NGO'er og virksomheder: Brug agro-økologi i kampen mod sult og klimaforandringer

Af Paul Holmbeck, direktør, Holmbeck EcoConsult p.v.a. 12 medafsendere (se boks)

Dette indlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk den 11/3

En af de bedre nyheder de senere år er, at vi har set, at agro-økologi - landbrugsmetoder kendt fra bl.a. økologisk landbrug og agro-forestry – er et effektivt redskab til at skaffe mere mad i mange af verdens fattigste lande.

Samtidig bidrager agro-økologi til en række andre verdensmål, som biodiversitet, beskæftigelse og økonomisk udvikling, og gør madproduktion mere robust i forhold til klimaforandringer.

Her i februar anbefalede Committee on World Food Security agro-økologi som et vigtigt redskab til mere pandemi-resistente fødevaresystemer og fremtidig sikring af fødevareforsyningen. Flere internationale institutioner som FAO, IFAD, UNEP og FN's klimapanel IPCC anbefaler nu opprioritering af agro-økologi i udviklingsstrategier.

Det er på den baggrund, at seks NGO'er og fem ledende danske fødevarevirksomheder og detailhandelsaktører (se boks), har fremsendt et forslag til Folketingets udviklingsordførere og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) om at prioritere agro-økologi i den udviklingspolitiske strategi (2021-24), der forhandles lige nu.  

Et markant ”Agro-Økologi Initiativ” skal sikre en prioritering af agro-økologi på tværs af fremtidige bilateralt, multilateralt og civilsamfundssamarbejde i samspil med DANIDAs programsamarbejdslande, dansk erhvervsliv og civilsamfundet.

Gode erfaringer med agro-økologi

Danske NGO'er har, sammen med ulandspartnere, god erfaring med, at agro-økologi giver større og mere stabil fødevareproduktion blandt smålandbrug, der udgør størstedelen af befolkningen og beskæftigelsen i mange af verdens fattigste lande. Erfaringer viser også, at metoderne effektivt kan udbredes via græsrods-tilgange, såsom Farm Family Learning Groups, der kan opskaleres.

Forskning dokumenterer, at agro-økologiske metoder som sædskifte, anvendelse af kompost, afgrødediversitet, kvælstofsamlende planter og integration af træer opbygger og styrker jordens frugtbarhed.

Disse metoder reducerer samtidig behovet for skovfældning for at skaffe brænde og landbrugsjord og spiller sammen med initiativer, der bremser tabet af biodiversitet, særligt når de understøtter bevaring af tropiske skove og andre såkaldt kulstofrige økosystemer. Fødevareproduktion bliver også mere robust overfor klimaforandringer. Jorden holder bedre på vand i tørre perioder og modstår erosion ved tunge regnskyl.

De mere stabile og større høstudbytter af varierede afgrøder giver samtidig bedre ernæring og højere husstandsindkomster, der betaler for skolegang og øger økonomisk uafhængighed hos småproducenter, som ofte er kvinder. Netop kvinder udgør et stort potentiale, og agro-økologi er med til at sikre kvinder mere lige adgang til ressourcer og indflydelse i landbruget. Der er desuden tale om en lavrisikoproduktion, der ikke kræver dyr import af sprøjtemidler eller kunstgødning.

Ulandspartnere prioriterer agro-økologi

Det er derfor ikke overraskende, at flere af Danmarks partnerlande udtrykker ambitioner om en styrket udvikling af agro-økologi, primært som strategi for egen fødevaresikkerhed, men også som strategi for klimaresiliens og for beskæftigelse, udvikling og eksport, som især økologisk produktion kan bidrage til.

Danske NGO'er og partnere i Afrika, Latinamerika og Sydøstasien har samtidig medvirket i udvikling af stærke civilsamfunds organisationer på området og udvikling af både lokal forarbejdning og økologilovgivning. Senest vedtog Uganda en progressiv økologilov (2020). Et dansk agro-økologi initiativ vil kunne yde et vigtigt bidrag til, at partnerlande lykkes med disse ambitiøse, nationalt forankrede udviklingsinitiativer.

Et Agro-Økologi initiativ vil kunne:

1. Udbrede effektive agro-økologiske metoder til millioner af småbrug via NGO'er (capacity building).

2. Styrke kritiske værdikæder, lokal forarbejdning, organisering og beskæftigelse i et samarbejde mellem danske og lokale virksomheder og NGO’er.

3. Fremme bæredygtig markedsudvikling og eksport og bæredygtig økonomiske modeller for fairtrade og andelssamarbejde, som sikrer småbønder en fair pris, indflydelse og bedre arbejdsforhold.

4. Understøtte pionér national lovgivning via partnerskabsaftalerne med fx Uganda, Tanzania og Vietnam, hvor bistand og myndighedssamarbejde kan understøtte effektiv regeringsførelse og politik.

5. Udbrede best practice på tværs af danske partnerlande og multilateralt samarbejde, hvor agro-økologi prioriteres, som African Union.

De første nationale udviklingsstrategier for systematisk fremme af agro-økologi har set dagens lys i Tyskland, Frankrig og Schweiz. Men Danmark er noget fraværende.

Det til trods for Danmarks styrkeposition inden for økologi, fødevarer og know-how om effektiv økologipolitik, som senest har vundet en innovationspris i FN.

Vi har projekter på området, men Danmark bruger kun en meget begrænset del af udviklingsbistanden på agro-økologi. Det dokumenteres i rapporten 'Sustainability Starts from the Ground' af Folkekirkens Nødhjælp (2020), som anbefaler en opprioritering af agro-økologi.

Et Agro-økologi Initiativ i Danmarks kommende udviklingsstrategi vil bidrage positivt til en række danske udviklingsmål. Når udfordringerne er så store, som de er, er det vigtigt, at indsatser bidrager til flere udviklingsmål på samme tid. Det gør agro-økologi. Og flere af landets udviklingsorganisationer og virksomheder er klar til hjælpe.