Annonce

Annonce

Hånd med kerner af hvid hvede

Når der skal vælges art af vårsæd, bør man kun vælge vårhvede, hvis der er nogle særlige forudsætninger, som gør det relevant på ens ejendom. Er der for eksempel et behov for hvede som foder, som ikke kan erstattes med andet korn, er vårhveden den nødvendige løsning. Foto: Schulstad

Dyrkning af konsumafgrøder bør ikke gå ud over udbyttet

FAGLIGT TALT: Foråret nærmer sig, og beslutningen om afgrøde- og sortsvalg skal træffes inden længe. Det betyder også, at formålet med afgrøden skal overvejes, blandt andet om den skal gå til foder eller konsum.

De seneste år har en del planteavlere dyrket vårhvede med henblik på at opnå kvalitet til brød og dermed hente et tillæg på afregningen. Det er nødvendigvis ikke det mest optimale at gøre i år. Det skyldes, at der er et forholdsvis lille tillæg for at dyrke konsumafgrøder på nuværende tidspunkt, og især brødhvede har et begrænset tillæg i forhold til indsatsen.

Dyrkning af konsumafgrøder må derfor ikke gå ud over udbyttet, da det ellers vil kræve et højt tillæg, for at opnå den samme økonomi i konceptavlen, som i at dyrke foderafgrøder.

Hvis man vælger at dyrke maltbyg eller grynhavre har det som udgangspunkt ikke negativ indflydelse på udbyttet i forhold til at dyrke foderkorn.

Det samme gør sig i udgangspunktet gældende for vårhvede, uanset om man vil dyrke vårhvede til brød eller foder. Men her er det vigtigt at bemærke, at vårhvede yder omkring 20 pct. mindre end byg og cirka 25 pct. mindre end havre, så i de fleste tilfælde er det mere optimalt økonomisk at dyrke byg eller havre til foder, selvom man kunne opnå brødkvalitet.

En anden løsning kan være at så vårhveden i det sene efterår fra slutningen af oktober eller i løbet af november. Ved at gøre det opnår man et væsentligt højere udbytte end ved at så vårhveden i foråret. Til gengæld vil det generelt ikke være muligt at opnå brødkvalitet, da proteinindholdet reduceres ved den sene efterårssåning, da udbyttet af kerne er højere og dermed fortynder proteinindholdet.

Det samlede proteinudbytte pr. hektar vil dog stadig være større i efterårssået vårhvede som følge af det større kerneudbytte.

En forsøgsserie gennemført i 2021-2022 viser effekten af efteårs- og forårssåning
En forsøgsserie gennemført i 2021-2022 viser effekten af efteårs- og forårssåning. Kilde: ØRD

Men hvad betyder det så økonomisk? Hvis vi tager udgangspunkt i en forsøgsserie gennemført i 2021 og 2022, er effekten af efterårssåning og forårssåning undersøgt. Her gav forårssået vårhvede af sorten Thorus 32,5 hkg./ha og lige akkurat brødkvalitet, mens såning af Thorus i efteråret gav 49,4 hkg./ha, men ikke brødkvalitet.

Med en grundpris på 270 kr./hkg. for foderhvede, så skal brødtillægget være 140 kr./hkg. før man opnår samme bruttoudbytte i den forårssåede hvede.

Når der skal vælges art af vårsæd, bør man kun vælge vårhvede, hvis der er nogle særlige forudsætninger, som gør det relevant på ens ejendom. Er der for eksempel et behov for hvede som foder, som ikke kan erstattes med andet korn, er vårhveden den nødvendige løsning. Generelt vil det økonomisk være bedre at så byg eller havre, uanset om de skal dyrkes til malt, gryn eller foder.

Flere artikler fra samme sektion

Klima og biodiversitet på driftsplanen tæller nu med i mælkeregnskabet

Økolog Klaus Kristensen er en af de danske Arla-landmænd, der nu får en ekstra bonus for sin økologiske mælk, fordi han har skruet op for biodiversitet og klimatiltag på gården. Og han går efter endnu større gevinst

29-09-2023 7 minutter

Græssende dyr kan være bedre for klimaet end dyr på stald

Debatten på årsmødet i Kød- og Naturgræsserudvalget i Økologisk Landsforening var præget af den udskamning, branchen føler sig ramt af i forhold til kvægets klimabelastning. Forskning i afgræsningens mulige klimafordel er i gang.

28-09-2023 8 minutter Kvæg,   Klima

Velfærdskontrol viser atter regelbrud: Kalve får ikke opfyldt suttebehov og opstaldes enkeltvist

Fødevarestyrelsens kontrol af 308 kvægbesætninger viste, at der var overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne i 24 pct. af besætningerne. Styrelsen kalder resultatet "bekymrende".

23-09-2023 4 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg