Annonce
Annonce
Kornet høstes, men prisen er usikker. Arkivfoto
Turbulent marked betyder usikker kornpris
FAGLIGT TALT: Massiv omlægning de seneste to-tre år har presset priserne på især omlægningskorn helt i bund, men omlægning til økologisk drift er aftagende i 2019 og 2020.
Af: Poul Christensen og Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark
Kornmarkedet er generelt meget nervøst, men de aktuelle prisfald er overvejende baseret på en forventning om høje udbytter og et betydeligt større areal med især omlægningskorn. I 2018 udgjorde arealet med korn under omlægning således næsten 40 pct, af det samlede areal med økologisk korn.
I Danmark tegner den økologiske kornhøst lovende. Især til vårsæd er forventningerne store efter kraftig buskning efter gode og tørre forhold under såning samt en kold forsommer. En del marker med vintersæd ser dog tynde ud som følge af tidlig såning i efteråret med en del ukrudt og også eksempler på knækkefodssyge. En besværlig høst med ustadigt høstvejr kan ændre billedet og påvirke udbytte og kvalitet negativt.
Lige nu er priserne presset helt ned på niveau med de konventionelle og det anbefales, at slå koldt vand i blodet og gemme så meget af høsten, som det er muligt, eller finde en husdyrbruger, der vil købe kornet.
Man skal huske på, at det ikke er unormalt, at prisen i høst svinger meget og det er derfor fortsat vurderingen, at priserne stabiliseres i løbet af efteråret og vinteren, men på et lavere niveau end det vi har været vant til gennem de seneste år. Samtidigt er arealet med omlægningskorn mindre i 2019 end i 2018, og det forventes at blive endnu mindre i 2020.
Det er tid til at tage de sidste beslutninger om afgrødevalg i efteråret, og vi anbefaler, at man planlægger at etablere afgrøder efter sædskifte og efter forholdene i den enkelte mark. Det er alt for hasarderet, at så afgrøder der alene er baseret på en forventning om lukrative priser i et ustabilt kornmarked.
I den aktuelle turbulente og uforudsigelige situation på kornmarkedet er det meget fornuftigt som planteravler, at etablere et samarbejde med en husdyrbruger i nærområdet. Det sikrer planteavleren en stabil afregningspris og husdyrbrugeren en stabil forsyning med økologisk foder.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.