Annonce

Annonce

En trækasse er fyldt op med valnødder

Når nødderne kommer hjem på gården, køres de igennem et vaskeanlæg, og inden for 24 timer efter høst er de lagt til tørring i store siloer, hvor vandindholdet sænkes fra 35 til 12 pct. Efter vask og tørring opbevares nødderne i store trækasser klar til salg. Foto: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Valnøddedyrkere i Grenoble gav gode tip til den danske nøddeproduktion

Interessen for dyrkning af nøddetræer er vokset markant de seneste år. Det skyldes ikke kun det større fokus på plantebaseret kost til mennesker, men også udbredelsen af skovlandbrug. I begge henseender kan nøddetræer spille en central rolle, og valnød er sammen med hassel og ægte kastanje en af de arter, der er potentiale for at udbrede herhjemme.

Af Julie Rohde Birk, konsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Fotos af Julie Rohde Birk og Jens Peter Hermansen

Traditionelt er der blevet dyrket mange hasselnødder i Danmark, men skalaen af hver enkelt produktion har ikke været stor. Hver gård og hvert husmandssted har haft en lille produktion af nødder til eget forbrug.

Mange steder har man også haft et par valnøddetræer til samme, men de senere år er træerne sammen med selvforsyningen generelt røget ud, og de nødder, der nu spises herhjemme, er importeret fra Tyrkiet, Polen, Chile, Kina og USA. Og de bedste valnødder til jul fra Grenoble i Frankrig.

Midt i april 2023 tog vi fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug til netop Grenoble for at lære om valnøddedyrkning. Formålet var at indhente viden om valnøddeproduktion i skala og egnetheden til sådanne produktioner herhjemme. Vi havde allieret os med forskningscenteret Senura, som ud over at formidle kontakt til tre forskellige landbrugere, tog med os rundt og svarede på vores mange spørgsmål.

En kulturel del af området

Valnøddedyrkning har været en udbredt produktionsform i Grenoble siden begyndelsen af forrige århundrede, og sideløbende med tobak har valnødderne været en vigtig både økonomisk, men også kulturel del af området.

Den typiske dyrker har 30-40 ha med valnødder, og da alle nødderne skal høstes, vaskes og tørres på samme tid, har hver landbruger sine egne maskiner til formålet.

Det gør valnøddedyrkning til en forholdsvis omkostelig produktionsmetode i opstart. Etableringsomkostninger er 12.000-18.000 euro/ha i plantemateriale og vandingsudstyr og dertil op mod 300.000 euro i maskiner og tørre- og vaskefaciliteter.

I Grenoble er valnøddedyrkning tæt forbundet med fåreavl, og mange dyrkere har i forårsmånederne besøg af fåreflokke i plantagerne. De går typisk blandt træerne i en til to måneder, inden dyreholderen flytter dem op i bjergene
I Grenoble er valnøddedyrkning tæt forbundet med fåreavl, og mange dyrkere har i forårsmånederne besøg af fåreflokke i plantagerne. De går typisk blandt træerne i en til to måneder, inden dyreholderen flytter dem op i bjergene. Foto: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Faldende efterspørgsel

Indtil sidste år har de økologiske avlere tjent tre euro pr. kilo nødder i skal, og med et udbytte på 2-3,5 tons/ha afhængigt af sort har det været en forretning, der godt kunne hænge sammen. Sidste år er efterspørgslen dog faldet markant, hvorfor priserne var så lave som én euro/kilo.

Senura peger på en for stor omlægning til økologi, uden hensyn til om markedet kunne følge med, samt større konkurrence fra især USA og Chile der med langt lavere lønninger presser prisen ned.

For valnøddeavlerne i Grenoble er det første gang, de ikke kan komme af med deres nødder, og bekymrin-gen lurer lige under den ellers muntre franske overflade, når vi spørger direkte. Avlerne har forskellige tilgange til en måske mere usikker fremtid.

Nogle håber på bedre priser næste år, mens andre erstatter gamle og døende træer med oliven i stedet for unge valnødder. Og så er der dem, der griber til forædling af valnøddeprodukter til kræsne forbrugere.

