»Vores produktion er ikke styret af økonomien, men af sundhed«

Græsset på engen, der nu er tørret og presset i bigballer, venter på at blive til foder i maven på de 89 kreaturer, der tilbringer vinteren på stald på Hedeagergaard ved Ølgod. 

De får nemlig ikke andet at spise end græs og urter hele året - om sommeren på græsgangene, som afgræsses holistisk, og om vinteren i form af hø. Ingen korn eller andet kraftfoder.

»Græsfodrede køer. Det er vores bud på Økologi 3.0, som skal gøre den økologiske produktion bæredygtig,« understreger Chriss Hedeager med henvisning til Økologisk Landsforenings strategi om at udvikle økologien til en 3.0-version; hvor 2.0 skulle gøre økologi til allemandseje, skal 3.0 være mere værdibaseret og bæredygtig i alle henseender.

I dag er han biodynamisk landmand, og hans bevægelse fra konventionel landmand over økologien til biodynamikken blev blandt andet startet, da en praktiserende læge med mange års erfaring fortalte, at han altid havde taget blodprøver af de gravide kvinder, der gennem årene var kommet i hans konsultation. Og på denne baggrund kunne han konstatere, at selen-tallet hos de gravide er faldet markant gennem årene.

»Jeg kunne få større tilvækst på dyrene, hvis de fik korn. Derfor er der mange, der ikke forstår, hvad jeg arbejder med, men for mig er det langt vigtigere, at fedtsyresammensætningen i mine dyr, som kun er blevet fodret med græs, indeholder meget mere omega 3-fedt, som er det sunde fedt, end kødet fra kreaturer, der er fedet op på korn,« siger han.

Når Chriss Hedeager ikke er hjemme på gården for at fodre og passe sine dyr, er han ofte på landevejen.

»Jeg er biodynamisk bondemand med en rullende gårdbutik,« forklarer han, og ligesom han ofte er på farten, kredser hans tanker sig også ofte om, hvordan han kan åbne nye veje for afsætning af sine produkter, som han ikke et sekund er i tvivl om, er hver en krone værd.

»Det samme oplevede jeg i min kostald, hvor vi oftere og oftere fik dødfødte kalve på grund af selen-mangel. Så vi betalte prisen for, at landbruget siden 1920’erne er gået efter de mange fold gennem brugen af kunstgødning, i stedet for de gode fold,« siger Chriss Hedeager og fortsætter:

»Så jeg skiftede den konventionelle produktion på gården ud med økologi, og så havde jeg stoppet ulykken. Som livredder ved jeg, at når ulykken er stoppet, skal man tjekke, om der er liv, og er der livstegn, skal man starte livreddende behandling, og da jeg konstaterede, at ulykken var stoppet, og mit landbrug overlevede som økologisk, skiftede jeg i 2011 til biodynamisk produktion for at give gården livreddende behandling.«

Og i dag vurderer Chriss Hedeager, at det stadig er sammen med biodynamikerne, han kan udvikle sit landbrug og biodynamikken i retning mod en bæredygtig produktion.

Kvægbesætningen på Hedeagergaard er baseret på gårdens gamle malkebesætning, som langsomt transformeres i retning af den gamle gråkvægrace takket være gårdens tyr, Lille Leif, som leverer gener til udvikling af besætningen.

Køerne malkes ikke længere. De ca. 30 kalve, som årligt fødes i besætningen og to år senere slagtes, får al mælken fra koen, som også selv fravænner kalvene. Tyrekalvene studes ikke, og af samme grund går kviekalve og tyrekalve hver for sig efter fravænning, for Chriss Hedeager ønsker ikke, at han køer skal kælve, inden de er to år gamle. Alle kalve bliver født i forsommeren, og dyrlægen er en meget sjælden gæst på gården.

»Vores produktion er ikke styret af økonomien, men af sundhed, så besætningen er lille og prisen for kødet høj, for vi kan ikke producere kød for under 50 kr. pr. kg,« siger Chriss Hedeager, som alligevel holder skindet på næsen rent økonomisk, fordi han sælger sine produkter direkte til forbrugerne og restauranter.

Nyeste skud på stammen på Hedeagergaard er grise af sortbroget landrace, som Chriss Hedeager i øjeblikket er i fuld gang med at skabe bæredygtige produktionsrammer for. Og som med kreaturerne har han af hensyn til bæredygtigheden, dyrevelfærden og sundheden i besætning sat barren i griseproduktionen højt.

»Vi fravænner ikke grisene, det gør soen, og hun får kun ét kuld hvert år. Og vi kastrerer ikke hangrise, men undgår alligevel ornelugt, fordi vi deler poltene i to grupper efter køn efter fravænning. Og min erfaring er, at når ornerne ikke går sammen med sopoltene, bliver de senere kønsmodne, og vi undgår derfor ornelugt i vores slagtegrise; men for en sikkerheds skyld laver vi en stegeprøve af kødet lige efter slagtning, så vi ikke risikerer, at kød fra en orne, som har nået at udvikle ornelugt, ender som fersk kød i vores gårdbutik,« siger Chriss Hedeager.

De sidste grise, som blev fedet op til slagt på Hedeagergaard, blev fedet op med stærkt reduceret kornration og stærkt øget grovfoderration.

»Men vi har lyttet til den feedback ,vores slagter har givet os på vores produkter, og giver nu grisene en større andel korn. Samtidig øger vi slagtevægten til 70-90 kg i stedet for de 40-50 kg. de mindste slagtegrise nåede op på, da de ikke fik så meget korn i foderet,« siger Chriss Hedeager.

Han tilføjer:

»År for år ændres vores kreaturbesætning sig mere og mere fra malkebesætning til kødkvæg, og denne del af vores produktion er i en god balance. Grisene er nye på gården, og vi skal nu have fundet ud af, hvordan vi kan løfte denne produktion til samme niveau som oksekødproduktionen.«