Annonce
Annonce
Tre unge landbrugsskoleelever lod sig torsdag eftermiddag hylde af bl.a. fødevareminister Mogens Jensen og formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion, Hans Erik Jørgensen (Yderst t.h.), i kåringen af ’Årets øko-elev’ 2019. Førstepladsen gik til Sigurd Holst (nr. 2 fra højre) fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, mens andenpladsen fik til Asger Marker Due (t.v.) fra Bygholm Landbrugsskole. Matilde Munch fra Agroskolen i Hammerum blev ’Årets bobler.’ Foto: Irene Brandt-Møller
Tre landbrugsskoleelever blev Årets Øko-elev
Landbrug & Fødevarer har for første gang afholdt konkurrencen ’Årets øko-elev’. Vinderne blev kåret på Økologisektionens årsmøde på Dalum Landbrugsskole.
Fødevareminister Mogens Jensen overrakte torsdag priserne til ’Årets øko-elev’ på Landbrug & Fødevarers Økologisektions årsmøde. I alt blev tre elever hædret for deres engagement i den økologiske produktion.
Førstepladsen gik til Sigurd Holst fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, mens andenpladsen gik til Asger Marker Due fra Bygholm Landbrugsskole.
Om Sigurd Holst sagde fødevareminister Mogens Jensen blandt andet, at:
”Sigurd har et stort engagement i den økologiske produktion. Han kommer tit med nye forslag, der kan optimere produktionen og produktiviteten på det landbrug, han arbejder på. Sigurd er en videbegærlig ung mand, der søger ny viden inden for forskning, i de traditionelle produktionsformer og blandt de alternative produktionsformer.”
Til daglig er Sigurd Holst i praktik mellem 1. og 2. hovedforløb på Kaløs skolelandbrug, hvor han får rig mulighed for at slå sine folder inden for den økologiske grøntsagsdyrkning, der er hans store interesse.
Sigurd Holst har aktivt valgt at være i praktik på skolens landbrug, da hans store interesse er planteavl og særligt grønsagsproduktion.
Om vinderen af 2. pladsen, Asger Marker Due, sagde Mogens Jensen blandt andet,
at:
”Asger har en utrolig stor interesse og forståelse for den økologiske produktionsform. Stor ihærdighed og gå-på-mod kombineret med viljen og lysten til at gå det ekstra stykke for at få tingene til at lykkes, kendetegner Asger. Asger brænder for arbejdet med økologiske grise og at få tingene til at lykkes på dyrenes og naturens præmisser.”
Til daglig er Asger Marker Due elev hos Bovbjerg Økologi, hvor han arbejder med økologiske grise.
Mange gode nominerede
I alt har ni landbrugsskoleelever med stor interesse for økologien været indstillet til ’Årets øko-elev’. Et dommerpanel bestående af seks personer har voteret om de ni kandidater på baggrund om deres interesse for økologien, deres faglige engagement, deres nysgerrighed på det økologiske håndværk samt initiativlyst.
Formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektions bestyrelse, Hans Erik Jørgensen, er rigtig glad for alle de gode kandidater, der har meldt sig på banen:
”Jeg synes, det er et rigtigt spændende kandidatfelt med meget kvalificerede kandidater, der både er dygtige økologiske håndværkere, men som også har stærke holdninger til måden at drive landbrug på,” sagde Hans Erik Jørgensen.
Efter kåringen trak Hans Erik Jørgensen en ekstra kåring op af hatten, da han
introducerede kategorien ’Årets Overraskelse’, der reelt også kan betegnes som ’Årets bobler’. Her vandt
Matilde Munch fra Agroskolen i Hammerum. Som begrundelse for valget af Matilde Munch sagde Hans Erik Jørgensen:
”Matilde er valgt, fordi hun er ung i feltet; hun er 17 år, men har allerede en
klar kurs i sin uddannelse. Hendes undervisere fremhæver Matilde som en elev,
der er god til at argumentere for økologien, samtidig med at hun også er
nysgerrig på andre produktionsformer, hvilket styrker hendes økologiske
ståsted. Matilde vil gerne være med til at udvikle økologien i fremtiden; det
glæder vi os til.”
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.