Tag kartofler op i to trin

Af: Anne Eriksen, konsulent hos ØkologiRådgivning Danmark

Frilægning af kartofler er interessant, fordi den øger kapaciteten på kartoffeloptageren rigtig meget. Desuden når kartoflerne at tørre mere eller mindre inden indlagring, og de bliver mere stabile at opbevare, da sygdomme spredes mindre på de tørre knolde. Der er dog både fordele og ulemper, hvilket er kort beskrevet i denne artikel.

Hvad går metoden ud på?

Kort fortalt handler det om, at to eller fire rækker tages op ad gangen, samtidig med at jord og top helt eller delvist sorteres fra, og derefter lægges tilbage på jorden i et ca 80 cm bredt bed. Her tørrer de 2-3 timer, inden de samles op med en en- eller to-rækkers optager. Optageren skal dermed kun vende halvt så mange gange i marken.

Jo flere rækker, der lægges sammen, des større er kravene til et godt forarbejde i marken - for eksempel til stenstrenglægning og ukrudtsbekæmpelse. Ved større ukrudtsmængder må der ikke lægges mere end to rækker sammen, og de skal bredes så godt ud i bedet som muligt.

Muligheder ved frilægning

• Mere tørre kartofler, eventuelt direkte levering eller direkte i kule, alternativt energibesparelse ved tørring.

• Lysere kartofler, hvilket ønskes af aftagerne.

• Mindre sølvskurv og andre sygdomme, mere stabil opbevaring.

• Optagekapaciteten øges (20–80 pct.), og sliddet på optageren bliver mindre.

• De få gode optagedage sidst på sæsonen udnyttes effektivt.

Udfordringer ved frilægning

• Tørring i bedet vanskeliggøres af større ukrudtsmængder; især hvor rodnettet danner sammenfiltrede flager, der lægger sig over knoldene. Det er derfor vanskeligere at opnå tørringseffekten i økologiske kartofler, hvor der ikke bør lægges mere end to rækker sammen, og de bør bredes godt ud i bedet.

• Det er en meget vejrafhængig metode. Forudsat, at kartoflerne ikke er delvis dækket af ukrudt, kan det afhængig af vejrforholdene tage fra en til fem timer, før kartoflerne har tørret tilstrækkeligt. Skulle de blive våde, skal de tørre godt inden optagning. Det skal derfor være en stabil vejrperiode.

• Der kan være risiko for skoldning ved høj temperatur og lysintensitet, så huden ødelægges i plamager.

• Desuden kan skindet sidde lidt løsere på meget varme kartofler, og de får dermed lettere afskrabninger.

• Der kan ses brune, rynkede pletter, der synker 1 mm ned under resten af skindet.

• Optageren skal bygges om til fuldskær, og der skal monteres en ny og blidere tromle.

• Vær opmærksom på flaskehalse i optageren, når der kommer den dobbelte mængde ind.

• Der kræves et ekstra maskinsæt med bemanding – og man skal stadig have mulighed for at tage op uden frilægning.

• Det kan knibe, at frilæggekapaciteten kan følge optagekapaciteten. Frilæg fra kl. 6 til kl. 12 - og tag op om eftermiddagen.

• Desuden skal indlagringskapaciteten kunne følge med.

• Det er en ekstra arbejdsgang, og derfor en potentiel ekstra risiko for skader. Det er værst først på sæsonen, hvor kartoflerne stadig er skrøbelige, og ved spisekartofler, hvor kravet til skindfinish er højt. Sorter med tyndt skind er mest udsat.

• Da der ikke kommer så meget jord med op på kæden ved optagning, skal det undgås, at kartoflerne kommer til at ”løbe i ring” - for eksempel ved brug af forkrøblet bundkæde. (Hvert 3. led sænket.)

Anbefalinger:

Det tværfaglige ekspertpanels anbefalinger til udbredelse af økologiske spisekartofler i storkøkkener:

• Bæredygtighed og grønne retter: Italesæt den danske økologiske kartoffel som det bæredygtige valg og tænk kartoflen ind i retter, ikke kun som tilbehør til kød

• Lokalt og dansk fra jord til bord: Sæt fokus på kartoflens nærhed og den lokale danske produktion

• Smag og sundhed: Kartoflens gode smag og sundhed skal fremhæves, og det vil være oplagt at koble både smag og sundhed til de forskellige sorter

• Bedre undervisning og informationsmateriale om sortes variation og karakteristisk til anvendelse i køkkener og hos forbruger.

Håndtering:

Al håndtering af kartoflerne skal overstås inden et døgn efter optagning. Herefter skal kartoflerne lagres uforstyrret i tre uger. Størrelsessortering bør ske inden lagring.

Kilde: Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler, Økologisk Landsforening.

Nye samarbejdsflader i kartoffelkæden 

Kortlægning af den økologiske kartoffelbranche i projektet, viser at det er et relativt begrænset antal aktører både i primærproduktionen, afsætning- og aftagerled. Erfaringerne fra panelet viser, at der er meget høj faglig ekspertise i de enkelte led, men også at der ikke er nogen tradition eller struktur, der sikrer, at nyttig viden deles mellem de enkelte led. Både generelt men også ift. variationen i de enkelte dyrkningsår. Der bør således være fokus på at:

- Afdække muligheder og løsninger for udveksling viden til og fra avler, pakkeri, grossister, køkkener.

- Materiale og løsninger der udbreder viden om udbytte- og dyrkningsprognoser, sortskendskab og lokale økologiske kartoflens gode egenskaber på klima- og bæredygtighed og anvendelse i grønne retter.

Kilde: Anbefalinger til branchen fra fagpanelet i projektet Topkvalitet i kvalitet i økologiske spisekartofler.

Anne Eriksen er planterådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark, ØRD.