Mærker ikke krisen

En af dem er Nicolas Idelon, der som ung måtte forlade sit prominente job som salgschef for at overtage familiens gård.

I jagten på en bedre forretning baseret på arvegården har han det seneste årti udviklet adskillige valnøddeprodukter, som sælges på markeder og gennem lokale supermarkeder under navnet Niconoix.

I sit sortiment har han bl.a. en serie af tørrede og saltede aperitif-nødder, valnøddesennep og flagskibet Noixtelix, der er en valnødde-nutella, og han er en af de få avlere, som ikke mærker sidste års afsætningskrise.

I Grenoble er valnøddedyrkning tæt forbundet med fåreavl, og mange dyrkere har i forårsmånederne besøg af fåreflokke i plantagerne. De går typisk blandt træerne i en til to måneder, inden dyreholderen flytter dem op i bjergene.

Der udveksles aldrig penge mellem dyreholder og valnøddeavler, da afgræsningen er til begge parters fordel. Når dyrene er væk, skal græsset slås igen i juli for at begrænse konkurrencen om vand og næringsstoffer og igen lige inden høst for at sikre, at maskinen effektivt kan samle de nedfaldne nødder op fra jorden.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug besøgte i april avlere i Grenoble for at lære om økologisk dyrkning af valnødder
Innovationscenter for Økologisk Landbrug besøgte i april avlere i Grenoble for at lære om økologisk dyrkning af valnødder. Foto: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Sådan høster de

Høsten er et tomandsjob, hvor én kører med traktor og træryster, som sørger for, at alle nødderne falder ned fra træerne. Den anden kører en speciel nøddeopsamler, der minder om en fejemaskine, som vi kender dem fra byens fortove. Opsamleren har typisk kørt et par ture med dages mellemrum for at samle de først nedfaldne nødder op, og samarbejdet mellem træryster og nøddeopsamler er således finalen på årets høst.

Når nødderne kommer hjem på gården, køres de igennem et vaskeanlæg, og inden for 24 timer efter høst er de lagt til tørring i store siloer, hvor vandindholdet sænkes fra 35 til 12 pct., inden nødderne er klar til salg.

Valnøddeavlerne i Grenoble peger især på den traditionelle sort Franquette og den nyere Fernor som de to, der er mest kuldetolerante og sent blomstrende, og som derfor vil klare sig bedst i dansk klima.

Træerne selv kan godt klare ned til -20 graders frost i løbet af vinteren, men det er især blomstringstidspunktet, man som kommende valnøddeavler skal overveje, når man vælger sorter. Sen blomstring betyder, at risikoen for nattefrost er lavere, og det giver større chancer for en årlig høst.

Nye træer er typisk konventionelle

Franskmændene udskifter løbende de ældste træer i plantagerne, og det kan betyde træer på helt op mod 100 år, da de første bliver fjernet, når de dør. Nye træer købes typisk konventionelt, da de ligesom de fleste øvrige lande i EU har problemer med at skaffe økologisk plantemateriale.

Træerne er to år gamle, når de plantes og skæres tilbage til syv grene, når det er tre meter højt. De første tre til fem år beskyttes træerne individuelt mod fårenes bid og slid, og i seks til syv år renholdes omkring træerne for at mindske konkurrence om vand og næringsstoffer. Man jordbearbejder overfladisk med en harve for at tvinge rødderne dybere, da det på sigt giver højere tolerans for tørke.

Under træerne er typisk naturligt fremspiret græs- og urtedække med en stor diversitet i arter. Avlerne opnår ikke speciel støtte til det som naturtiltag, men det er den bedste måde at have jorden, da det stabile og jævne underlag er vigtigt for høsten. Avlerne fremmer naturlig biologisk bekæmpelse ved at hænge fugle- og flagermusekasser op i træerne.

I projekt ’Lokalt producerede økologiske nødder’ vil vi året ud samle information om potentialerne for økologisk dansk nøddeproduktion, som løbende vil blive formidlet fra projektet, herunder dyrkningsvejledning på valnødder. Følg med på innovationscenterets informationskanaler og icoel.dk.

Artiklen er skrevet som en del af projekt ’Lokalt producerede økologiske nødder’ med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue