Medlemshvervning på Facebook
DEBAT: Fint med ekstra opmærksomhed på Facebook om ØL's forestående generalforsamling, men jeg frygter en skævvridning af demokratiet.

Af: Niels Ebbe, stifter af Solhjulet
De seneste par uger er min Facebook blevet oversvømmet med daglige annoncer fra ØL: Invitation til at deltage i generalforsamlingen.
Fint nok, der skal jo ekstra opmærksomhed til, nu det er en digital generalforsamling.
At den så oveni bliver kædet sammen med en (i den grad tiltrængt) medlemshvervning er mere end kritisabelt. Denne metode til at forsøge at skaffe flertal for sine ”demokratiske” strukturændringsforslag burde selv en trængt ledelse holde sig for god til.
Det er en skævvridning af demokratiet, som ikke har plads i vores forening.
Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.