Reduceret moms på økologi fik politikerne på tæerne

Den grønne omstilling af fødevareproduktionen er på toppen af valgplakaten, og det er jo lige der, vi økologer – i hele værdikæden - har noget på hjerte og kan byde ind. Derfor satte vi i Økologisk Landsforening (ØL) ret hurtigt efter udskrivelsen af folketingsvalget et lille valg-team sammen bestående af folkevalgte, kommunikations- og politisk-team fra kontoret.

Vi fik arrangeret fire valgmøder, hvor pilen blev sat på grønt. Her skulle vores bud på en klog adfærdsændrende politik ”Pris på Bæredygtighed” for alvor møde den helt store verden uden for vores egne plovfurer. Med i valgtasken havde vi også forslaget om reduceret moms på alle økologiske fødevarer med det bagvedliggende incitament, at hvis man gør økologien mere tilgængelig prismæssigt, så kan alle vores med- og madborgere være med til at trække på den grønne omstilling, uanset økonomisk formåen.

I onsdags, d. 26. oktober, trak næstforperson Sten Dissing og kandidater fulde huse til et valgmøde i Nordjylland om formiddagen, og om eftermiddagen havde vi indbudt til 'Valg & Folkekøkken' på Rabarbergaarden i Nordsjælland. Kandidaterne her var Kim Mejnert Frydensberg (Moderaterne), Kim Bjørnstrup (Liberal Alliance), Marianne Lunden (Alternativet), Marianna Lynghøj Pedersen (Venstre), Peter Westermann (SF) og Thue Lundgaard (Enhedslisten).

Øko-grønt til 50 dage mere

Vi havde proppet restauranten med de 50 vælgere, der var plads til, og de kandidater, som de skulle lytte til den næste halvanden time, var nogle, de kunne sætte deres kryds ved d. 1. november.

Alle kandidater fik tre minutter til at fortælle om deres vision for fremtidens grønne og bæredygtige landbrug og fødevareproduktion, og der var ikke de store overraskelser her, når det kom til det generelle ståsted på landsplan. Måske var Marianna Pedersen fra Venstre lidt mere grøn end blå - hendes valgslogan er da også ”Grøn indeni, blå og handlekraftige udenpå”.

Men der skete ting og sager, da vi smed temaet om moms på økologi på disken. Helt konkret havde vi fyldt en kasse med øko-grøntsager til en uge til en familie på mor, far og to børn. En familie skal, ifølge klimakostrådene, spise 1,8 kilo frugt og grønt om dagen. Det giver 12,6 kilo på en uge, hvilket var det, vi havde lagt i kassen på disken.

I butikken på Rabarbergaarden ville en uges forbrug beløbe sig til 500 kr., hvilket nok er i den dyre ende - der findes jo mange prispunkter på især øko-grønt. Hvis vi reducerede momsen med 50 pct., ville familien på årsbasis kunne få øko-frugt og -grønt til ca. 50 dage mere.

Det fik alle kandidater op på tæerne. Det er, når det bliver skåret helt ud på Jørgen Klevin-manér, at det bliver tydeligt, hvad en momsreduktion kan aktivere, når vi skal have hele befolkningen (dem vi også meget charmerende kalder for ”markedet”) med til at trække på den grønne omstilling. Kun Kim Frydensberg fra Moderaterne var i tvivl, om det faktisk kunne lade sig gøre rent praktisk, hvorefter han fik læst og påskrevet af Peter Westermann fra SF om, at der findes differentieret moms i mange lande, så mon ikke vi også kunne finde ud af det i Europas mest digitaliserede land?

Marianne Pedersen fra Venstre (grøn indeni og blå udenpå) lagde ikke hele hånden på momsreduktions-kogepladen, men var meget tydeligt fristet til en erklæring, som de andre gav: ”Den tager vi lige med hjem og ind i baglandet”.

Skal nok lige afstemmes

Jeg tænker, at det nok er sådan et tilsagn, der skal tjekkes af hjemme i blå lejr, inden man siger ”Go!”. Men jeg er ret sikker på, at kassen med øko-grønt havde overbevist hende.

CO₂-afgiften fik skabt så megen varme i restauranten, at jeg tror, vi kommer til at kunne se det positivt på den næste elregning. Vi havde to gode og stærke øko-bønder blandt vælgerne, der helt klart mente, at det var smadderuretfærdigt, at de, der havde gjort allermest for klimaet og naturen i alle årene, nu skulle straffes. Det fik partierne til venstre for midten til at kigge dybt i idekassen efter svar, og her havde vi selvfølgelig lagt 'Pris på Bæredygtighed' allerøverst.

Jeg må medgive, at på sådan en eftermiddag og aften virker den demokratiske samtale mellem politikere og vælgere. Alle kandidater lyttede, diskuterede med og kravlede ikke helt op i toppen af de træer, som de ved, det er svært at komme ned fra igen.

Og aftenen sluttede med et varmt folkekøkken fyldt med øko-grønt, øko-ko og masser af fortsatte demokratiske diskussioner.