Annonce
Annonce
Vil du se mine padde-faciliteter?
FAGLIGT TALT: I takt med at fokus på naturen på den enkelte bedrift er stigende, kan man sagtens forestille sig, at det bliver populært med score-replikker som ovenstående.

Det er nemmere at skabe bedre natur, end det er at skabe ny natur. Foto: SEGES
Af Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark
Et sten- eller jorddige, der er mindst 100 meter langt og ½ meter højt, giver nemlig en score på 3 point, da det er skjul og levested for utallige planter, insekter, padder og små pattedyr. Top-score-replikkerne kan give 5 point, men så skal de også handle om gamle næringsfattige råstofgrave, helårsgræsning med lavt dyretryk eller beskyttede arealer. Det kan man imidlertid også sagtens forestille sig perspektiverne i!
Det er nemmere at skabe bedre
natur, end det er at skabe ny natur. Kigger man rundt på bedriften, er der
garanteret mange små kiler, læhegn, fugtige pletter og andre områder, man kan
forkæle, så de bliver værdsatte områder for naturlig flora og fauna. Jo større
variation, des bedre. Det handler blandt andet om at lade dødt ved blive
stående/liggende i læhegnene.
Man har fundet ud af, at dødt ved huser forskellige insektarter afhængig af om det er opretstående, liggende og primært i sol eller i skygge. Det er jo fantastisk at kunne gavne naturen ved at lade være med at gøre noget, selv om nogle nok vil få problemer med at styre deres oprydningstrang.
Jo oftere, man klipper læhegnene, og jo bedre teknik, man bruger, så grenene skæres af og ikke flås af, des mindre hårdt er det for livet i hegnet. Afklippet skubbes ind i hegnet igen, og det kan overvejes at etablere en græsbræmme eller ”fodpose”, da udbyttet ved hegnet alligevel som regel er lavt og måske senere modent.
Så rammer man selvfølgelig direkte ind i grundbetalings-kravene, hvis det breder sig ind i markblokken – det er så en overvejelse, der må tages.
Det er balancen mellem fornuftig markdrift og det at tilgodese naturen, der er den svære øvelse. Men man kan jo starte med at overveje, hvor stor betydning, naturen har for en selv – er det livskvalitet, at der kommer mere fuglevildt eller flere harer og rådyr, eller at der kommer sjældne blomster?
Man kan tilpasse sin naturindsats, så den tilgodeser ens egne ønsker, og der er heldigvis hjælp at hente hos særligt uddannede rådgivere, hvis man ikke selv er den store doktor Pjuskebusk. Det handler ikke mindst om, hvordan man plejer naturen korrekt, så den ønskede tilstand opnås, og det ikke bare gror til i grove græsser, gråbynke og tidsler.
På LandbrugsInfo kan man finde et ”score-kort”, og her kan man se, at der under optimale betingelser kan scores 45 point for i alt 13 forskellige naturtiltag. Men mindre kan absolut også gøre det, og listen er en god inspiration til, hvor man kan sætte ind.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.