Først kom oversvømmelserne - så fulgte tørken

Af plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark

Ifølge klimaforskere skal vi vænne os til længere perioder med den samme slags vejr. Det skyldes, at temperaturforskelle mellem Nordpolen og ækvator bliver mindre. Dermed bliver jetstrømmene i atmosfæren svagere, og det betyder, at lavtryk eller højtryk ligger over Nordeuropa i længere tid ad gangen.

Længere perioder med den samme slags vejr betyder, at afgrødevalget skal kunne modstå både lange tørkeperioder og perioder med megen regn. Det bliver derfor stadig mere relevant med robuste sædskifter, flerårige afgrøder, begrænset jordbehandling og flere efterafgrøder.

I tørkeår klarer græs- og kløvergræs sig bedst, fordi kløvergræs, når en tørkeperiode efterfølges af nedbør, kan kompensere for udbyttetab i foråret. Med kornafgrøder og bælgsæd har man kun én chance. Vandforsyningen skal være optimal omkring skridning og blomstring.

Med tidlig tørke, som i 2020, gælder det om at være med fra starten og få overblik over vandingen med vandingsregnskab. Det gør det meget nemmere at prioritere, hvilke marker der skal vandes.

Vand er den mest udbyttebegrænsende faktor i økologisk planteavl, så hvis man har muligheden for at vande, er det vigtigt at prioritere de marker, der har størst behov og vande optimalt på de marker, man vælger at vande. En mark, hvor underskuddet fortsat er 50 pct. af markkapacitet efter vanding, har det samme udbyttetab som en mark, der ikke bliver vandet.

Efterafgrøder er vigtige i økologisk planteavl. Er der planlagt efterafgrøder som udlæg i korn efter radrensning eller strigling og flere uger uden nedbør, kan det være en god ide at gemme frøene i posen, og etablere efterafgrøden efter høst. Det er afgørende for succes i økologisk planteavl, at man hele tiden er fleksibel med hensyn til beslutninger og er parat til at tilpasse sig omstændighederne i marken.