Annonce
Annonce
Bedre end sit rygte
Den økologiske spisekartoffels vej fra marken til spisebordet er omdrejningspunktet i projektet ’Topkvalitet i økologiske spisekartofler’. I projektet arbejdes der derfor både med dyrknings- og afsætningsmetoder.

Der er stor forskel på de enkelte sorters egenskaber, men det har vi glemt. Arkivfoto: Økologisk Landbrug
En kortlægning af den økologiske kartoffelbranche viser, at der er et relativt begrænset antal aktører i både produktions- og afsætningsdelen, og at deling af viden sker i for lille et omfang. Det skal projektet ’Topkvalitet i økologiske spisekartofler' ændre på.
»Man siger om kartoflen, at den er alles ven og ingens kæreste; men det arbejder vi på at ændre, for kartoflen har mange gode egenskaber. Den er en højværdiafgrøde på marken - og den er ikke nødvendigvis let at dyrke; men i projektet har vi udviklet en dyrkningsvejledning, som er suppleret med faktaark. Det nyeste ark handler om håndtering af skimmel i den økologiske kartoffelmark,« siger projektleder Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforening.
Han fortsætter:
»I projektet er vi også optaget af, at kartofler er en sund fødevare, som sammenlignet med ris og pasta også er en klimavenlig fødevare; men forbrugerne køber færre kartofler end tidligere, og vi arbejder i projektet med storkøkkener i håb om, at vi kan nedbryde barriererne mellem de ønsker, køkkenerne har, og det udbud, grossisterne tilbyder, for kartoflen er bedre end sit rygte.«
Anbefalinger fra fagpanel
Projektet følges af et tværfagligt ekspertpanel,
som er sammensat af repræsentanter fra værdikæden fra avler til køkken.
Panelet har udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan branchen kan udbrede viden om sæson, kvaliteter, sorter og anvendelsesmuligheder, og som panelet forventer vil kunne give anledning til yderligere efterspørgsel på danske økologiske spisekartofler, hvis anbefalingerne følges.
»Langt de fleste professionelle køkkener bruger kun en eller to sorter i køkkenet – en sort til kogning og en til mos – og udnytter således ikke de mange muligheder der er i at tage andre sorter i anvendelse. De mest kendte sorter i de professionelle køkkener er Asparges, Bintje, Ditta og Solist, og det er tilfældigt, hvilken sort, der bliver brugt – det afhænger af tilgængelighed,« skriver panelet i sin anbefaling.
»En kartoffel er ikke bare en kartoffel. Hver sort har sin egen smag og karakteristiske egenskab, og derfor er de forskellige sorter gode til forskellige tilberedningsformer. Den viden og inspiration skal via projektet udbredes til køkkenerne og forbrugerne,« siger Anton Rasmussen.
Elektronisk kartoffel
I slutningen af august var projektet vært ved en demodag om topkvalitet i spisekartofler. På dagen blev deltagerne præsenteret for den elektroniske kartoffel, som landmanden kan bruge til at registrere håndteringen af kartoflerne.
»Det gælder om at undgå skader på kartoflerne fra den tages op til den er klar til at blive sendt videre til køkkener og forbrugere. Vi ved, at skadede kartofler giver problemer under lagringen, og blander man den elektroniske kartoffel med de rigtige kartofler, får man et hint om, hvor i processen risikoen for skader på kartoflen er størst,« siger Anton Rasmussen.
Deltagerne blev også præsenteret for det helt nyt faktaark fra projektet om en handlingsplan mod skimmel.
»I den økologiske kartoffelproduktion kommer man ikke uden om skimmel. Udfordringen består i at udskyde tidspunktet, hvor skimlen får kartoffeltoppen til at nedvisne,« siger Anton Rasmussen.
Han understreger, at det er vigtigt at sikre høj tilvækst på kort tid, da væksten ofte standser i slutningen af juli på grund af skimmelangreb.
Og den høje og hurtige tilvækst fremmes, hvis man er opmærksom på, at kartoffelavl kræver de rigtige jordbundsforhold, god jordstruktur, et veltilrettelagt sædskifte, rettidig lægning og grundig jordbehandling.
Projektet har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug og Kartoffelafgiftsfonden.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.