Vintervikke booster protein i første slæt
Efterårssået kløvergræs skal have et skud vintervikke, anbefaler rådgiver.

Mange økologiske mælkeproducenter ønsker i stigende grad selv at dyrke proteinet til køerne og gøre sig uafhængig af sojaimport. Vintervikke er et af redskaberne i værktøjskassen. 10-15 kg vintervikke blandet i kløvergræsudlægget hæver proteinindholdet i første slæt græs markant.
Det viser erfaringer fra praksis, og på Øko-træf 2021, der blev afholdt tidligere på sommeren, argumenterede Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark, varmt for metoden og satte også tal på gevinsterne ved den.
»I skal simpelthen have vintervikke med fremover, hvis I lægger kløvergræs ud om efteråret,« understregede han over for de flere hundrede landmænd, der var mødt frem til Øko-træf hos mælkeproducent Alfred Kloster i Aulum.
Værtens egen kløvergræsmark blev høstet 31. maj, men en lille parcel var efterladt uhøstet, så deltagerne kunne se blandingen omend på et noget fremskredent udviklingstrin, hvor den velvoksne afgrøde lyste blåt af vikkeblomster.
»Fordøjeligheden falder en lille smule med vintervikke i blandingen, men til gengæld hæver man proteinindholdet til omkring 20 procent og altså markant mere, end vi typisk høster i første slæt,« sagde Carsten Markussen.
Kvalitet og mængde
Dokumentationen stammer fra en økologisk mælkeproducent, der har benytter metoden i flere år, og den viser, at vintervikke ud over at hæve proteinindholdet også leverer mængde.
»Normalt er udbyttet i første slæt i førsteårsmarken op til 20 pct. lavere end i etablerede græsmarker. I eksemplet her er det omvendt. Der er høstet 20 pct. tørstof mere i vikke-kløvergræs end i gårdens 2. og 3. års kløvergræsmarker,« forklarede Carsten Markussen.

Udsæd af vintervikke koster 25-27 kr./kg, og vikke og græsfrø sås i samme dybde og arbejdsgang. Det er derfor en billig vej til mere protein i foderet.
Det koster således kun omkring 400 kr./ha til udsæd at høste 400 kg råprotein ekstra. Men som nævnt herover er kvaliteten påvirket på andre parametre, så det endelige regnestykke er lidt mere kompliceret.
Da vintervikke er enårig, har den udspillet sin rolle efter første slæt i første brugsår. Man skal - understregede Carsten Markussen - være opmærksom på, at den er i familie med ærter og hestebønner, og har man problemer med sædskiftesygdomme i disse afgrøder, skal brugen af vikke tænkes med ind i en samlet løsning.