Annonce
Annonce
Vil du have kraftige efterafgrøder er det nu, du skal gøre klar til at handle på det, skriver Michael Tersbøl, planteavlsrådgiver hos ØRD. Foto: Karen Munk Nielsen
Stærke efterafgrøder skal sås tidligt
FAGLIGT TALT: De helt kraftige og stærke efterafgrøder får man kun hvis man får dem sået tidligt.
Af: Michael Tersbøl, planteavlsrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark
Visse steder i markplanen er der vinduer til at så tidligt, f.eks. efter vinterbyg, helsæd og evt. efter en gammel græsmark, man vil nedmulde tidligt.
Flere frøfirmaer tilbyder mangeartede blandinger af efterafgrøder, som kan give kraftig dække i løbet af sensommer og efterår. Men det forudsætter, at de sås tidligt.
Og trods gode intentioner er der mange landmænd, der må se i øjnene, at de ikke når at få efterafgrøderne sået så tidlig og optimalt som ønsket og anbefalet. Frøene skal være bestilt og leveret, og man skal have sat maskiner og mandskab klar til at få det gjort. Nogle vælger at hyre andre ind til at løse opgaven, så det bliver gjort til tiden.
Såtidspunktet er den vigtigste parameter, men dernæst er der andre hensyn, bl.a. at have et godt såbed, da de mangeartede blandinger har flere arter med små frø.
Stærke efterafgrøder med mange arter er et godt bidrag til at øge jordens kulstofindhold og frugtbarhed, samt at samle kvælstof til den næste hovedafgrøde. Og er efterafgrøden tæt, vil den også give rod- og frøukrudt en skarp konkurrence.
Vil du have kraftige efterafgrøder er det nu, du skal gøre klar til at handle på det.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.