Annonce
Annonce
ØRD’s plantechef, Claus Østergaard, vurderer, at de fleste marker med udlæg af kløvergræs og kornmarker, som blev sået i april, og som ikke er blevet vandet, har kostet landmændene udbytte. Foto: Irene Brandt
Sommeren tæskede græsmarkerne
Kløvergræsmarker og efterafgrøder gør økologiske landbrug robuste over for tørke, kulde og for meget regn, men sommeren 2018 blev alligevel en udfordring.
Sommeren 2018 blev en rekordsommer uden sidestykke: Flest solskinstimer, højeste gennemsnitstemperaturer og mindst nedbør i nyere tid, som vel at mærke går mere end 100 år tilbage i tiden.
På græsmarkerne har varmen og manglende regn også sat tydelige spor. Planteavlsrådgiver Carsten Markussen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, forklarer:
"Græs vokser ikke ret godt, når temperaturen kommer over 28 grader, og selvom det økologiske system som udgangspunkt er robust i kraft af kløvergræsmarkerne og efterafgrøderne, så har tørken i denne sommer været en udfordring for de økologiske landmænd, der ikke har kunnet vande deres græsmarker."
ØRD’s plantechef, Claus Østergaard, vurderer, at de fleste marker med udlæg af kløvergræs og kornmarker, som blev sået i april, og som ikke er blevet vandet, har kostet landmændene udbytte, og mange udlægsmarker er sået om i august.
"Mange mælkeproducenter, som ikke har kunnet vande deres slætmarker, har i stedet høstet korn til helsæd; men dermed mister de en salgsafgrøde, og helsædens foderkvalitet står ikke mål med græsensilagen," siger Claus Østergaard.
Han fortsætter:
"Samtidig er der sket det, at mange udlæg i kornmarkerne ikke er blevet til noget i år. Skal de gensås, koster det hurtigt 2.000 kr. pr. ha – og for en gennemsnitsbedrift giver det en udgift på mellem 100.000-150.000 kr."
Den gode nyhed
Claus Østergaard har dog også en god nyhed:
"I modsætning til majs, som de fleste konventionelle mælkeproducenter dyrker til foder, så kan kløvergræsmarker producere hele året. Og får vi gode vejrforhold i det tidlige efterår, så kan der tages slæt langt ind i oktober."
Carsten Markussen har også positive vinkler på historien:
"2017 var et rigtig godt kløvergræsår, og en del økologer har meget til overs fra sidste år, som de har kunnet fodre med hen over sommeren."
Han vurderer, at de landmænd, der har en foderbuffer til mindst fem måneder, eller som har så stort et areal, at de har kunnet høste tilstrækkeligt med helsæd til grovfoder, nok skal klare skærene i 2018.
Efter tørken
Kvægrådgiver Hans Lund fra ØRD har brugt en del af sommeren til at hjælpe sine kunder med at vurdere forholdene i græsmarkerne.
"I løbet af august er der kommet en del regn, men den har været ulige fordelt rent geografisk, og på mange græsmarker faldt regnen for sent, da den endelig kom," konstaterer han.
Det er derfor vigtigt, understreger han, at græsmarkerne får tid til at komme sig oven på tørken, inden der igen lukkes græssende dyr på dem.
"Hvis køerne kommer for hurtigt på græsmarkerne efter regnen, så æder de alle de nye skud, og så går det helt galt," siger Hans Lund.
Han opfordrer til, at man venter med at lukke dyrene ind på marken, til græsset er både tæt og mindst 10-12 cm langt, samt at man benytter sig af muligheden for at flytte dyrene til en mindre fold og supplere med grovfoder, så græsmarkerne ikke græsses ihjel.
"Det, vi har lært i år, er dels, at det er en rigtig god idé at have en foderbuffer, der er lidt større end nødvendigt, så man har noget at stå imod med i svage år," siger Hans Lund.
Han opfordrer landmændene til at vurdere meget nøje, om et vandingsanlæg er en god investering eller ej:
"De lokale forhold skal vurderes og tages i betragtning, og så skal der laves nogle investeringsberegninger med forventet udbytte, arbejdsforbrug, forrentning og afskrivning."
Flere artikler fra samme sektion
Økologisk kornforædler: Konventionelle kornsorter er ensartede. Det er skidt for biodiversiteten og vores ernæring
En af årsagerne til biodiversitetskrisen er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at de er for ensartede. Det skaber både problemer i naturen og ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt, mener Anders Borgen, der arbejder på at udvikle robuste kornsorter til økologien. Særligt én af hans sorter hitter hos surdejsentusiaster.
Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden
For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse, da han besøgte en køkkenhave. Det ændrede fuldstændig hans syn på, hvordan man vurderer, om jorden er sund, og han advarer mod den gængse måde at dyrke jorden på i dag.
Dit økologiske æble kan snart blive dyrket med hjælp fra myrer
Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.