Aftale skal sikre mere økologi, men: »For at omlægningen skal være bæredygtig, er man nødt til at reducere husdyrtrykket markant«

Den netop indgåede landbrugsaftale kommer til at danne rammerne om et mere klimavenligt, bæredygtigt dansk landbrug frem mod 2030. Det er i hvert fald den politiske ambition. Men hvad mener forskerne om udsigterne? Gør aftalen dansk landbrug mere bæredygtigt - og hvad er bæredygtighed helt konkret?

Ud fra definition om, at bæredygtighed består i at forvalte naturen ansvarligt og leve på en måde, som ikke tærer på Jordens ressourcer, er der gode elementer i landbrugsaftalen, men der er også store bump på vejen, særligt i form af en bevarelse af de mange husdyr i dansk landbrug, mener Jan Kofod Schjørring, der er professor ved Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

»Vi bliver nødt til at reducere husdyrtrykket. I stedet snakker man om risikoen for lækage, man taler om additiver i foderet og en bedre håndtering af gyllen. Landbrugsaftalen er et kompromis som af hensyn til husdyrproduktionen ikke kommer langt med bæredygtigheden.«

Til gengæld ser han positivt på ambitionen om at fordoble det økologiske areal, om end heller ikke dén ambition er uden problemer.

»Det er fornuftigt at fordoble det økologiske areal, men for at omlægningen skal være bæredygtig, er man nødt til at reducere husdyrtrykket markant. Derudover producerer økologien for lidt; udbytterne skal hæves. Men mere økologi er fornuftigt, fordi det reducerer anvendelsen af pesticider, som - hvis de havner i vores grundvand - vil forringe naturgrundlaget for de fremtidige generationer. Økologisk jordbrug kunne godt have potentialet til at blive bæredygtigt, men det kræver, at man bliver dygtigere,« siger han.

»Dygtigere« indebærer både optimale sædskifter, god driftsledelse, flerårige afgrøder, flere bælgplanter, mere skovlandbrug, bedre behandling af husdyrgødning, afvikling af konventionel husdyrgødning – og nye næringsstofkilder - samt permanent plantedække på jorden. Og så gentager han: Færre husdyr.

Et stort skridt på vejen

Tommy Dalgaard, der er sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed på Aarhus Universitet i Foulum mener, at aftalen overordnet set tager et stort skridt på vejen mod et bæredygtigt landbrug, både med hensyn til udviklingen af plante- og husdyrproduktionen, men minder om, at der er så mange uvisheder i aftalen, at politikerne er nødt til at evaluere den undervejs.

»Spørger du, om dansk landbrug udvikler sig bæredygtigt, så se tilbage på 1970’erne, hvor man reelt udnyttede under halvdelen af husdyrgødningens kvælstof, og nu forbudte pesticider blev brugt i stor stil, samtidig med at myndighederne ligefrem anbefalede, at emballagerester blev gravet ned i jorden. Landbruget har bestemt udviklet sig i en bæredygtig retning, og det er klart, at landbrugsaftalen bidrager til den udvikling,« siger Tommy Dalgaard.

Han ser også positivt på ambitionen om at øge det økologiske areal, men det afgørende er, hvordan økologien kommer til at se ud, understreger han.

»Vækst i sig selv bør ikke være målet. Jeg vil hellere se, hvad det er for et økologisk jordbrug, man udvikler. Økologien er nødt til at være mere cirkulær - at nedbringe drivhusgasserne og få styr på næringsstofferne samt opstille mere konkrete mål for, hvad man vil gøre for naturen og biodiversiteten. Økologien har været god til produktudvikling og skabt noget troværdigt med god dyrevelfærd og ingen syntetiske pesticider,« siger Tommy Dalgaard, som tilføjer, at økologien også har haft en større samfundsmæssig betydning.

»Noget af vores forskning i økologisk jordbrug har sandelig også være med til at præge hele samfundet og det konventionelle landbrug i en bæredygtig retning,« siger Tommy Dalgaard.

Angående husdyrproduktionen ser han ikke noget behov for, at landbrugsaftalen italesætter en specifik reduktion, men i stedet at denne produktion udvikles i samspil med flere og bedre plantebaserede fødevarer.

Vertikalt landbrug

Adspurgt om der findes eksempler på fuldt bæredygtige landbrugssystemer i dag, tøver Jan Kofod Schjørring, inden han svarer. Og svaret er et system, der er nærmest det stik modsatte af, hvad der kendetegner landbruget: Solens stråler er erstattet med kunstigt lys, og afgrøderne står på rækker og i etager. Der er tale om vertikale dyrkningssystemer. Faktisk er de ikke engang helt bæredygtige, men de kommer tæt på, mener Jan Kofod Schjørring:

»Det er lukkede systemer, hvor vand og næringsstoffer recirkuleres, og energien kan komme fra fornybare kilder. Der kan man lave et lukket kredsløb, som ikke tærer på fornybare ressourcer. De systemer, der findes i dag, opfylder ikke kriterierne for bæredygtighed fuldt ud, men de kan potentielt gøre det.«

Samspillet er vigtigt

Tommy Dalgaard ser dog mere kritisk på, at et lukket vertikalt system kan være fuldt bæredygtigt. Grundlæggende mener han, at der altid vil være plads til forbedring.

»Jan (Kofod Schjørring, red.) har en pointe i, at man kan styre et lukket system, men hvad der også interesserer mig er, hvordan systemet fungerer i samspil med det øvrige samfund: Hvad går det i stedet for? Hvordan bidrager det fx til opbygningen af kulstof i jorden? Og hvad koster det? Der vil altid være steder, hvor man kan forbedre sig, og nogle produkttyper er bedre egnet til vertikal produktion end andre« siger Tommy Dalgaard.

Han lægger i det hele taget vægt på, at bæredygtighed også indbefatter systemets samspil med omverdenen, en konstant udvikling og ikke mindst robusthed - det sidste nævner han flere gange. For et landbrug, der har alle æg i én kurv, er i for stor risiko for at bukke under, hvis der fx udbryder sygdom blandt dyrene eller en afgrøde:

»Så risikerer man at miste alt på ét år. En sund og stabil driftsøkonomi er afgørende for, at der er en bæredygtig forretningsmodel.«