Forsker sår tvivl om EU-godkendelse af insektgift

Spiser du konventionelt dyrkede klementiner, vil man sammen med det lækre frugtkød med stor sandsynlighed indtage rester af insektgiften chlorpyrifos. 

Selv om chlorpyrifos er designet til at smadre nervesystemet hos skadedyr, er Fødevarestyrelsens konklusion hvert år, at der ingen risiko er for din sundhed – eller et foster – ved at indtage insektgiften, så længe fundene er under grænseværdien. Og det er langt de fleste af de i alt 773 fund af chlorpyrifos i perioden 2010-2016. Den vurdering har en aktindsigt nu sået tvivl om. Bag den står professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, og to kollegaer fra Stockholm Universitet i Sverige. 

I en artikel i tidsskriftet Enviromental Health beskriver de, hvordan tests bestilt af producenten DOW Chemicals tilbage i 1998 frikendte stoffet for at have skadelige virkninger på hjernen. Sådan lød det i hvert fald i studiernes konklusion. 

Efter at have haft adgang til det fulde studie fra 1998 via offentlighedsloven retter forskerne kritik mod konklusionen i det 20 år gamle studie, skriver videnskab.dk. Datamaterialet afslører nemlig, at chlorpyrifos faktisk skader dele af hjernen hos rotter. 

"Vi er blevet holdt for nar, da vi kun fik resuméet at se. I den samlede rapport kan vi se en hel sikker sammenhæng: Mindsket vækst af lillehjernen, jo højere udsættelse for chlorpyrifos. Det har man besluttet sig for ikke at fremhæve i konklusionen," siger Philippe Grandjean til videnskab.dk. 

Han oplyser desuden, at flere måletal for lillehjernens vækst er forsvundet fra et andet studie fra 2015 om det lignende stof chlorpyrifosmethyl, han også har været med til at søge aktindsigt i.

Risikerer lavere IQ-niveau 

Professoren og hans kollegaer har i flere år råbt højt om andre foruroligende forskningsresultater. For eksempel har undersøgelser i USA fundet en sammenhæng mellem moderens udsættelse for chlorpyrifos under graviditeten og resultater af IQ- og udviklingstests hos barnet i skolealderen. 

Andre studier fra Syddansk Universitet viser, at danske kvinder og børn har niveauer af chlorpyrifos i urinen, der er højere end niveauerne fra lignende amerikanske undersøgelser. Det stammer med stor sandsynlighed fra importeret frugt som f.eks. citrusfrugter. Omkring 90 pct. af de undersøgte personer i SDU-studierne havde sporbare rester af chlorpyrifos eller lignende insektgifte i urinen. 

Miljøstyrelsen forklarer til videnskab.dk, at EU’s kemikalieagentur ECHA har konkluderet, at det oprindelige studie af chlorpyrifos ikke er udført på en retvisende måde. Det opfylder ikke de gældende OECD-guidelines – altså retningslinjerne for test af kemikalier.

Videnskab.dk har forholdt kritikken for producenten DOW Chemicals, som i et skriftligt svar bl.a. skriver:

"Godkendelsen af chlorpyrifos hviler på fem årtiers erfaring i brug, helbredsovervågning hos arbejdere og mere end 4.000 studier og rapporter, der undersøger produktet i forhold til helbred, sikkerhed og miljø. Intet andet sprøjtemiddel er blevet undersøgt nøjere".

Ny undersøgelse på vej

EU er nu i gang med at beslutte sig for en ny undersøgelse af blandt andet chlorpyrifos’ effekt på hjernens udvikling. EU revurderede senest i 2016 brugen af chlorpyrifos i forhold til at producere fødevarer. Dengang blev grænseværdierne i bl.a. æbleproduktioner sat ned, men hos citrusfrugter, hvor Fødevarestyrelsen ellers oftest finder rester af insektgiften, blev grænseværdien ikke sat ned, ligesom grænseværdien for det lignende pesticid chlorpyrifos-methyl heller ikke blev sænket. 

Philippe Grandjean mener, at det er nødvendigt at diskutere, hvem der skal vurdere, hvor farlige miljøgifte er, og han efterspørger en større uafhængighed mellem producenten og laboratoriet, der skal undersøge produktet. 

Magasinet Økologisk har flere gange skrevet om chlorpyrifos, der hører til verdens mest udbredte insektgifte. I et tidligere portrætinterview med magasinet påpegede Philippe Grandjean, at en forudsætning for økonomisk vækst er, at vi ikke sænker vores IQ med kemikalier.

”Hvis vi satser på en kortsigtet gevinst, hvor vi bruger farlige gifte, der optræder i vores daglige kost – og vi derved lader næste generation betale for gildet med deres egen intelligens, så vil jeg sige: Det er en rigtig, rigtig dårlig prioritering. Fordi det er en vækst, man finansierer ved at stjæle intelligens fra næste generation," sagde han.

Anvendelsen af chlorpyrifos er ulovlig i Danmark, men det bruges flittigt i Sydeuropa. Dog ikke hos økologiske producenter, hvor brugen af den type pesticider er forbudt. 

Fødevarestyrelsens tal om fund af pesticidrester i danskernes fødevarer fra 2010 til 2016 viser, at insektgiften navnlig findes i konventionelle citrusfrugter. Klementiner topper listen med 200 fund i 362 undersøgte partier, altså 55 procent. For appelsiner, citroner og grapefrugter var der rester af chlorpyrifos i hhv. 45, 44 og 42 pct. af de flere hundrede undersøgte partier.