Annonce
Annonce
Omdiskuteret dyrevelfærdslov nærmer sig flertal
Efter en indrømmelse fra ministeren er Dansk Folkeparti klar til at stemme for en ny dyrevelfærdslov, der har mødt hård kritik.

En ny dyrevelfærdslov er under udarbejdelse, men der er endnu ikke flertal for loven i sin nuværende form. Arkivfoto: Jakob Brandt
En ny forenklet dyrevelfærdslov er ved at blive udarbejdet af Folketinget, men hidtil har regeringens forslag været uden Dansk Folkepartis (DF) støtte.
Partiet har ikke ønsket at stemme for, da partiet mener, at formuleringen i formålsparagraffen er for vag, men det kan der blive ændret på, efter at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har tilkendegivet, at han gerne vil bakke op om en ændring.
Det skriver Altinget.
"Det har været helt essentielt for mig, at det skulle pointeres højt og larmende i formålsparagraffen, at det her altså er levende væsener," siger DF's dyrevelfærdsordfører, Karina Due, til Altinget.
Oprindeligt stod der i lovforslagets §1: 'Loven har til formål at varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn', men efter DF's ønske lyder ændringsforslaget til §1 nu: 'Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn'.
Siden lovforslaget blev fremlagt i februar, har det været kritiseret af oppositionen og Dyrenes Beskyttelse for at give særstatus til landbruget. En bestemmelse i det lyder nemlig, at nye regler om opholdsarealer og opholdsrum skal ske efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis det vurderes, at reglerne har indribende betydning for erhvervet.
Vi har i disse dage indrykket helsides annoncer i landsdækkende medier for at råbe op om de forringelser, som @regeringDK vil indføre med ny #dyrevelfærdslov
— Dyrenes Beskyttelse (@DyrBeskyt) 11. april 2019
Vi håber, at de øvrige partier i #dkpol vil tage det dyrevenlige valg og stemme forslaget ned 👎https://t.co/epPJCujbh0 pic.twitter.com/2rBHNazRPR
"Uhørt særstatus"
Ifølge Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, giver bestemmelsen landbruget en "uhørt særstatus".
"I det forslag, der ligger på bordet lige nu, får landbrugsorganisationerne en uhørt særstatus til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. At give landbrugets organisationer denne magt er som at sætte ræven til at vogte høns. Det er på ingen måde en videreførelse af gældende regler, og det er under al kritik,” sagde hun forleden til organisationens hjemmeside.
Sideløbende har Dyrenes Beskyttelse kørt en kampagne mod forslaget med annoncer på både nettet og i aviser.
Desuden har Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet, sammenlignet det med at give olieindustrien krav på at deltage i udarbejdelsen af klimaloven, mens Den Danske Dyrelægeforening mener, at alle organisationer, der varetager interesser i dyrevelfærd, bør inddrages så tidligt som muligt i lovarbejdet.
Vi mener, at alle organisationer, der varetager faglige interesser i dyrevelfærd, og særligt @dyrlageforening, bør inddrages så tidligt som muligt ved forslag til dyrevelfærdslov, da den nye lovstruktur giver større fleksibilitet for ændring @JakobEllemann #dkpol #dyrevelfærd
— Den Danske Dyrlægeforening (@dyrlageforening) 23. april 2019
Også oppositionspartierne har været betænkelige ved bestemmelsen, og DF's Karina Due fortæller til Altinget, at partiet har i sinde at stemme for et ændringsforslag fra Enhedslisten og SF, der sikrer, at dyrevelfærdsorganisationerne inddrages lige så tidligt i processen som landbruget.
Hos Økologisk Landsforening (ØL) bakker man op om kritikken.
"Selvfølgelig skal alle organisationer hele vejen rundt høres på lige fod med landbrugsorganisationerne. Vi vil jo gerne arbejde sammen med Dyrenes Beskyttelse om dyrevelfærden," siger ØL's landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, mens formanden, Per Kølster, har bakket Britta Riis op på Twitter.
enig
— Per Kølster (@perk_pk) 24. april 2019
L&F: Det er kun rimeligt
Jakob Ellemann-Jensens argument for den kritiserede bestemmelse lyder, at landbrugsorganisationerne også tidligere har haft en særstatus, som blot videreføres:
"Når landbrugets organisationer er særligt fremhævet her, så er det, fordi den særstatus, som de har i dag i dyreværnslovens § 4, stk. 2, den fjernes, og derfor ønsker vi altså at tilføje den et andet sted, fordi det kan have meget store konsekvenser."
Hvor det før, var ministerens skøn, hvilke organisationer der var relevante at høre, står der nu specifikt, at det er landbrugets organisationer.
§ 4, stk. 2 i den nuværende lov lyder: 'Regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror på en forpligtelse af international karakter, kan alene fastsættes efter stk. 1, når de er af mindre indgribende betydning', mens der i stk. 4 står: 'Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og de organisationer, der efter miljø- og fødevareministerens skøn særlig berøres af reglerne'.
Stk. 1 handler om, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum.
Den nye, foreslåede bestemmelse lyder: 'Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis reglerne ikke beror på en forpligtelse af international karakter, og hvis reglerne vil være af indgribende betydning for landbruget. Inddragelsen af landbrugets organisationer, jf. 1. pkt., skal ske forud for udarbejdelse af forslag til regler'.
Landbrug & Fødevarer finder den nye bestemmelse rimelig.
"Det er i alles interesse, at nye regler udformes på en måde, så de bliver praktisk implementerbare, at erhvervet reelt får tid til at omstille sig, og at landmændene kan indhente den nødvendige finansiering for at kunne leve op til de nye regler," skrev organisationens veterinærpolitiske chef i et indlæg på Altinget.
Lovforslaget skal tredjebehandles den 7. maj.
Flere artikler fra samme sektion
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.
Økologisk Landsforening har fået nyt forpersonskab
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har nu konstitueret sig. Den består af seks medlemmer, og en ny næstforperson.
Ny politisk aftale skal styrke beskyttelsen af drikkevandet
Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.