Annonce
Annonce
Stærke efterafgrøder skal sås tidligt
FAGLIGT TALT: De helt kraftige og stærke efterafgrøder får man kun hvis man får dem sået tidligt.

Vil du have kraftige efterafgrøder er det nu, du skal gøre klar til at handle på det, skriver Michael Tersbøl, planteavlsrådgiver hos ØRD. Foto: Karen Munk Nielsen
Af: Michael Tersbøl, planteavlsrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark
Visse steder i markplanen er der vinduer til at så tidligt, f.eks. efter vinterbyg, helsæd og evt. efter en gammel græsmark, man vil nedmulde tidligt.
Flere frøfirmaer tilbyder mangeartede blandinger af efterafgrøder, som kan give kraftig dække i løbet af sensommer og efterår. Men det forudsætter, at de sås tidligt.
Og trods gode intentioner er der mange landmænd, der må se i øjnene, at de ikke når at få efterafgrøderne sået så tidlig og optimalt som ønsket og anbefalet. Frøene skal være bestilt og leveret, og man skal have sat maskiner og mandskab klar til at få det gjort. Nogle vælger at hyre andre ind til at løse opgaven, så det bliver gjort til tiden.
Såtidspunktet er den vigtigste parameter, men dernæst er der andre hensyn, bl.a. at have et godt såbed, da de mangeartede blandinger har flere arter med små frø.
Stærke efterafgrøder med mange arter er et godt bidrag til at øge jordens kulstofindhold og frugtbarhed, samt at samle kvælstof til den næste hovedafgrøde. Og er efterafgrøden tæt, vil den også give rod- og frøukrudt en skarp konkurrence.
Vil du have kraftige efterafgrøder er det nu, du skal gøre klar til at handle på det.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.