Annonce
Annonce
I økologiske frugtplantager i udlandet bruger man for eksempel ofte svovl i æbleproduktionen, da det er effektivt til at behandle forskellige sygdomme som f.eks. skurv. Et nyt projekt vil forsøge at finde alternative midler. Foto: Colourbox
Nyt projekt skal gøre økologi mere økologisk
Selv i økologien bruges stoffer, som er fremmede for naturen. Et nyt projekt undersøger, hvad der sker, hvis man udfaser dem.
Der kan være en betydelig variation af, hvor økologisk et økologisk produkt egentlig er. For selvom man i økologien ikke benytter sig af syntetisk fremstillede stoffer eller systemiske midler, bruges der på nogle bedrifter stoffer, som er fremmede for naturen.
Derfor vil et nyt EU-projekt - OrganicPlus - undersøge, hvordan man kan gøre økologien endnu mere "ren" ved at afskaffe den økologiske brug af eksempelvis kobber, som godt nok er forbudt i Danmark, men som stadig bruges i nogle europæiske lande.
Projektet fokuserer på en lang liste over fremmede stoffer og forsøger at finde svar på, hvad der sker, hvis man forsøger at udfase dem; hvilke alternativer er der, og hvilken betydning har de?
"Der undersøger vi, om der er andre alternativer, som er mere skånsomme. I frugtplantager bruger man for eksempel ofte svovl, da det er effektivt til at behandle forskellige sygdomme som f.eks. skurv. Selvfølgelig er svovl ikke direkte et pesticid eller noget, men det er stadigvæk i princippet et fremmedstof i økologisk jordbrug," siger seniorforsker Claus Grøn Sørensen fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet til universitetets hjemmeside.
Vil erstatte antibiotika med plantebaseret middel
I projektet vil forskerne ikke kun se på plantebeskyttelse, men også gødning, husdyrproduktion og alternativer til syntetiske vitaminer og antibiotika.
"Vores arbejdspakke handler om at finde ud af, hvad der sker, hvis man udfaser de her fremmedstoffer. Bliver produktionen eksempelvis mere besværlig? Mere arbejdstung? Mere omkostningsfuld? Eller bliver dyrene måske mere syge? Andre kigger så på, hvilke konsekvenser det har for hele bedriftens bæredygtighed," siger seniorforskeren.
Et konkret eksempel er en mejeribedrift i Italien, hvor landmanden ønsker at skifte antibiotika ud med noget plantebaseret.
"Der kigger vi så på reelle alternativer og modellerer os samtidig frem til, hvad det kan komme til at betyde for driften," uddyber Claus Grøn Sørensen, som mener, at den økologiske regulering herhjemme er strammere end i udlandet.
Flere artikler fra samme sektion
Det er vigtigt, at landbrugets nyudviklede klimaberegner bliver grundlaget for klimaafgiften
POLITISK KLUMME: Det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.
Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet
Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.
Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug
Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.