Annonce
Annonce
Staldskole: Sundhed er stadig aktuelt for mange
FAGLIGT TALT: Det er altid givtigt at få sparring og diskussion med sine landmandskollegaer om sundhed i kvægbesætningen.

En staldskole giver dig mulighed for at mødes med kolleger og udveksle erfaringer. Den eksisterer ét år ad gangen, og herefter kan gruppen vælge, om den vil fortsætte eller afslutte samarbejdet. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Sundhed i kvægbesætningen er en af de allervigtigste forudsætninger for en optimal produktion - det er der ikke nogen, som er i tvivl om. At få sparring og diskussion med sine landmandskollegaer på det område er altid givtigt.
En af måderne at få en konstruktiv diskussion og forslag til praktiske løsninger er igennem deltagelse i en staldskole. Staldskoler indgår som en af mulighederne i sundhedsrådgivningsaftalerne (SRA) og opfylder kravet i basisaftalen, hvor også tværfaglig møde mellem rådgiver og dyrlæge ligger.
Forskellen mellem den tværfaglige løsning og staldskolen er, at du får involveret dine kolleger med deres erfaring. Det bygger på ”ligeværdig læring”, som er en vigtig forudsætning i en staldskole, hvilket vil sige, at alle skal bidrage med løsningsforslag til de emner og problemstillinger, der diskuteres på møderne.
Det er ikke mindst vigtigt, at alle møder indledes med en succes hos værten, så også de gode erfaringer bliver delt til deltagerne. Det hele ender med et referat, hvori handlingerne nedfældes.
En forudsætning for, at dynamikken og principperne i staldskolekonceptet følges er, at der er en kompetent tovholder til at holde diskussionen på sporet, og det ender ud i accepterede handlinger hos værten, efter deltagerne er kommet med deres forslag.
Staldskoler kan sagtens være temaorienterede, altså have det samme emne på alle møderne hos hver især igennem året, hvis det er noget, gruppemedlemmerne har som udfordring på hver sin måde.
Dagsordenen for møderne er lavet i samarbejde mellem værten og tovholderen for gruppen. Det er en vigtig forudsætning, at der ligger en veltilrettelagt dagsorden for møderne.
Deltagerantallet ligger optimalt omkring fem-syv bedrifter. Den ansvarlige for kvægproduktionen kan være den deltagende - det er ikke et krav, at det skal være ejeren.
En staldskole eksisterer ét år ad gangen, og herefter vælger gruppen enten at skilles eller forsætte. Sidder du derude og tænker, ’det skal jeg prøve’ eller vil høre mere så kontakt os - vi sætter i gang i 2023.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.