Annonce

Annonce

Nærbillede af vintervikke

En blanding af 15 kg vintervikke og 26 kg Ø44 blev sået 21. august 2020 og høstet 31. maj i år. Vintervikke er enårig og forsvinder efter første slæt. Foto: Christian Thormann Nielsen

Vintervikke booster protein i første slæt

Efterårssået kløvergræs skal have et skud vintervikke, anbefaler rådgiver.

Mange økologiske mælkeproducenter ønsker i stigende grad selv at dyrke proteinet til køerne og gøre sig uafhængig af sojaimport. Vintervikke er et af redskaberne i værktøjskassen. 10-15 kg vintervikke blandet i kløvergræsudlægget hæver proteinindholdet i første slæt græs markant.

Det viser erfaringer fra praksis, og på Øko-træf 2021, der blev afholdt tidligere på sommeren, argumenterede Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark, varmt for metoden og satte også tal på gevinsterne ved den.

»I skal simpelthen have vintervikke med fremover, hvis I lægger kløvergræs ud om efteråret,« understregede han over for de flere hundrede landmænd, der var mødt frem til Øko-træf hos mælkeproducent Alfred Kloster i Aulum.

Værtens egen kløvergræsmark blev høstet 31. maj, men en lille parcel var efterladt uhøstet, så deltagerne kunne se blandingen omend på et noget fremskredent udviklingstrin, hvor den velvoksne afgrøde lyste blåt af vikkeblomster.

»Fordøjeligheden falder en lille smule med vintervikke i blandingen, men til gengæld hæver man proteinindholdet til omkring 20 procent og altså markant mere, end vi typisk høster i første slæt,« sagde Carsten Markussen.

Kvalitet og mængde

Dokumentationen stammer fra en økologisk mælkeproducent, der har benytter metoden i flere år, og den viser, at vintervikke ud over at hæve proteinindholdet også leverer mængde.

»Normalt er udbyttet i første slæt i førsteårsmarken op til 20 pct. lavere end i etablerede græsmarker. I eksemplet her er det omvendt. Der er høstet 20 pct. tørstof mere i vikke-kløvergræs end i gårdens 2. og 3. års kløvergræsmarker,« forklarede Carsten Markussen.

10-15 kg vintervikke blandet i kløvergræsudlægget hæver proteinindholdet i første slæt græs markant
10-15 kg vintervikke blandet i kløvergræsudlægget hæver proteinindholdet i første slæt græs markant. Kilde: ØkologiRådgivning Danmark

Udsæd af vintervikke koster 25-27 kr./kg, og vikke og græsfrø sås i samme dybde og arbejdsgang. Det er derfor en billig vej til mere protein i foderet.

Det koster således kun omkring 400 kr./ha til udsæd at høste 400 kg råprotein ekstra. Men som nævnt herover er kvaliteten påvirket på andre parametre, så det endelige regnestykke er lidt mere kompliceret.

Da vintervikke er enårig, har den udspillet sin rolle efter første slæt i første brugsår. Man skal - understregede Carsten Markussen - være opmærksom på, at den er i familie med ærter og hestebønner, og har man problemer med sædskiftesygdomme i disse afgrøder, skal brugen af vikke tænkes med ind i en samlet løsning.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet