Ny undersøgelse: Over halvdelen af unge forbinder intensivt dyrkede marker med natur

Omkring halvdelen af de adspurgte i ’Ungeindex 2026’ forbinder intensivt dyrkede korn- og rapsmarker med dansk natur – i nogle tilfælde i højere grad end klassiske naturtyper som enge, heder og strande.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Tænketanken Frej udgiver i dag. Den omtaler Ungeindex 2026, der er en ny repræsentativ undersøgelse af unges viden og holdninger til mad og landbrug.

Af den fremgår det, at unge forbinder skove, søer, åer og moser med dansk natur, men marker vægtes også højt i mange unges naturbillede.

Ungeindex 2026 giver et sjældent indblik i, hvad unge forventer af fremtidens fødevaresystem – og hvor kløfterne er størst mellem ambitioner, viden og virkelighed, skriver Tænketanken Frej, som vurderer, at især et forhold springer særligt i øjnene:

“Unge vil mere natur og mere biodiversitet. Det, synes vi i Frej, er fantastisk. Men samtidig forbinder mange unge intensivt dyrkede marker som en del af den danske natur. Det siger noget om, hvor stærkt det opdyrkede landskab har præget vores blik,” siger tænketankens direktør Marie-Louise Boisen Lendal.

Ringe kendskab til landbruget 

Ifølge Frej giver rapporten Ungeindex 2026 et vidensgrundlag og rummer en række målrettede anbefalinger til en fødevaresektor, der har brug for unges perspektiver. Men samtidig er det tydeligt, at de unges holdninger ikke er baseret på et særlig stort kendskab til, hvordan vore mad kommer fra mark til måltid.

De unge prioriterer biodiversitet og natur højere end både lokale arbejdspladser og eksport, når de bliver spurgt om, hvad landbruget først og fremmest bør tage hensyn til.

Besvarelserne viser, at:

• 64 pct. har biodiversitet i top tre

• 58 pct. har klima i top tre

• 50 pct. har dyrevelfærd i top tre

Holdningerne hos de unge peger ifølge Frej på et paradoks:

Ambitionerne for naturen er høje – men forståelsen af, hvad natur egentlig er, er for mange uklar. Og det er måske ikke så mærkeligt. Danmark er i dag et af de lande i verden, der har mindst natur – kun omkring 2-3 pct. regnes som vild natur. Med Den Grønne Trepart skal vi bevæge os mod 20 pct. skov og natur inden for få år.

Det er en nødvendig og visionær omlægning, mener Frej, som peger på, at århundredes intensive dyrkning har ikke bare sat sit præg på landskabet. Det ser også ud til at have formet forståelsen af, hvad natur er.

“Vi skal derfor sikre, at vores forståelse og brug af naturen ændres i takt med, at vi får mere af den, så unge kan udnytte alle de gode ting, som naturen tilbyder os. Vi skaber natur for naturens egen skyld. Men hvis vi samtidig giver unge viden, nysgerrighed og nærvær i naturen, kan vi skabe noget endnu større: en generation, der både trives og passer bedre på den verden, de skal arve,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.