tilføjer, at man som forbruger kan mindske sit klimaaftryk ved at sænke indtaget af kød og i stedet spise mere grønt.