Annonce
Annonce
I økologiske frugtplantager i udlandet bruger man for eksempel ofte svovl i æbleproduktionen, da det er effektivt til at behandle forskellige sygdomme som f.eks. skurv. Et nyt projekt vil forsøge at finde alternative midler. Foto: Colourbox
Nyt projekt skal gøre økologi mere økologisk
Selv i økologien bruges stoffer, som er fremmede for naturen. Et nyt projekt undersøger, hvad der sker, hvis man udfaser dem.
Der kan være en betydelig variation af, hvor økologisk et økologisk produkt egentlig er. For selvom man i økologien ikke benytter sig af syntetisk fremstillede stoffer eller systemiske midler, bruges der på nogle bedrifter stoffer, som er fremmede for naturen.
Derfor vil et nyt EU-projekt - OrganicPlus - undersøge, hvordan man kan gøre økologien endnu mere "ren" ved at afskaffe den økologiske brug af eksempelvis kobber, som godt nok er forbudt i Danmark, men som stadig bruges i nogle europæiske lande.
Projektet fokuserer på en lang liste over fremmede stoffer og forsøger at finde svar på, hvad der sker, hvis man forsøger at udfase dem; hvilke alternativer er der, og hvilken betydning har de?
"Der undersøger vi, om der er andre alternativer, som er mere skånsomme. I frugtplantager bruger man for eksempel ofte svovl, da det er effektivt til at behandle forskellige sygdomme som f.eks. skurv. Selvfølgelig er svovl ikke direkte et pesticid eller noget, men det er stadigvæk i princippet et fremmedstof i økologisk jordbrug," siger seniorforsker Claus Grøn Sørensen fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet til universitetets hjemmeside.
Vil erstatte antibiotika med plantebaseret middel
I projektet vil forskerne ikke kun se på plantebeskyttelse, men også gødning, husdyrproduktion og alternativer til syntetiske vitaminer og antibiotika.
"Vores arbejdspakke handler om at finde ud af, hvad der sker, hvis man udfaser de her fremmedstoffer. Bliver produktionen eksempelvis mere besværlig? Mere arbejdstung? Mere omkostningsfuld? Eller bliver dyrene måske mere syge? Andre kigger så på, hvilke konsekvenser det har for hele bedriftens bæredygtighed," siger seniorforskeren.
Et konkret eksempel er en mejeribedrift i Italien, hvor landmanden ønsker at skifte antibiotika ud med noget plantebaseret.
"Der kigger vi så på reelle alternativer og modellerer os samtidig frem til, hvad det kan komme til at betyde for driften," uddyber Claus Grøn Sørensen, som mener, at den økologiske regulering herhjemme er strammere end i udlandet.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.