EU-Mercosur-aftalen har vindere og tabere - men den får ikke nogen stor økonomisk effekt

Denne kronik er oprindeligt bragt på engelsk på The Conversation d. 15. januar.

Af: Sergi Basco, lektor i økonomi ved Universitat de Barcelona, Spanien

Den 17. januar underskrev repræsentanter for EU og Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) en frihandelsaftale i Paraguay. Aftalen, som har været 25 år undervejs, vil skabe verdens største frihandelsområde med over 700 millioner forbrugere og en samlet handelsvolumen på over 111 mia. euro i 2024.

Aftalen har bred opbakning fra kontinentets erhvervsliv, men har mødt modstand og protester fra landbrugslobbyen. Den hævder, at billigere import fra Sydamerika vil underminere branchens levebrød og svække fødevarestandarderne.

Selv om ingen økonom vil hævde, at økonomisk isolation er at foretrække frem for frihandel, har åbning mod handel altid konsekvenser i hvert enkelt land. Det er en accepteret kendsgerning, at der altid vil være vindere og tabere i international handel.

For at forstå aftalens potentielle samlede effekt kan man se på, hvilke ikke-EU-lande der i dag udgør den største andel af den gennemsnitlige EU-indkøbskurv. De vigtigste leverandører er Kina (20 pct. af det samlede forbrug) og USA (13 pct.). Til sammenligning udgør Mercosur-landene kun en meget lille andel: Brasilien står for 1,8 pct., Argentina 0,3 pct., Uruguay 0,07 pct. og Paraguay 0,02 pct.

For at sætte dette i perspektiv kan vi se på den største leverandør, Brasilien. Ud over at udgøre en lille andel af importen er den gennemsnitlige EU-told på brasilianske varer blot 3,7 pct. Det betyder, at brasilianske varer vil blive billigere under de nye regler, men ikke markant – et produkt, der tidligere kostede 10,37 euro, vil nu koste 10 euro. (Bemærk, at denne analyse arbejder med gennemsnit og med den antagelse, at varer produceret i Mercosur frit kan sælges i EU. I praksis vil der være undtagelser og begrænsninger, men det gælder for enhver handelspartner).

Der er bekymring for en stor strøm af brasilianske varer ind i EU, især kød. Men hvis en sådan tilstrømning skulle blive en realitet, ville EU-forbrugerne have fordel af det – hvis de køber brasiliansk kød, vil det være, fordi de foretrækker denne mulighed. Taberne vil være EU’s kødproducenter, fordi de vil møde øget konkurrence.

EU har dog oplyst, at man vil beskytte potentielle tabere og har udtalt, at "Kommissionen står klar til hurtigt og kraftfuldt at hjælpe landmænd i det usandsynlige tilfælde af betydelige markedsforstyrrelser knyttet til aftalen". Hjælpen vil sandsynligvis tage form af told, hvis der sker en pludselig stigning i importen.

Derudover har EU annonceret kvoter for at begrænse, hvor mange varer der importeres, og justeret sit budget for 2028-34 for at fremrykke udbetalingen af 45 mia. euro i EU’s landbrugsstøtte.

Handelsaftalen fungerer også den anden vej ved at give EU-producenter adgang til et stort marked. Selvom de allerede kunne sælge til disse lande, kan de nu gøre det til lavere priser og med færre barrierer.

Den samlede størrelse af Mercosur-landene (målt i BNP) svarer til Frankrig, hvor Brasilien udgør langt størstedelen. De største vindere på eksportsiden vil derfor være Tyskland og i mindre grad Italien, som står for den største andel af Brasiliens import fra EU.

Dette udgør dog stadig kun et meget lille bidrag til Tysklands og Italiens samlede eksport (omkring 0,8 pct.), hvilket betyder, at man ikke kan forvente store samlede effekter. Derudover ligger de fleste vare-toldsatser omkring 10 pct. Effekterne vil heller ikke være ensartede på tværs af brancher. Set i lyset af de nuværende handelsmønstre vil producenter af kapitalgoder (som udstyr og maskiner) i disse lande være de største vindere.

Brasilien og Argentina havde tidligere en told på 35 pct. på biler importeret fra EU. Den europæiske bilindustri var derfor – ikke overraskende – stærkt tilhænger af en handelsaftale, der kunne give lettere adgang til de sydamerikanske markeder. Men Brasilien ønsker, ligesom EU, at beskytte visse industrier og mener, at bilindustrien fortjener særbehandling.

I praksis betyder det, at de tidligere toldsatser kun vil blive udfaset langsomt med en planlagt overgangsperiode på 15 år. Det vil i høj grad begrænse de europæiske bilproducenters mulighed for at trænge ind på Mercosur-markedet.

Dette er blot én af de undtagelser, der er indarbejdet i handelsaftalen. EU har også fremlagt lange lister over mærkede varer fra hvert medlemsland, som skal beskyttes. Blandt de mange beskyttede produkter er Italiens Parmigiano Reggiano-ost og fransk champagne.

På trods af Kommissionens PR-indsats er det rimeligt at sige, at denne handelsaftale ikke vil få store samlede effekter. Afhængigt af implementeringen kan den dog stadig føre til betydelige ændringer i efterspørgslen inden for specifikke brancher. Bekymrede borgere og kampagneorganisationer bør derfor nøje overvåge, hvordan subsidier, kvoter og undtagelser anvendes efter aftalens underskrivelse, for at sikre en win-win-handelsaftale for alle.