Annonce
Annonce
Kristendemokraterne ændrer svar efter kritik
Grønne organisationer kritiserede Kristendemokraternes miljø- og klimapolitik. Nu har partiet ændret flere svar i en tidligere rundspørge fra Økologisk Landsforening.

Kristendemokraterne ønsker alligevel at arbejde for en række klimainitiativer i landbruget. Foto: Colourbox
Oprindeligt svarede Kristendemokraterne 'nej' til 9 ud af 10 spørgsmål om målsætninger for økologien og klimaindsatsen i landbruget. Nu ændrer partiet imidlertid tre af sine nej'er til et ja. Det sker, efter at altinget.dk har interviewet partiet om den kritik, som svarene affødte.
De 10 spørgsmål kom fra en rundspørge sendt af Økologisk Landsforening til de opstillingsberettigede partier. Spørgsmålene gik overordnet set på målsætninger for økologiens udbredelse samt klimapolitiske tiltag i erhvervet, og alle med undtagelse af Nye Borgerlige og Stram Kurs svarede på spørgsmålene.
Kristendemokraterne svarede oprindeligt nej til at arbejde for at prioritere midler til biogasanlæg, at genetablere en pulje, der skal støtte efteruddannelsen af personalet i offentlige køkkener i forbindelse med en økologisk omlægning, og at arbejde for en minimumbevilling til økologiforskningen. I disse tre spørgsmål har partiet ændret sit svar til 'ja'.
Oprindeligt blev partiets mange nej'er mødt med kritik af både Økologisk Landsforening (ØL), Greenpeace og Det Økologiske Råd.
"Ser man på Kristendemokraternes landbrugspolitik, så virker de ikke specielt progressive eller ambitiøse på det klima- og økologipolitiske område," siger Paul Holmbeck, politisk direktør i ØL, til altinget.dk.
Partiet ønsker fortsat ikke at arbejde for at indføre klimaregnskaber på danske landbrug eller indføre et loft over drivhusgasudledningen på den enkelte bedrift.
Flere artikler fra samme sektion
Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider
Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.
Økologisk Landsforening har fået nyt forpersonskab
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har nu konstitueret sig. Den består af seks medlemmer, og en ny næstforperson.