Annonce

Annonce

Grise på en mark

En ny dyrevelfærdslov er under udarbejdelse, men der er endnu ikke flertal for loven i sin nuværende form. Arkivfoto: Jakob Brandt

Omdiskuteret dyrevelfærdslov nærmer sig flertal

Efter en indrømmelse fra ministeren er Dansk Folkeparti klar til at stemme for en ny dyrevelfærdslov, der har mødt hård kritik.

En ny forenklet dyrevelfærdslov er ved at blive udarbejdet af Folketinget, men hidtil har regeringens forslag været uden Dansk Folkepartis (DF) støtte. 

Partiet har ikke ønsket at stemme for, da partiet mener, at formuleringen i formålsparagraffen er for vag, men det kan der blive ændret på, efter at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har tilkendegivet, at han gerne vil bakke op om en ændring.

Det skriver Altinget.

"Det har været helt essentielt for mig, at det skulle pointeres højt og larmende i formålsparagraffen, at det her altså er levende væsener," siger DF's dyrevelfærdsordfører, Karina Due, til Altinget.

Oprindeligt stod der i lovforslagets §1: 'Loven har til formål at varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn', men efter DF's ønske lyder ændringsforslaget til §1 nu: 'Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn'.

Siden lovforslaget blev fremlagt i februar, har det været kritiseret af oppositionen og Dyrenes Beskyttelse for at give særstatus til landbruget. En bestemmelse i det lyder nemlig, at nye regler om opholdsarealer og opholdsrum skal ske efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis det vurderes, at reglerne har indribende betydning for erhvervet.

"Uhørt særstatus"

Ifølge Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, giver bestemmelsen landbruget en "uhørt særstatus".

"I det forslag, der ligger på bordet lige nu, får landbrugsorganisationerne en uhørt særstatus til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. At give landbrugets organisationer denne magt er som at sætte ræven til at vogte høns. Det er på ingen måde en videreførelse af gældende regler, og det er under al kritik,” sagde hun forleden til organisationens hjemmeside.

Sideløbende har Dyrenes Beskyttelse kørt en kampagne mod forslaget med annoncer på både nettet og i aviser.

Desuden har Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet, sammenlignet det med at give olieindustrien krav på at deltage i udarbejdelsen af klimaloven, mens Den Danske Dyrelægeforening mener, at alle organisationer, der varetager interesser i dyrevelfærd, bør inddrages så tidligt som muligt i lovarbejdet.

Også oppositionspartierne har været betænkelige ved bestemmelsen, og DF's Karina Due fortæller til Altinget, at partiet har i sinde at stemme for et ændringsforslag fra Enhedslisten og SF, der sikrer, at dyrevelfærdsorganisationerne inddrages lige så tidligt i processen som landbruget.

Hos Økologisk Landsforening (ØL) bakker man op om kritikken.

"Selvfølgelig skal alle organisationer hele vejen rundt høres på lige fod med landbrugsorganisationerne. Vi vil jo gerne arbejde sammen med Dyrenes Beskyttelse om dyrevelfærden," siger ØL's landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, mens formanden, Per Kølster, har bakket Britta Riis op på Twitter.

L&F: Det er kun rimeligt

Jakob Ellemann-Jensens argument for den kritiserede bestemmelse lyder, at landbrugsorganisationerne også tidligere har haft en særstatus, som blot videreføres:

"Når landbrugets organisationer er særligt fremhævet her, så er det, fordi den særstatus, som de har i dag i dyreværnslovens § 4, stk. 2, den fjernes, og derfor ønsker vi altså at tilføje den et andet sted, fordi det kan have meget store konsekvenser."

Hvor det før, var ministerens skøn, hvilke organisationer der var relevante at høre, står der nu specifikt, at det er landbrugets organisationer.

§ 4, stk. 2 i den nuværende lov lyder: 'Regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror på en forpligtelse af international karakter, kan alene fastsættes efter stk. 1, når de er af mindre indgribende betydning', mens der i stk. 4 står: 'Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og de organisationer, der efter miljø- og fødevareministerens skøn særlig berøres af reglerne'.

Stk. 1 handler om, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum.

Den nye, foreslåede bestemmelse lyder: 'Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis reglerne ikke beror på en forpligtelse af international karakter, og hvis reglerne vil være af indgribende betydning for landbruget. Inddragelsen af landbrugets organisationer, jf. 1. pkt., skal ske forud for udarbejdelse af forslag til regler'.

Landbrug & Fødevarer finder den nye bestemmelse rimelig.

"Det er i alles interesse, at nye regler udformes på en måde, så de bliver praktisk implementerbare, at erhvervet reelt får tid til at omstille sig, og at landmændene kan indhente den nødvendige finansiering for at kunne leve op til de nye regler," skrev organisationens veterinærpolitiske chef i et indlæg på Altinget.

Lovforslaget skal tredjebehandles den 7. maj.

Flere artikler fra samme sektion

Miljøstyrelsen giver igen dispensation til forbudt pesticid, der kobles til Parkinsons

Miljøministeren vil have Miljøstyrelsen til at redegøre for, hvorfor den igen har givet dispensation til, at danske landmænd kan bruge Reglone, der er mærket som både giftigt, miljøfarligt, farligt for bier og kan give kronisk sundhedsskade

21-11-2024 3 minutter Pesticider

Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det

Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.

18-11-2024 5 minutter Klima,   Miljø,   Politik

Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«

Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.

18-11-2024 5 minutter Miljø,   Klima,   Politik