Annonce

Annonce

Et lager af slam med PFAS

Hjørring Vandselskab har for høje niveauer af PFAS i spildevandsslammet, men nu er der sket et gennembrud i rensningen af slammet. Foto: Jacob Andersen/Hjørring Vand

Vandselskab jubler: Nu kan det fjerne det meste PFAS fra spildevand

Hjørring Vandselskab har identificeret flere store PFAS-kilder og kan nu med hjælpestoffer fjerne over 90 pct. af PFAS fra deres spildevand.

Hos Hjørring Vandselskab har man i flere år haft for høje niveauer af PFAS i spildevandsslammet. Nu er der imidlertid sket et gennembrud hos vandselskabet, der ifølge tv2.dk meddeler, at det har fundet en metode at fjerne PFAS på, så slammet kan bruges som gødning på konventionelle marker.

Vandselskabet har fundet tre kilder, der har afledt særligt store mængder PFAS, og spildevandet fra dem bliver så opsamlet direkte fra kilderne og ført til et nyt renseanlæg. Ved at tilsætte tre hjælpestoffer til vandet, bliver de giftige kemikalier bundet og kan til sidst fjernes.

Ifølge Jacob Andersen, der er produktionschef hos Hjørring Vandselskab, kan de med metoden reducere mængden af PFAS med over 90 pct.

Selskabet er dog endnu ikke færdigt med at kortlægge aflederne af PFAS. De foreløbig tre kilder, der er identificeret, er to af kommunens deponier og MV Farligt Affald.

PFAS er en gruppe syntetisk fremstillede flourstoffer, der er næsten umulige at nedbryde i naturen. Mennesket har udledt dem siden Anden Verdenskrig, og forskning har efterfølgende vist, at flere af de ca. 12.000 PFAS-stoffer er miljø- og sundhedsskadelige.

Det er derfor et problem, når PFAS findes i spildevandsslammet, da det bruges i dele af landbruget som gødning, fordi det indeholder betydelige mængder fosfor og kvælstof samt en lang række makro- og mikronæringsstoffer.

Eksponering for PFAS kan blandt andet føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer, øget risiko for kræft og skader på immunforsvaret. PFAS findes i utallige produkter såsom pesticider, regntøj, emballage, medicin, cykelolie og sågar møbler og tæpper.

Det vurderes, at ca. 99 pct. af alle mennesker nu har PFAS i blodet.

Flere artikler fra samme sektion

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima

Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg

Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.

12-11-2024 8 minutter Skovlandbrug,   Biodiversitet