Fjerpilning i økologiske høneflokke skal forebygges

Af: Sofie Knorr Jensen, fjerkræskonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Der er desværre over de seneste år konstateret stigende problemer med fjerpilning i den økologiske ægproduktion. Fjerpilning er et af de mest letgenkendelige tegn på nedsat velfærd, da den afspejler frustrerede eller utilpasse høner.

Det er observeret, at fjerpilningen allerede begynder i starten af læggeperioden. Under opstartsperioden er de særligt følsomme over for både management og fodersammensætning. Hønerne er mere hormonelle og udadreagerende, samtidig med at starten af æglægning kræver høje mængder næringsstoffer. Deres høje behov for aminosyrer som fx methionin gør det vanskeligt at fodre optimalt i opstartsperioden.

I den økologiske produktion er det ikke tilladt at tilsætte syntetiske aminosyrer til foderet. For at opnå en tilfredsstillende ægvægt, fodrer man i stedet med høje mængder protein. Det kan desværre give våd afføring. Den våde afføring kan både give frustrerede dyr, som ikke kan støvbade i den våde strøelse, men også skade fjerdragten.

I etagesystemet er der større risiko for, at dyrene bliver ramt af afføring fra en høne, der sidder på pind ovenover. Hvis der er afføring nok, kan det kreere en klump, som til sidst vil falde af og tage de fjer, som er dækket af gødningsklatten, med.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug sætter med projektet ’Den gode opstart for økologiske æglæggere’ fokus på de problemer i opstartsperioden i etagesystemer, der fører til fjerpilning.

Etagesystemet øger nyttearealet og fjerner gødningen effektivt med et gødningsbånd. Ydermere giver de højt placerede siddepinde hønerne mulighed for at hvile langt fra jorden, hvilket de fra naturens side foretrækker. Projektet vil kigge på potentiale i indretning af etagesystem, management af dette samt fodring som et værktøj mod fjerpilning. Arbejdet vil munde ud i et katalog med informationer, der kan afhjælpe problemer i etagesystemer hos økologer.

I forbindelse med projektets fokus på velfærd under opstarten vil vi desuden indsamle viden om risikofaktorer ved forsinket æglægningsstart. Den aktuelle sag om brystbensfrakturer gør det relevant at vurdere, om opstarten af æglægningen skal udskydes.

Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet påpeger, at man sænker prævalensen af brystbensfrakturer med 12 pct., for hver uge æglægning udskydes. Desværre kan en udskudt æglægning have stærkt negative effekter på velfærden, hvis den ikke udføres med omhu.