Annonce
Annonce
Der er flere grunde til, at bestyrelsens forslag om en ny struktur i foreningen er skruet sammen, som den er. En struktur, der giver medlemmer mulighed for at stemme flere gange. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Én person kan stemme tre gange, hvis ØL vedtager ny struktur
Vedtages den nye struktur som foreslået af bestyrelsen, kan nogle medlemmer af Økologisk Landsforening afgive op mod tre stemmer, når repræsentantskabet skal vælges. Det kan i teorien føre til mindre demokrati, vurderer professor, mens formand Per Kølster håber, at det kan øge medlemmernes engagement.
Er man medlem af Økologisk Landsforening, et fagudvalg og møder op til generalforsamlingen, kan man afgive tre stemmer, når repræsentantskabet skal vælges - hvis altså bestyrelsens forslag om en strukturændring i foreningen vedtages.
Det skyldes, at repræsentantskabets medlemmer vælges af hhv. de fremmødte på generalforsamlingen, de enkelte medlemsgrupper i foreningen samt af fagudvalgene.
»Det kan i princippet blive mindre demokratisk. Hvis du er medlem af foreningen, men ikke af et udvalg, så bliver det mere interessant at blive medlem af et udvalg. Der kan opstå en taktik, hvor man begynder at tænke i at opnå større indflydelse,« siger Børge Obel, der er professor emeritus ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet og har specialiseret sig i organisationsteori.
Kan øge engagementet
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, forklarer, at bestyrelsen er vidende om, hvordan valgsystemet er skruet sammen, og at det er et resultat af flere faktorer.
Først og fremmest skal alle medlemmer af foreningens medlemsgrupper (bortset fra øko-venner) have en stemme. Dernæst har bestyrelsen valgt at fastholde, at generalforsamlingen har en indflydelse på repræsentantskabet, og dermed også hvem der sidder i bestyrelsen, hvilket giver endnu en stemme. Slutteligt har det været vigtigt, at fagudvalgene, der er med til at danne basis for foreningens politik også har en stemme, forklarer han.
At forslaget kan give den samme person tre stemmer, såfremt vedkommende også er i et fagudvalg, ser han som en fordel, fordi det øger incitamentet til at stille op som medlem i et udvalg og dermed engagere sig endnu mere i foreningens arbejde.
»Vi har haft alle mulige forskellige modeller op til overvejelse, hvor vi har kigget på både Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og et utal af andre organisationer. Noget, der adskiller dem fra os, er, at de har et helt andet medlemsgrundlag, eksempelvis i form af lokalforeninger og meget store medlemstal. Vi har valgt at lave en model, hvor vi udnytter medlemmernes engagement og understøtter de interesser, der er. Det handler bl.a. om at sørge for, at der er et nøje samspil mellem fagudvalgene og bestyrelsens arbejde,« siger Per Kølster.
Frygter forandring
Han er bevidst om, at fagudvalgene ikke ligeligt henvender sig til foreningens medlemsgrupper, for eksempel er der slet ikke noget for de almindelige forbrugere, mens syv af de 10 udvalg er landbrugsorienterede. Han understreger derfor vigtigheden i, at arbejdet ikke stopper med en ny struktur, men fortsætter ved at se på en reformering af fagudvalgene, så også dé bliver mere repræsentative for foreningens medlemmer.
»Det sidste ord er ikke sagt, hvis forslaget om strukturen vedtages. Et repræsentantskab skal udvikle sig. Det er ikke grundlovssikret, hvor mange fagudvalg vi har – det kan vi ændre på, og dermed får vi også ændret på repræsentationen i foreningen. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en vigtig opgave for den kommende bestyrelse,« siger den afgående formand.
Han er glad for, at forslaget diskuteres, for det skal det, som han siger:
»Men man er nødt til at vise tillid til de folkevalgte og tro på, at det, de gør, er for det bedste. Vi gør ikke det her for at genere nogen. Jeg er med på, at der er nogen, som ikke synes, det her er en fed ide, og sådan er det. Noget handler måske også om en frygt, fordi man ikke kan forestille sig, at det kan komme til at blive velfungerende.«
Børge Obel er enig i, at modstand ikke nødvendigvis bunder i, at et forslag er dårligt.
»Det gælder i alle forandringer, at nogen føler, de vinder noget, og andre, at de taber. Det betyder ikke nødvendigvis, at de gør det, men hvis de er af den opfattelse, vil de være skeptiske. Og nogle er imod forandringer, hvis de ikke kan gennemskue dem. Meget få kan overskue så stor en ændring på det abstrakte plan, og derfor vil det være godt, hvis en bestyrelse laver stresstest, hvor man fremviser flere konkrete eksempler og forklarer, hvorfor det er bedre at håndtere dem med den nye model frem for den gamle,« forklarer professoren.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.